1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Vejle
Nyt job

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen søger en kontorchef til Økonomi

Fuldtid

Permanent

Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834902
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at stå i spidsen for Naturstyrelsens økonomienhed i Randbøl ved Vejle, så kan Naturstyrelsen være din nye arbejdsplads.

Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark for at imødegå klima- og naturudfordringerne. Samtidig skal styrelsen omdanne de øvrige statslige naturarealer til en endnu mere rig natur og gøre dem endnu mere interessante for danskerne. Vil du have ansvaret for at drive og udvikle Naturstyrelsens økonomistyring, så den understøtter disse spændende opgaver?

Vi søger en kontorchef med stærke ledelseskompetencer inden for budget og regnskab, som kan tilpasse og styrke styringen af styrelsens samlede økonomi. Du får som kontorchef ansvaret for styrelsens brutto-driftsbevilling på ca. 0,8 mia. kr. svarende til en nettobevilling på ca. 0,3 mia. kr. Indtægterne kommer fra forvaltningen af statens arealer og ejendomme. Anlægsbevillingen er på ca. 1,1 mia.kr., der primært skal anvendes til udtagning af landsbrugsjorde.

Økonomienheden består samlet af ca. 30 medarbejdere, og 3 teamledere, der alle har personaleansvar.

Som kontorchef for økonomienheden er du det centrale omdrejningspunkt for tilrettelæggelse af såvel den langsigtede som daglige økonomiske styring af Naturstyrelsen i tæt samarbejde med direktionen.

Dit primære ansvar bliver finanslovsudarbejdelse, budgetstyring og styring af styrelsens regnskab og ejendomsportefølje. Du skal i den forbindelse have lysten og evnerne til at udvikle og indarbejde økonomistyringen af projekterne med udtagning af landbrugsjorde samt statslig skovrejsning i den eksisterende styring af statsvirksomheden. Endvidere får du ansvaret for styrelsens bygningscenter, der har ansvaret for vedligehold og frasalg af styrelsens over 1.900 bygninger.

I det daglige arbejde vil du have en tæt dialog med alle styrelsens enheder og med departementet i Ministeriet for Grøn Trepart. Du vil have reference til direktøren og du vil blive en del af chefgruppen i Naturstyrelsen, hvor der er et godt og tæt samarbejde. Vi forventer, at du aktivt bidrager i alle samarbejdsflader.

Vi lægger vægt på, at kontorchefen har:

  • Erfaring med administrative opgaver og ledelse i politisk ledede organisationer.
  • En relevant videregående uddannelse.
  • Indgående og dokumenteret erfaring med offentlig regnskabs- og økonomiforvaltning - gerne fra et departement eller en styrelse.
  • Flere års erfaring som leder, herunder gerne ledelse af ledere.
  • En tilgang til personaleledelse med fokus på motivation, sparring og udvikling af medarbejderne.
  • Godt kendskab til ledelsesinformation og styringsprocesser.
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.
  • Erfaring med at håndtere komplekse sagsområder og navigere i en kompleks og omskiftelig hverdag.
  • Robusthed, vedholdenhed og gennemslagskraft.
  • Ansvarsfølelse og gode samarbejdsevner med respekt for samarbejdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelser af chefer i staten” med en grundløn efter gruppe 1 på 768.938,32 kroner brutto i aktuelt niveau. Herudover vil der være mulighed for at aftale individuelle tillæg. Ansættelsen sker på åremålsvilkår. Alternativt sker ansættelse på individuel kontrakt på lignende vilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 37. For tjenestemænd stiles ansøgningen til Hans Majestæt, Kongen.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen. For kontraktansatte chefer er ansættelsesområdet Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestested er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Peter Ilsøe, telefon 23 20 72 42.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 23. februar 2025.

Samtaler forventes at blive afholdt den 7. marts og anden samtaler forventes afholdt den 17. marts. Samtalerne afholdes på en lokalitet i nærheden af Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Der vil indgå en personprofil samt logisk test i rekrutteringsprocessen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
Syddanmark
Kontorchef
Vejle
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Administrativ leder til Thyregod Skole

    Deltid

    Skolegade 4, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger en administrativ leder, der brænder for folkeskolens administrative driftsopgaver, skoleudvikling og personaleledelse. Motiveres du af at sikre et godt administrativt driftsgrundlag for skole... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Deltid

    Solsikkevej 6, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Personlig assistent til CSV Vejle, Kommunikation & Teknologi Vil du være en del af en afdeling, hvor borgerne, faglig stolthed, arbejdsglæde og udvikling er i centrum? Om jobbet Vi søger en servicemin... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart
    Nyt job

    Fuldtid

    Sadelmagervej 30, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job