NEXT Uddannelse København
NEXT søger fire timelærere til matematik, fysik og kemi på EUX
Deltid
Tidsbegrænset
Rebslagervej 11, 2400 København NV, Danmark
ID: 2766685
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du lyst til at arbejde med en spændende uddannelse på én af Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler? Ønsker du en dagligdag sammen med nogle dejlige, unge mennesker? Så er du den rette til vores EUX-team på Nørrebro, hvor vi lige nu søger fire timelærere til henholdsvis matematik, fysik og kemi. Hvem er vi?EUX på NEXT Uddannelse København ligger på Nørrebro og er en ca. 14 år gammel uddannelse, hvor eleverne får både et svendebrev og en studentereksamen. Uddannelsen er derfor også lidt længere end en gennemsnittelig ungdomsuddannelse. Eleverne er hos os 20 uger ad gangen og aldersgruppen er ret homogen – de fleste starter efter 9. eller 10. klasse.
Vi er en rar afdeling at være i, hvor vi har en meget uformel omgangstone - både lærerne imellem og mellem lærere og leder. Alle lærere er jævnbyrdige medlemmer af vores fælles lærerkollegium – vi er lærere, før vi er fagpersoner. Vores samarbejde bygger på tillid og ordentlighed og har eleven i centrum. Vi løfter i flok, er fleksible i en omskiftelig hverdag og har det sjovt med hinanden, mens vi arbejder ambitiøst med undervisning.
Vi søger fire timelærere til henholdsvis matematik på C- og B-niveau, fysik på C- og B-niveau samt kemi på C-niveau.
Primære arbejdsopgaverDen primære arbejdsopgave er undervisning af elever på Grundforløb 2 samt 1. og 2. hovedforløb, hvor aldersgruppen er ca. 16-19 år. Derudover kommer du til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet samt elevernes læring og trivsel.
Vi søger en profil, som- har en relevant uddannelse.
- er stabil, en god teamspiller med gode samarbejdsevner og har en anerkendende tilgang til de elever, du skal undervise, og ikke mindst gennemslagskraft, når du står over for eleverne
- du brænder for dit fag og vil gerne give din passion videre til unge mennesker
Ansættelsesvilkår Stillingerne er som tidsbegrænset timelærer på deltid med en ugentligarbejdstid ml. 22-32 timer. Det vil afhænge af fagkombinationer hos kandidaterne. Perioden er fra d. 15. januar 2025 til d. 27. juni 2025, med primær placering på Nørrebro. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning (cirkulære nr. 12407 af 17/01/2001).
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk faglig koordinator Martin Micki Pedersen på tlf. 23325564 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXTNEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.