Har du lyst til at indgå i en meningsfuld hverdag, hvor vi hjælper virksomheder, borgere og vores egen organisation med at navigere i og overholde en til tider kompleks miljølovgivning? Brænder du for at være med til at sikre en bæredygtig fremtid og passe på miljøet? Kan du levere den gode faglige afgørelse, i god dialog med samarbejdspartnere og politikere? Kan du samtidig arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag, mens du sørger for at afslutte dine opgaver til tiden og i rette kvalitet? Så har vi brug for dig!
Om jobbet og opgaverneMiljøgruppen udfører en mangfoldighed af myndighedsopgaver centreret omkring spildevandområdet, industrimiljø og landbrug. Lige nu har vi særligt brug for at styrke vores spildevandskompetencer. Vi søger derfor en kollega, der mestrer arbejdsopgaver indenfor regn- og spildevandsområdet.
Du kommer til at indgå i en dynamisk gruppe, hvor vi i samarbejde håndterer opgaver ved at støtte, inspirere og udfordre hinanden for at nå vores mål. Vi har opgaven og vores samarbejde i fokus, og vi arbejder aktivt med vores målsætninger og følger op og justerer, hvis opgaven kræver det. Vi hjælpes ad, og du vil ikke blive ladt alene med en opgave, når den er fordelt til dig.
Din hverdag i gruppen vil være dynamisk og fagligt udfordrende på den gode måde. Du kommer til at navigere i en lang række opgaver indenfor miljø- og særligt spildevandsområdet fx VVM-screeninger, påbudssager, tilslutnings- og udledningstilladelser, tillæg til spildevandsplanen, faglige bidrag til organisationen og med mulighed for deltagelse i tværfaglige samarbejder m.m.
Vores forventninger til digDen ideelle kandidat kommer med erfaring indenfor spildevandsområdet fra kommune, stat eller rådgivningsbranchen. Du har viden om og en grundlæggende forståelse for problemstillingerne på miljøområdet og kendskab til særlovgivningen på spildevandsområdet.
Du er konstruktiv og løsningsorienteret og har forståelse for, at helheden er vigtig, når du skal indgå i samarbejde med kollegaer fra andre myndighedsområder og eksterne samarbejdspartnere. Du evner at kunne sikre den nødvendige dokumentation i sagsbehandlingen, og du finder glæde i at kunne arbejde struktureret og omhyggeligt, med respekt for deadlines.
Det er helt naturligt, at du kan begå dig i fagsystemer som SBSYS, GIS og GeoEnviron og at du føler dig hjemme i de mest almindelige systemer, som fx Office-pakken. Du mestrer at være digitalt opsøgende på diverse platforme i dit arbejde i forbindelse med fremskaffelse af relevante oplysninger til en sag.
Vi forestiller os, at du måske er ingeniør, miljøtekniker, kemiker, biolog eller lignende. Erfaring med opgaven kan være lige så vigtig som din uddannelsesmæssige baggrund og vi ser gerne, at du beskriver, hvordan dine kompetencer kan bringes i spil.
Er du nyuddannet, hører vi også meget gerne fra dig. Beskriv nøje, hvilke egenskaber du har tilegnet dig, som gør dig til rette kandidat i stillingen. Har du andre kompetencer, der passer ind i miljøgruppens arbejdsopgaver med spildevand, industri og landbrug, må du gerne beskrive, hvordan det eventuelt kan komme i spil i din opgaveløsning.
Derfor skal du vælge osI Natur & Miljø er vores grundlæggende holdning, at vi leverer faglighed og samarbejde. Du er derfor holdspiller og evner at samarbejde på tværs i organisationen og sammen med mange fagligheder, som du har lige så stor respekt for, som din egen.
En god kollega er struktureret og fleksibel og mestrer at afslutte opgaver og komme videre. Du er derfor god til at finde og foreslå alternative løsninger, hvis det er nødvendigt for at lykkes med opgaven.
Den gode kollega brænder for opgaven og synes det er sjovt at gå på arbejde.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstid.
Arbejdsstedet er Administrationshuset Tørring, Stationsparken 1, 7160 Tørring. Der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang, at det understøtter opgaveløsningen.
Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du behersker skriftlig og mundtligt dansk samt har gyldigt kørekort til almindelig personbil.
Har du spørgsmålDu kan læse mere om Hedensted Kommune her https://www.hedensted.dk/om-kommunen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sagsbehandler på spildevand Malene Valsted på tlf. 79 75 56 32, miljøgruppekoordinator Vibeke S. Holm på tlf. 23 25 49 96 eller afdelingsleder for Natur & Miljø Bjarke Horst Jensen på tlf. 23 11 78 41.
AnsøgningAnsøgningsfristen er søndag den 16. marts 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 26. marts 2025. En evt. 2. samtalerunde vil blive afholdt mandag den 31. marts 2025. Vi forventer, at vores nye kollega kan tiltræde hurtigst muligt herefter.
Motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer for relevant uddannelse sendes til Hedensted Kommune via linket på siden. Du vil modtage en autogenereret kvittering, når din ansøgning er gået igennem.
Hedensted Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om osOrganisatorisk er stillingen placeret i Miljøgruppen, som er en del af afdelingen Natur & Miljø, hvor vi er ca. 25 medarbejdere.
Vi har et godt samarbejde med det politiske niveau i kommunen, og søger altid at opnå synergieffekter i de ting vi laver, så vi får mest værdi for indsatsen.
Natur & Miljø hører under chefområdet Klima, Miljø & Byg, der er en del af direktørområdet Vækst, Teknik & Fællesskab. Vi bor i et moderne administrationshus på Stationsparken 1, 7160 Tørring. Vi sidder flere sagsbehandlere på samme etage og har fleksible kontorpladser med udgangspunkt i opgaveløsningen.
Du kommer til at indgå i en travl hverdag, der vægter en uformel omgangstone, godt humør og lysten til at hjælpe hinanden højt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir