Vores dygtige nattrisse mangler en makker i modsatte uge i et vikariat
Kunne du tænke dig at være nøgleperson og fungere som rollemodel og sparringspartner for syv sengeafsnit, hvor ikke to dage er ens – i tæt samarbejde med oversygeplejerskerne?
Vi søger 1. maj 2025 eller snarest herefter en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring. Som nattrisse (koordinerende ansvarshavende sygeplejerske) skal du varetage de koordinerende og ansvarshavende funktioner på seks sengeafsnit PAM-I, SL2, SL3, SL4, SL5 og SL6. Du refererer til ledelsen i Psykiatrisk Akutmodtagelse Intensiv (PAM-I).
Stillingen opslås på 37 timer, heraf forventes de ca. 32 timer pr. uge (i lige uger) at være i nat. Ønskes færre timetal end 37 er vi også åbne for dette.
Dine arbejdsopgaver:
Klinisk arbejdsområde
Udviklingsområde
Vi tilbyder dig
Dine kvalifikationer
Lidt om din kommende arbejdsplads
Psykiatrisygehuset i Slagelse, er Danmarks nyeste og mest moderne psykiatrisygehus. Psykiatrien Vest har i alt 7 sengeafsnit placeret i sygehuset: Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM), Psykiatrisk Akutmodtagelse Intensiv (PAM-I), to intensive sengeafsnit SL2 og SL3 der hver har plads til 14 patienter samt tre integrerede sengeafsnit, hvor SL4 og SL5 har plads til 16 patienter og SL6 har plads til 17 patienter.
Patienterne har et bredt spektrum af psykiatriske lidelser. Indlæggelsesforløbene strækker sig over ca. 3 uger og afløses ofte af ambulante forløb.
Personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet. Vi har mod på nye udfordringer og læring samt fokus på et godt samarbejde og arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra forskellige teoretiske tilgange, alt efter hvad der giver mening for det enkelte menneske. Som noget nyt er planlagt implementering af recovery strategi.
Vi prioriterer brugerinddragelse og har peer-medarbejder på afsnittene.
Vi har succes med at nedbringe tvang. Dette gør vi blandt andet ved at arbejde med safewards.
Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Lyder det som et job du kan se dig selv i, hører vi meget gerne fra dig.
Der er tale om et års vikariat med mulighed for forlængelse, stillingen er til besættelse snarest muligt og gerne senest den 1. maj 2025. Der afholdes løbende samtaler.
Ønsker du yderligere information, eller vil du gerne besøge os, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske i PAM-I (Anja) Zeleste Barny Jensen. Du kan her læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) samt børneattest og referencer ved alle ny ansættelser i PAM og PAM Intensiv.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir