En stilling som vikar for læge (trin 1) i 6 mdr. ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi er ledig til besættelse pr. 1. juni 2025.
Neurologi er et spændende speciale med mange forskellige muligheder - fra det super akutte til langvarige kroniske forløb. Afdelingen varetager forløb for patienter med meget forskellige sygdomsbilleder, der spænder lige fra almindelige neurologiske tilstande til sygdomme, der kræver højt specialiserede udredninger og behandlinger. Vi arbejder i tværfaglige teams opdelt efter subspecialer: Neurovaskulære sygdomme, epilepsi, dissemineret sklerose, neuromuskulære sygdomme, bevægeforstyrrelser, demens, smerte, amyotrof lateral sklerose, hovedpine og søvn.
Neurologi søger aktuelt en læge der brænder for neurologi og har lyst til at afprøve længere tids virke i et fast ambulatoriespor. Stillingen er primært knyttet til demensambulatoriet men der vi også være andet forvagtsarbejde inkl. trombolysevagter i dagtid og aften- nattevagter.
På afdelingen får du klinisk relevant arbejde i med gode muligheder for supervision og træning af dine neurologiske færdigheder. Stillingen kræver at du har gennemgået en neurologisk I-lægestilling og fået den godkendt, og at du er oplært i at varetage trombolyse af strokepatienter under supervision.
Hvis du har forskningsmæssige ambitioner, er der mulighed for at deltage i afdelings forskningsmiljø, men primært lægger vi vægt på udvikling af de kliniske kompetencer og uddannelse til selvstændigt at kunne arbejde med udredning og behandling af demens patienter.
Lægen indgår initialt i todelt tilstedeværelsesvagt i forvagtslaget samt trombolysevagter i dagtid.
Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan det er at være yngre læge i Neurologi, kan du kontakte Jakob Borup Thomsen som er uddannelseskoordinerende yngre læge på jakthe@rm.dk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Trine Tandrup på 7845 4240.
Her kan du læse mere om afdelingen her.
Ansøgningen sendes elektronisk via link.
Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 31. marts 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir