Vil du være med til at gøre en forskel for statens digitale landskab?
Statens It søger dygtige netværksspecialister, som har lyst til at drifte og udvikle statens moderniserede it-infrastruktur og være med til at sikre, at vores kunder 165 kunder og ca. 45.000 brugere har et stabilt og sikkert netværk.
Om stillingen I Statens It driver vi netværk af forskelligt omfang hos ministerier, departementer og styrelser i hele Danmark. Vi står for etablering, vedligehold og fejlretning, og vi gør altid vores bedste for at sikre en stabil netværksdrift på tværs af staten. Lige nu er vi i gang med en omfattende modernisering af vores kunders netværk baseret på de nyeste teknologier.
Som vores nye kollega kan du se frem til mange og varierede faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder.
Du vil få en bred vifte af opgaver, bl.a.:
- Deltagelse i interne projekter for udvikling af Statens Its og kundernes netværk
- Drift, incident-håndtering, udførsel af bestillinger og optimering af kunders netværk
- Opretholdelse af sikkerheden på hele Statens Its infrastruktur
- Definition af roadmaps for fremtidige aktiviteter – både organisatorisk og teknologisk.
Du bliver del af et team, der er kendetegnet ved trivsel, socialt fællesskab, diversitet og en kultur for at sparre og hjælpe hinanden på tværs af arbejdsområder. Vi har en uformel omgangstone og en hverdag med plads til humor og godt humør. Du får mulighed for at fordybe dig i arbejdsområder, som særligt interesserer dig, og vi prioriterer løbende kompetenceudvikling højt.
Vores hverdag er ofte uforudsigelig, men altid sjov og fagligt udfordrende.
Du får en grundig onboarding, hvor du både vil lære dit eget og andre teams i organisationen at kende. Med flextid, mulighed for hjemmearbejde og et mødebånd fra 10-14 har vi basis for en god work-life-balance. Den ugentlig arbejdstid er 37 timer inkl. betalt frokost.
Om dig Du har din basale netværksviden på plads og kender til netværksdrift fra tidligere erfaringer. Derudover forventer vi at:
- Du ikke er i tvivl om, hvordan et godt og funktionelt netværk er skruet sammen – og du er ikke tilbageholdende med at starte en fejlsøgning
- Du har lyst at være faglig sparringspartner for dygtige kolleger og sætte dig ind i, hvordan netværksinfrastrukturen i staten fungerer
- Du har lyst til at udarbejde løsningsdesign for implementeringer af nye netværksløsninger.,
Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig, opsøgende og en holdspiller, og at du trives i en forskelligartet hverdag.
Om os I Statens It leverer vi it-drift og -services på tværs af staten til de fleste ministerier og styrelser samt visse selvejende uddannelsesinstitutioner.
Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Din primære arbejdsplads vil være Ballerup.
Læs meget mere om Statens It, vores arbejde og kunder på
Statens It (statens-it.dk) Du bliver del af vores Kompetencecenter for Netværk, som består af tre arbejdsområder: Kundernes netværk, datacenter og firewall – og af mere end 40 højt kvalificerede kolleger med fælles afsæt i, at arbejdet med statens netværk er en yderst samfundskritisk opgave.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lars Knudsen på 72311502 eller Teamleder Diana Wennerstrøm på 72310999.
Ansøgning Da vi afholder samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag allerede i dag. Du søger via linket ”Søg stillingen” senest den 6. april 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.