Vil du være med til at arbejde med dansk natur og arbejde på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser? Vil du have ansvar, selvstændighed og bidrage til at gennemføre projekter for klima, natur og vandmiljø? Naturstyrelsen søger en ny medarbejder, til ansættelse på den lokale enhed Himmerland, som skal bidrage til arbejdet med at udfolde Naturstyrelsens indsats med skovrejsnings i medfør af Den Grønne Trepart. Naturstyrelsen skal i perioden 2025-2045 etablere 20.000 ha ny statsskov med flersidige formål som klima, drikkevandsbeskyttelse, friluftsliv og biodiversitet. Medarbejderen skal opdyrke og igangsætte nye skovrejsningsprojekter og indgå i samarbejder med vandværker, kommuner, private sponsorer, lodsejere mfl. Medarbejderen skal arbejde med projekter inden for enhederne Himmerland og Kronjylland.
Naturstyrelsen Himmerland forvalter ca. 6.600 ha skove og andre naturarealer i Himmerland, på Salling og Livø fordelt på fem kommuner (Rebild, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Aalborg, Skive). Enhedens opgaver omfatter bl.a. naturforvaltning, drift af faciliteter til friluftsliv, skovrejsning og forvaltning af urørt skov. Særlig for denne enhed ledes en større portefølje af projekter inden for klima-lavbund, akutpakke og vådområder på private arealer, dertil LIFE projekter.
Du vil få din daglige gang på kontoret på Mosskovgaard, der ligger naturskønt i Rold Skov ved Skørping. Naturstyrelsen Himmerland har 28 medarbejdere, og er præget af en uformel omgangstone, hvor det kollegiale vægtes højt. Der arbejdes i mindre teams og der er bl.a. skovfogeder, agronomer, forstkandidater, landinspektører, biologer og naturforvaltere ansat på enheden. Du vil også indgå i Naturstyrelsens landsdækkende netværk for skovrejsning. Tillid, samarbejde, arbejdsglæde, anerkendelse er grundlæggende for vores arbejde, der er præget af stort engagement og faglig udvikling. Du kommer til at indgå i et team med 4 erfarne medarbejdere inden for skovrejsning på tværs af de 2 enheder Himmerland og Kronjylland. Der vil derfor også jævnligt være behov for at arbejde med udgangspunkt i Kronjylland.
Naturstyrelsen Kronjylland har 26 medarbejdere. Kontoret ligger på Fussingø vest for Randers. Naturstyrelsen Kronjylland forvalter ca. 9.000 ha. statslige naturarealer fordelt på fem kommuner (Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Randers og Viborg) herunder arealer i Mols Bjerge, Helgenæs, Kalø skovene, Fussingø, Hald Ege, Dollerup Bakker, Viborg Plantage m.fl. På Kronjylland arbejdes der på nuværende tidspunkt bl.a. med de to naturnationalparker Fussingø og Mols Bjerge.
Gennem projektarbejdet vil du skulle indgå i mange forskellige sammenhænge med en bred vifte af samarbejdsparterne. Det vil i høj grad være kommuner, vandværker, interesseorganisationer, private lodsejere og andre borgere – og i dette tilfælde mange, da opgaven er spredt på 2 Naturstyrelsens enheder. Du skal kunne styre dialog og møder i projektets forskellige faser. Du får dermed et selvstændigt job, hvor det forventes, at du kan fungere som Naturstyrelsens repræsentant og stå for kommunikation og samarbejde med alle typer interessenter.
Din profil Vores forventning til dig er, at du har gåpåmod, og har lyst og vilje til at drive langvarige og komplicerede projekter med mange forskellige facetter, og at du fortsat vil udvikle dine kompetencer. Vi søger en dygtig medarbejder der motiveres af det natur- og skovbrugsfaglige, og kan arbejde struktureret i længere projektforløb. Vi ser gerne, at du har et par års erhvervserfaring, men en nyuddannet med de rette kompetencer kan også blive taget i betragtning.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som f.eks. skov- og landskabsingeniør, biolog, forstkandidat, naturforvalter eller lignende.
Derudover forventer vi, at du:
- Har og konkret kendskab til gennemførelse af naturprojekter – gerne erhvervet gennem en offentlig ansættelse, men erfaringer fra fx en teknisk rådgivningsvirksomhed kan også være relevant.
- Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med naturforvaltning og/eller naturgenopretning.
- Har indsigt i og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for det åbne land.
- Har erfaring med lodsejerkontakt og forskellige interessentgrupper, og forstår at navigere som styrelsens repræsentant blandt mangeartede interesser og være dygtig til at kommunikere og skabe gode relationer.
- Har sans for fundraising.
- Både kan arbejde selvstændigt, men også har et godt samarbejdsgen, som betyder at du kan indgå i teams og at dine kollegaer kan regne med dig i den daglige opgaveløsning.
- Udviser initiativ til udførelse og organisering af det tværgående samarbejde.
- Er handlekraftig, og kan tilrettelægge og styre en projektplan frem til målet.
- Befinder dig godt med tværgående arbejde, hvor du skal være opsøgende og kunne opbygge samarbejde ml. kolleger du ikke altid har lige tæt på.
- Har erfaring med GIS programmer som fx QGIS.
- Det er et krav, at du har kørekort til personbil.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Naturstyrelsen Himmerland.
Der vil i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra. Dette planlægges sammen med nærmeste leder og sker under hensyntagen til samarbejdet med dine kolleger og opgavernes karakter.
Stillingen søges besat 1. april 2025.
Yderligere oplysninger Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Annette Strøm Jacobsen på 6192 1122 eller chefkonsulent Karen Poulsen på 2282 6455.
Du kan læse mere om Naturstyrelsen på
https://naturstyrelsen.dk/ og om projekterne under ”Ny natur”.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger, ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
d.
19. marts 2025. Der forventes afholdt samtaler d. 26. marts 2025.