1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Vejle
Nyt job

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen søger udbudsjurist

Fuldtid

Permanent

Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2800395
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at bringe din viden og erfaring inden for offentlige udbud i spil i en styrelse med et grønt ambitionsniveau? Vi leder efter en profil, der kan tage medansvar for udbudsprocesser og sikre optimale indkøbsaftaler.

Naturstyrelsen søger en udbudskonsulent eller udbudsjurist, der selvstændigt kan tage hånd om hele udbudsprocessen fra planlægning og gennemførsel til implementering og i nogle tilfælde kontraktstyring.

Om jobbet
Du bliver en del af team Udbud & Indkøb i Naturstyrelsens driftscenter, som er placeret på Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl mellem Vejle og Billund. Driftscentret består af mere end 40 engagerede og erfarne medarbejdere med forskellige uddannelser. Driftscentret er organiseret i to teams; et udbuds- og indkøbsteam og et driftsteam. Driftsteamet styrer og gennemfører hugst og salg af det træ, der fældes i statsskovene.

Udbud & Indkøb har det overordnede ansvar for Naturstyrelsens indkøb. Teamet gennemfører styrelsens EU-udbud og rådgiver styrelsens decentrale indkøbere rundt om i landet om udbudsjuridiske og kontraktretlige forhold. Teamets indkøbskonsulenter varetager desuden indkøbsrelaterede discipliner som controlling, indkøbsanalyser og rådgivning om og implementering af de fællesstatslige aftaler og SKI-aftalerne. Endelig har Udbud & Indkøb ansvaret for Naturstyrelsens anseelige bilpark og indkøb køb af nye biler.

Teamet består af seks medarbejdere og en teamleder.

Din hovedopgave vil være at gennemføre en delmængde af styrelsens EU-udbud. Udbudsmateriale udarbejdes i samarbejde med relevante fagmedarbejdere, ofte med dig for bordenden som den, der skal sikre fremdrift i projektet. Herudover vil du skulle rådgive om udbuds- og kontraktretlige spørgsmål og i det hele taget være sparringspartner for kollegerne.

Om dig

  • Du er udadvendt og serviceminded med flair for at formidle juridiske og kommercielle budskaber præcist og forståeligt i både skrift og tale.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er også samarbejdsorienteret med lyst til vidensdeling og sparring.
  • Du skal kunne sikre, at en udbudsproces løbes godt i gang og føres kompetent i mål på et højt fagligt niveau og under hensyntagen til den leverandørgruppe, udbuddet er rettet til.
  • Du er grundig, struktureret og god til at skabe og bevare et overblik.
  • Du har solid erfaring med offentlige udbud og indkøb.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse på kandidatniveau som cand.jur. eller cand.merc.jur., men anden uddannelse kan være relevant, hvis du har betydelig praktisk erfaring med offentlige udbud og kontrakter.

Vi tilbyder
Stillingen er fast og på fuld tid i en landsdækkende statslig styrelse med alsidige opgaver og fleksible arbejdsvilkår, herunder med mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø. Vi har en personalekantine, hvor du kan købe frokost.

Arbejdsstedet er i Randbøl mellem Vejle og Billund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Starttidspunktet er 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter.

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause.

Du skal have kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger
Du kan kontakte teamleder Dennis Robertson på tlf. 23 21 53 63 for yderligere information.

Du kan læse mere om Naturstyrelsen på www.nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende os din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
13. januar 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. januar 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udbudskonsulent
Syddanmark
Udbudskonsulent
Vejle
Jura og retsvæsen
Syddanmark
Jura og retsvæsen
Vejle

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Naturstyrelsen

    Naturstyrelsen søger tovholder til styrelsens arbejde med ESDH

    Fuldtid

    Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kirketorvet 22, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for vandløbsbiologi og et godt vandmiljø i det hele taget? Har du gå-på-mod, og kan du sammen med borgere og kolleger finde løsninger – også i bøvlede sager? Så skal du søge jobbet som vand... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Havneparken 16c, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Beskæftigelsesrådgiver til fleksjobområdet søges Har du interesse og erfaring med, at arbejde jobrettet med ledige fleksjobvisiterede borgere? Har du lyst til at blive en del af en afdeling, hvor meda... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med regnskab i en af Danmarks største kommuner? Så er Vejle Kommune det rette sted for dig. Vi sørger en dygtig og engageret regnskabskonsulent til Intern Controlling i den ... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Deltid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du arbejde tæt på topledelsen i én af landets største kommuner? Trives du med varierende opgaver i en spændende og travl hverdag? Så kan det være dig, der bliver sekretær for vores direktør. Vores... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job