1. Alle Job
  2. IT
  3. Horsens

IT og Digitalisering

Netværksadministrator med fokus på sikkerhed

Fuldtid

Permanent

Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2790980
|
Indrykket for 7 dage siden
Horsens Kommune søger en struktureret netværksadministrator med fokus på sikkerhed til vores IT- og Digitaliseringsafdeling.
Du vil primært arbejde med udvikling og vedligeholdelse af vores netværksinfrastruktur samt deltage i projekter, der løbende forbedrer netværkssikkerheden.
Du skal også bidrage til at sætte den strategiske retning for den netværkstekniske arkitektur, samt arbejde struktureret med life-cycle management.
Du kommer til at indgå i vores netværksteam som spiller en central rolle i at sikre stabil og sikker drift af alle vores netværk-services for vores borgere samt dine kollegaer i kommunen.

Dine arbejdsopgaver
Dine kerneopgaver vil være centreret omkring:
  • Daglig drift af kommunens netværksudstyr (Cisco baseret), herunder håndtering af incidents, requests og changes
  • Udskiftning og opsætning af netværksteknisk udstyr
  • Diverse sikkerhedsrelaterede opgaver så fx overvågning, skanninger, test, m.v.
  • Holde styr på vores assets
  • Deltagelse i projekter, hvor du bidrager med teknisk viden, forbedring af sikkerhed, samt implementering af life-cycle management
  • Automatisering og forbedring af arbejdsmetoder, så vi forbliver effektive
  • Tæt samarbejde med leverandører for at sikre stabil drift og høj oppetid
Derudover skal du være forberedt på at skulle indgå i vores vagtordning på sigt.

Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring med netværksdrift og at du har et fagligt fokus på, at tænke sikkerhed ind i opgaven. Du kan håndtere at have mange aktiviteter kørende i et miljø, hvor tingene ændrer sig ofte. Yderligere forventer vi, at du har en solid teoretisk baggrund og en metodisk tilgang, der giver dig mulighed for at deltage i dialog om implementeringer af komplekse infrastrukturændringer.

Faglige kompetencer
  • Erfaring med konfiguration og vedligehold af Cisco netværksudstyr, herunder solid erfaring med Cisco IOS/CLI
  • Erfaring med opsætning af Cisco netværksudstyr
  • Vi ser gerne at nogen af følgende områder vinder genklang hos dig: Cisco ISE, Cisco Firepower, Catalyst Center, Cisco Wireless Controller, SolarWinds
  • Erfaring med design af netværksløsninger baseret på Cisco udstyr
  • Erfaring med netværksdokumentation og rapportering
  • Erfaring med life-cycle management er et stort plus
Personlige kompetencer
  • Du er selvstændig og proaktiv i din tilgang til opgaven
  • Du er nysgerrig og følger udviklingen, for at forstå de teknologier vi arbejder med
  • Du kan lide at samarbejde på tværs af fagområder og med forskellige fagligheder
  • Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaven, men med problemløsning for øje
  • Du kan kommunikere på dansk i såvel skrift som tale
  • Du kan samarbejde med både teknikere, fagpersoner, leverandører og ledere på alle niveauer og kan kommunikere med mange forskellige mennesker
Da du vil skulle køre ud til forskellige bygninger i kommunen, er kørekort til bil et krav.
Vi prioriterer ansøgere ud fra både faglige og personlige kompetencer.
Der er ikke tale om ubetingede krav, men vi ser gerne, at du kan se dig selv i en eller flere af dem.

Uddannelse
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse eller kan dokumentere relevante erhvervede kompetencer.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en dynamisk afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen om mange spændende opgaver, og hvor vi har en god og munter tone indbyrdes.

Du får i høj grad mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, og i mange tilfælde er der sjældent langt fra den gode idé til handling. Vi er en afdeling hvor ledelsen er tæt på opgaven og giver støtte til opgavevaretagelsen tilpasset den enkelte medarbejders behov.

Du får fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

IT og Digitalisering har 43 medarbejdere fordelt mellem Infrastruktur, Digitalisering, Support, Informationssikkerhed og Stab.
Du bliver en del af Infrastruktur med 10 medarbejdere og refererer til lederen af Infrastruktur.

Stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Der er mange forskellige personalegoder i Horsens Kommune, bl.a. feriehuse, motionsrum, personaleforening, kunstforening, og deltagelse i Beringsstafetten. Derudover har vi diverse trivselsarrangementer i afdelingen som fx brætspil og padle.

Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist den mandag d. 6. januar 2025.
Vi planlægger at holde første samtale onsdag den 15. januar 2025 og eventuelt anden samtale torsdag den 23. januar 2025.

Vi ser gerne, at dokumentation for uddannelse vedlægges ansøgningen.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Tina Hentze, leder af Infrastruktur, mobil 41430398 eller IT- og Digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på 30522594.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Netværksadministrator
Horsens
Netværksadministrator
Midtjylland
IT
Horsens
IT
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    IT

    Business Intelligence-udvikler til Hybel Danmark i Horsens

    Fuldtid

    Rosenkrantzvej 2, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 34, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Banktorvet 3, 6900 Skjern, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Har du interesse for IT-sikkerhed, processer og kontrolsetup, og har du lyst til at arbejde struktureret med implementering af lovning på IT-sikkerhedsområdet i den finansielle sektor, så er vores nyo... Læs mere
    Skjern Bank

    Fuldtid

    Voldbjergvej 16b, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job