Naturbørnehaven Klintholm søger en pædagog pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt.Pædagog til Naturbørnehaven Klintholm på 37 timer om ugen (mulighed for at forhandle timetallet).
Er du frisk på at være i skoven og vores skønne udemiljø med børnene? Synes du, at bålmad, hulebygning, at finde dyr og at fordybelse i naturen i børnehøjde er det bedste indhold på en almindelig arbejdsdag? Så kan det være dig, vi mangler.
Naturbørnehaven Klintholm ligger i et naturskønt område, og vi prioriterer udelivet og naturen højt. Vi har skoven og bækken som nabo, som vi benytter næsten hver dag. Vi betragter vores legeplads som et rum i institutionen, hvor der er ekstra plads til bevægelse, udfoldelse, fordybelse og ro.
Vi er Grønne Spirer, hvor vi laver forløb med fokus på udeliv, natur og miljø samt deltager i flere kursusdage hvert år.
Naturbørnehaven Klintholm er normeret til 66 børn fordelt på 3 grupper.
Vi søger en pædagog, der- er glad for at være ude det meste af dagen hele året rundt
- ønsker at arbejde med natur og udeliv som pædagogisk udgangspunkt
- er entusiastisk og glad for at bruge sig selv og være aktiv sammen med børnene
- mestrer overblik, nærvær og fleksibilitet til at organisere og tage lederskab af læringsmiljøer for børnene, både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
- kan reflektere og har lyst til at udvikle sig fagligt og praktisk i en til tider forandringsfuld og travl pædagogisk hverdag
- arbejder nærværende i samspil med børn og voksne
- trives med at arbejde i tematiserede forløb, hvor naturens elementer inddrages som en naturlig del.
Vi kan tilbyde- gode fysiske rammer, med mulighed for videreudvikling af læringsmiljøer både ude og inde
- en fagligt stærk organisation med fokus på primæropgaven
- sparring med områdets ressourcepædagoger
- en struktureret hverdag, men hvor der også er plads til spontanitet og at følge børnenes idéer
- mulighed for uddannelse
- et godt arbejdsmiljø
- et systematiseret reflekteret miljø
- en hverdag, hvor legen, nærværet og naturpædagogikken er prioriteret.
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, er du meget velkommen til at kigge forbi, tage med en tur i skoven eller kontakte daglig leder Lone Gade på 51 66 64 96 eller
[email protected] - ansøgningsfrist er 5. december 2025.
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk