1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - BBU Amager - Ungeliv

Netværkskonsulenter til Din Sociale Indgang, Børn, Amager

Fuldtid

Permanent

Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2822294
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du vores nye kollega til området for udsatte børn og unge, der sammen med os vil være med til at udvikle socialt arbejde? Vi opnormerer antallet af netværkskonsulenter, da vi er i gang med en kulturforandring, hvor vi ønsker i endnu højere grad at styrke vores netværksfokus.

Et barns netværk – farmor, en onkel, gode naboer eller andet – er ofte varige relationer i barnets liv. Netværket er der, før vi får kendskab til familiens udfordringer, og de er der, efter vi har afsluttet en indsats. Derfor er netværket for langt de fleste børn og unge helt afgørende for at finde gode, holdbare løsninger, uanset om barnet bor hos forældrene eller er anbragt uden for hjemmet. Og det er her, du som netværkskonsulent vil gøre en positiv forskel.

Hvad er opgaven?
Vi søger to netværkskonsulenter til afdelingen Ungeliv. Som netværkskonsulent er du med til at belyse, aktivere og engagere de vigtige relationer omkring barnet. Det betyder blandt andet, at du skal være undersøgende på, hvorvidt barnet/unge kan komme i aflastning eller blive anbragt i netværket gennem møder med barn, familie og netværk. Samtidig får du til opgave at yde råd og vejledning til de familier, der har et barn fra deres netværk anbragt eller i aflastning.

Du samarbejder bredt med dine kollegaer i resten af huset, men primært med børne- og ungerådgiverne. Du får en opgave i at holde fokus på vigtigheden af aktivering af netværket, systematikken i forhold til området og opkvalificering af netværksarbejdet.

Du bliver desuden en del af et projekt, hvor vi skal have implementeret familierådslagning i DSI, Børn Amager. En del af stillingen vil således være en samordner funktion. Det socialfaglige mål med ”familierådslagning” som indsats, er at styrke ejerskabet og inddragelsen af børn/unge og deres familier i de aftaler og planer, som lægges i samarbejde med og omkring børn og familier i udsatte positioner, og at medarbejdere i DSI Børn Amager arbejder ensartet og metodisk med dette.

Lidt om dig
Vi søger dig, der har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring, fx som socialrådgiver eller pædagog og gerne med en videreuddannelse indenfor børne/familieområdet. Du har erfaring med netværkstankegangen og (samarbejdet med) myndighedsområdet.

Du har gode samarbejdsevner og trives med at arbejde sammen med mange kollegaer med forskellige fagligheder. Samtidig skal du kunne samarbejde med mange forskellige slags børn, unge og familier. Du kan motivere barnet/den unge og familien til at lade netværket støtte op om at skabe en positiv udvikling, og samtidig kan du motivere netværket til at løfte en vigtig opgave i barnets liv.

Du har relevant viden og erfaring i arbejdet med at yde sparring, når børn er i mistrivsel og krise.

Du kan arbejde selvstændigt og bevare et overblik, selvom der indimellem kan være meget at se til. Du er god til at holde netværksmøder og dokumentere skriftligt. Og så skal du kunne være diplomatisk og rummelig samtidig med, at du er insisterende og vedholdende - også når tingene bliver udfordrende.

Hvem er vi?
Du bliver forankret i DSI Børn Amager, hvor vi er et stort hus med godt 200 medarbejdere. Amager er kendetegnet ved stor diversitet i beboersammensætning. Vi arbejder med mange forskellige børn og deres familier og mange forskellige udfordringer og styrker.

Du vil indgå som en del af afdelingen Ungeliv, der består af 35 børne- og ungerådgivere, Den korte snor, Krim-konsulenter og tre netværkskonsulenter. Som netværkskonsulent vil du sidde på 7-8 personers kontorer sammen med vores dygtige børne- og ungerådgivere, hvor hverdagen aldrig er kedelig, og hvor høj faglighed og engagement prioriteres højt. Der er fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglig udvikling er i højsædet. Herunder har vi for nyligt etableret en personaleforening, der står for fælles arrangementer på tværs af huset.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid (37 timer) med tiltrædelse den 1. april 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte netværkskonsulent Thomas på 20 83 82 75 eller afdelingsleder Louise Kabongo-Bentzen på 24 45 24 76.

Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser. 

Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest onsdag den 12. februar 2025 
Vi forventer at afholde samtaler den 18. februar.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. 

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Netværkskonsulent
København
Netværkskonsulent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    It- medico og telefoni

    Netværksspecialist med god forståelse for arkitektur

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vestre Teglgade 16, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du omsorgsfuld, og synes du, at 3-6-årige børn er fantastiske små mennesker? Værdsætter du kvaliteten af de små ting i hverdagen, og begejstres du sammen med børnene over dette, så kom og bliv en d... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job