1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Egedal
Udløber snart

S/I Selma Marie

Neurorehabilitering Selma Marie søger neuropsykolog

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hampelandvej 11, 3650 Ølstykke, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758693
|
Indrykket for 14 dage siden

Neuropsykolog til barselsvikariat på ni måneder med mulighed for forlængelse, og med ansættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Har du lyst til at arbejde med højt specialiseret neurorehabilitering, tænke ud af boksen i måden at være neuropsykolog på og skabe forandringer direkte i beboernes liv, så se her…

Om neurorehabilitering Selma Marie

Neurorehabilitering Selma Marie er et højt specialiseret døgnrehabiliteringstilbud for unge mennesker (16-40 år) med erhvervet hjerneskade. Du vil komme til at arbejde med en målgruppe, som kan spænde bredt ift. funktionsniveau og skade, og forløbene kan have en varighed på mellem 1 år til 4 år, alt efter hvad beboeren har brug for.

Den højt specialiserede indsats er funderet i neuropædagogik, neuropsykologi og tværfaglighed og organiseres i samarbejde med beboeren, pårørende og teamet omkring beboeren. Målene i rehabiliteringsforløbet fastsættes med beboerens motivation i centrum, og formålet med rehabiliteringsforløbet er at understøtte beboerens tilbagevenden til et så selvstændigt liv som muligt.

Dine arbejdsopgaver

Som neuropsykolog på Selma Marie, er der stor frihed i at kunne forme sine opgaver ud fra, hvad der er behov for hos beboerne og i huset, samt hvilke kvalifikationer og interesser man har. Det er et spændende job, hvor der altid er mulighed for at udvikle sig og lære nyt. Du vil få gode muligheder for sparring og samarbejde med Selma Maries anden neuropsykolog, og du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, audiologopæd, neuropædagoger og social- og sundhedsassistenter, som du ligeledes vil arbejde tæt sammen med. På nuværende tidspunkt varetager neuropsykologerne på Selma Marie en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver som fx:

  • Neuropsykologiske undersøgelser og skriftlig/mundtlig formidling heraf
  • Evt. NEO-PI-3 personlighedsprofiler
  • Samtaler med beboerne og de pårørende (psykoedukation, psykoterapeutiske samtaler, familiesamtaler, trivselssamtaler m.m.)
  • Observationer og vurderinger af kognitive styrker og udfordringer i hverdagsopgaver (fx E-Boks, ADL, socialt, uddannelse, jobmæssigt m.m.)
  • Lave kognitive/tværfaglige indsatser direkte i beboerens hverdag, for at sikre bedre overførsel og indøve strategier direkte i den kontekst som beboeren har udfordringer med (fx E-Boks, ADL, socialt, uddannelse, jobmæssigt m.m.).
  • Opmærksomhed på differential diagnostik
  • Kognitiv træning
  • Deltagelse i det tværfaglige arbejde, herunder udarbejdelse af mål, deltagelse i teammøder, DIRK (den involverende rehabiliteringskonference), sparring m.m.
  • Bidrage til tværfaglige rapporter
  • Deltagelse i den kontinuerlige faglige udvikling
  • Deltagelse i eftermiddags- og aftenaktiviteter sammen med beboerne efter behov

Vi lægger vægt på, at både arbejdsliv og privatliv skal fungere for den enkelte medarbejder.

Vi søger en kollega som...

  • Har interesse i at arbejde med unge mennesker med erhvervet hjerneskade
  • Kan inddrage de tværfaglige perspektiver i det monofaglige arbejde samt bidrage med neuropsykologisk viden ind i de øvrige arbejdsområder
  • Har praksiserfaring fra arbejdet med erhvervet hjerneskade og/eller har erfaring med at arbejde med en lignende målgruppe med kognitive udfordringer
  • Trives i en foranderlig hverdag og har mod på kontinuerlige nye udfordringer
  • Er autoriseret eller tæt på at være det eller har en specialistuddannelse i neuropsykologi
  • Kunne være interesseret i at supervisere vores anden neuropsykolog
  • Har erfaring med neuropsykologiske udredninger og formidling af disse
  • Har interesse for eller erfaring med terapeutiske samtaleforløb med unge og pårørende
  • Kendskab til NEO-PI-3 er en fordel
  • Sætter pris på at indgå i et ligeværdigt tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder:

  • En rummelig og dynamisk arbejdsplads med god stemning
  • Tværfaglig sparring og erfaringsudveksling, en fagligt ambitiøs arbejdsplads
  • Inspirerende, motiverede og skønne unge beboere
  • Oplæring/overleveringsperiode fra nuværende neuropsykolog
  • Mulighed for faglig sparring med Selma Maries anden neuropsykolog
  • Ekstern monofaglig supervision, uddannelse og kurser.
  • Et spændende og fagligt udfordrende job i et højt specialiseret tilbud
  • Frihed under ansvar

Stillingen:

37 timer om ugen

Løn:

Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Start: 1. januar

Ansøgningsfrist:

Torsdag d. 21. november kl. 8.00

Samtaler:

Tirsdag d. 26. november og onsdag d. 27. november

Ansøgning:

Sendes med relevante bilag til [email protected]

Kontakt:

Forstander Bodil Toft på [email protected] eller tlf. 61 44 29 21

Neuropsykolog Renee Louise Hammer på [email protected] eller tlf. 20 26 92 30

Du kan også orientere dig på vores hjemmeside: https://www.selma.mariehjem.dk/

Den selvejende institution Selma Marie, er et midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107 og barnetslov § 43, og er beliggende på Hampelandvej 11 i Ølstykke.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Neuropsykolog
Egedal
Neuropsykolog
Hovedstaden
Sundhed
Egedal
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Egedal Fysioterapi & Rygcenter

    Fysioterapeut søges.

    Deltid

    Centertorvet 4, 3660 Stenløse, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid

    3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job