Kan du lide, leer, vaders og kædesave, så er du måske Materielgårdens nye praktiske Naturmedarbejder
Vi søger ingen græskarmand til halloween, men til gengæld en Åmand hele året. Vi har heller ingen hjemsøgte steder, men smukke naturområder der visker til dig der ønsker at give dem en kærlig hånd. Vi har i Hørsholm kommune et øget fokus på vores naturområder, både fra politisk, administrativt og driftens side. Vi har hjemtaget arealer der skal plejes, og åer der skal vedligeholdes og forbedres. Så brænder du for naturen, og vil du være med til at udvikle vores naturarealer, samt indgår i et tværfagligt samarbejde hvor alle høres, så send os en ansøgning til stillingen naturmedarbejder i Hørsholm Kommune.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte ibland:
- Åpleje
- Almen naturpleje og udvikling
- Sparring med teamleder og administration
- Daglig drift af grønne områder
Vi forstiller os du f.eks. er Skov- og naturteknikker, naturuddannet eller har meget erfaring med drift af forskellige naturtyper. Uanset om du kan nikke ja til alle punkter, vil vi gerne klæde dig på til at varetage opgaverne samt uddanne dig til specifikke opgaver.
Alle er velkomne til at søge stillingen, og vi vil særligt gerne opfordre kvinder til at søge stillingen. Årsagen til denne opfordring er, at vi ønsker at fremme en mere ligelig fordeling af kønnene på Materielgården. Alle ansøgere vil blive vurderet på deres faglige og personlige kvalifikationer. Man vil ikke have en fortrinsret til hverken at komme til samtale eller blive ansat, på baggrund af ens køn. Vi vil gerne understrege, at vi i sidste ende ansætter den bedst kvalificerede kandidat. Kørekort er et krav, for ansættelse.
Alt det praktiske Stillingen ønskes besat snarest. Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring. Arbejdstiden er mandag-torsdag 0700-1530 og fredag 0700-1200.
Hvad angår transportmuligheder, så ligger Materielgården tæt på Helsingørmotorvejen og ca. 15 min. gang fra Kokkedal Station.
Du er velkommen til at kontakte Rasmus Qvistgaard Lund (Driftschef) på tlf.: 20758602, hvis du vil vide mere om jobbet.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg sådan Brug linket ’Søg jobbet’ for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.