1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Rudersdal

Rudersdal Kommune

Neurologisk og aktivitetsfokuseret ergoterapeut til Genoptræningscentret Skovbrynet i Rudersdal Kommune

Fuldtid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792514
|
Indrykket for 5 dage siden

Brænder du for neurorehabilitering, med borgers mål i fokus? Fokuserer du på borgerens ressourcer, ligeværdig dialog med både borger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere? Motiveres du af et stærkt fagligt miljø, som du bidrager aktivt til? Så er det måske dig vi søger.

Derfor skal du vælge os

  • En arbejdsplads hvor borgeren er i centrum og hvor ergoterapeutens kerneopgaven er aktivitetsfokuseret ergoterapi
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, hvor både den enkelte terapeut og hele gruppen udvikler og anvender deres kompetencer
  • En medarbejdergruppe og leder, der sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone med grin og rummelighed selv i travle perioder
  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og har et velfungerende socialt miljø. Vi glæder os til at byde dig velkommen og indgå i et inspirerende og godt samarbejde

Om jobbet

Vi har en fast stilling ledig i vores terapeutgruppe i Genoptræning & rehabilitering, Skovbrynet, da en god kollega har søgt nye veje.

Du vil blive en del af en terapeutgruppe på 19 terapeuter, heraf 7 ergoterapeuter, der arbejder med opgaver indenfor døgnrehabilitering, hjemmetræning og neurologisk genoptræning og rehabilitering.

På Skovbrynet har vi både døgnrehabilitering og ambulant genoptræning i samme hus. Som ergoterapeut hos os vil dine primære arbejdsopgaver bestå af genoptræning og rehabilitering med et aktivitetsbaseret udgangspunkt, herunder ADL-træning, kognitiv træning og kompensatoriske strategier, med fokus på det hele menneske og deres omgivelser. En kerneopgave er også dysfagivurderinger og -træning, med fokus på en sikker og effektiv spise- og synkefunktion, med inddragelse af borger, pårørende og tværfagligt personale.

På døgnafsnittet arbejder vi i tværfaglige team, hvor det primære team består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejefagligt personale, samt suppleres med logopæd og neuropsykolog efter behov. Borgergruppen på døgnafsnittet rummer ofte komplekse problemstillinger, hvor størstedelen relaterer sig til neurorehabilitering, samt den komplekse geriatriske borger. Begge borgergrupper rummer både fysisk og kognitive problemstillinger, hvilket stille krav til din kreativitet, din pragmatiske og ergoterapeutiske tilgang.

De ambulante opgaver består af neurorehabilitering og genoptræning til den hjemmeboende borger, herunder udskrivelser fra vores midlertidige pladser. Her får du en central rolle i at vurdere og træne borgere med erhvervede hjerneskader i deres meningsfulde aktiviteter, og du skal have fokus på det hele hverdagsliv og inddrage samarbejdspartnere efter behov. Kerneopgaverne relaterer sig til aktivitetstræning, OE-træning, energiforvaltning og dysfagiindsatser, primært på matriklen, men også i borgers hjem.

Din profil

  • Du brænder for at arbejde aktivitetsbaseret ud fra borgerens mål, og er gerne AMPS kalibreret
  • Har erfaring med dysfagiproblematikker hos den neurologiske borger, både vurdering og genoptræning.
  • Arbejder struktureret og kan trives med forskelligartede arbejdsopgaver, som du også formår at prioritere i.
  • Fokuserer på samarbejdet med borgeren og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang.
  • Er optaget af fagligheden og bidrager aktivt til egen og den fælles udvikling
  • Du trives i en foranderlig organisation, der kontinuerligt arbejder på at forbedre og kvalitetssikre vores praksis

Om os

Genoptræningscentret Skovbrynet er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune, hvor vi varetager døgnrehabilitering og den ambulante genoptræning på de tre matrikler Hegnsgården, Teglporten og Skovbrynet

Vi står overfor en spændende tid og proces, hvor vi i Rudersdal Kommune er midt i en strategiproces med omlægning af alle midlertidige pladser i kommunen frem mod 2026 i en ny fælles organisation i renoverede omgivelser på Hegnsgården. Vi arbejder aktivt og struktureret med udviklingen af det borgernære kommunale sundhedsvæsen.

Skovbrynet ligger på Søengen 4, 2840 Holte, tæt på Holte Station. Vi råder over gode træningsfaciliteter med store og lyse træningssale med træningsmaskiner, et træningskøkken og et varmvandsbassin.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling, som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Arbejdstid ligger hverdage mellem 7.30 – 17. Endeligt timeantal og arbejdstid aftales i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Ansøgningsfrist d. 9.1.25. Din ansøgning bedes være vedlagt eksamensbevis og andre relevante uddannelsesbeviser. Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi forventer at afholder samtaler d. 13.1.25 Stillingen er ledig fra d. 1.2.25, eller snarest derefter.

Ønsker du at høre mere om stillingen og Skovbrynet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Højfeldt Schive på mail: [email protected] eller tlf: 7268 2064

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Rudersdal
Ergoterapeut
Hovedstaden
Sundhed
Rudersdal
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job