Vil du i samarbejde med vores tre andre netværkskonsulenter være med til at understøtte arbejdet, så vi bliver endnu bedre til at afdække og engagere netværket?
Vi ved, at netværket for mange børn kan være afgørende for at finde gode og langtidsholdbare løsninger. Det gælder for de børn, der bor hjemme, og for de børn, der er anbragt uden for hjemmet.
Opgaven
Som netværkskonsulent er du med til af afdække netværket hos udsatte og sårbare familier, og du er med til at belyse, aktivere og engagere de vigtige relationer, der er rundt om barnet. Det kan fx være igennem samtaler med forældre, familiemedlemmer og andre vigtige voksne. Nogle gange er formålet at hjælpe forældrene til aflastning via netværket, måske for at undgå en anbringelse af barnet, og nogle gange skal der ledes efter en mulig plejefamilie i netværket.
Hvis barnet allerede er er anbragt eller er i et støtteophold i netværket, er det netværkskonsulentens opgave at føre tilsyn med netværksplejefamilien minimum tre gange om året, oftest mere. Du vil over tid tilknyttes 12-15 anbringelser i netværket, som du i samarbejde med den enkelte børn-og ungerådgiver skal facilitere.
I huset skal du samarbejde tæt med børn og ungerådgiverne. Din særlige opgave er hele tiden at holde fanen højt i forhold til at inddrage netværket, og du skal være med til at facilitere at netværket kan have mangeartede funktioner og se meget forskelligt ud.
Det er besluttet, at vi i København igen skal arbejde med familierådslagning som metode. Det vil også blive en del af din opgave, i et samarbejde med tre af dine kollegaer, og du vil komme på kursus i metoden. Familierådslagning handler om at arbejde med en given problemstilling i forhold til et konkret barn eller ung, og det skal foregå i det udvidede netværk.
En familierådslagning foregår ved, at man samler barnets familie og netværk. Her vil du have rollen som mødefacilitator til et slags 'stormøde', hvor netværket sammen med forældrene kommer med løsningsforslag på problemstillingen.
Hvem er du?
Om BBU Brønshøj-Husum-Vanløse og hvad kan vi tilbyde
Vi er én af de fem enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med ca. 130 medarbejdere med socialfaglig, administrativ, psykologisk og pædagogisk uddannelsesbaggrund. Da der er en større omstrukturering på vej i Københavns Kommune, bliver vi endnu flere medarbejdere i enheden i det nye år.
Vi er organiseret i tre myndighedsdistrikter og to foranstaltningsgrupper, og du vil skulle tilknyttes en af foranstaltningsgrupperne, hvor der er i forvejen, er tre netværkskonsulenter. Der er et godt samarbejde mellem bydelenes netværkskonsulenter.
Vi vægter et tæt samarbejde såvel internt i distrikterne som på tværs af enheden og er det velfungerende hus.
Vi har fokus på familiens ressourcer, og vi prioriterer at inddrage familien og familiens netværk i stor grad og meget gerne tidligt i forløbet.
Vi kan tilbyde et spændende samarbejde med familier og deres netværk, og du vil få brug for dine pædagogiske og psykologiske evner og være et bindeled mellem barn, familie, netværk og borgercentret.
Du vil have stor metodefrihed og mulighed for at være med til at præge udviklingen.
Der kan tilbydes supervision og deltagelse i erfagruppe med de andre netværkskonsulenter over by og en erfagruppe i familierådslagning.
I de nyopstartede anbringelser skal netværksplejefamilierne gennemgå et kursusforløb (TSOP – Tæt støttet opstartsforløb). Du vil blive certificeret i dette, da vi foretager supervisionen i forbindelse med TSOP.
Så har vi også en fantastisk kantine, der er et meget vigtigt samlingspunkt for huset – og ikke mindst Danmarks bedste Kok 2023, som står og laver mad til os, sammen med de andre personaler i 'Social Cantina' og unge, der er i praktik i kantinen.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsens sker i henhold til gældende overenskomst for det socialpædagogiske område. Ansættelse den 1. marts 2025.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte netværkskonsulenterne Søren Pedersen på 51 24 92 83, Pernille Verner Madsen på 29 34 56 46 eller afdelingsleder Lise Koch på 26 12 29 67.
Søg via linket senest fredag den 10. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtale den 16. januar.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir