Er du interesseret i at lære faget som chauffør og blive en del af et team, der arbejder målrettet med at sikre høj kvalitet og service i det daglige arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter hos Nordværk.
Vi søger 2-3 engagerede
chaufførlærlinge med opstart 1. maj 2025 eller efter aftale. Du vil få mulighed for at lære faget fra bunden, og vi tilbyder et spændende og udfordrende læringsforløb, hvor du i fællesskab med dine kollegaer hjælper med at sikre, at arbejdsopgaverne udføres med fokus på sikkerhed og kvalitet.
Om jobbet Som chaufførlærling hos os bliver du en del af teamet i Division for indsamling. Teamet består af ca. 150 medarbejdere, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og høj service.
Du vil få en alsidig arbejdsdag med opgaver som:
- Kørsel med Lastbil (indsamling af alle fraktioner af affald i komprimatorbil)
- Kørsel med lastbil (kroghejs) sommetider med overførselsanhænger
- Kørsel med trækker med citytrailer.
- Mange opgaver hvor brug af lastbilmonteret kran indgår.
- Brug af digitale programmer til rute-/containerlogistik, elektronisk driftshåndbog, adgang til vagtplan m.m.
Om dig Som chaufførlærling hos Nordværk bliver du en del af en organisation, der har fokus på arbejdsmiljø, miljø, udvikling og digitalisering. Vi forventer, at du:
- Er morgenfrisk, læringsvillig og nysgerrig på faget
- Har en positiv tilgang til opgaveløsning og er god til at samarbejde
- Er serviceminded og god til at kommunikere med både kunder og kollegaer
- Er ansvarsbevidst og engageret i dit arbejde
- Er klar på at tage ansvar og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Krav til jobbet: - Du skal have kørekort kategori B (som minimum).
- Du taler og læser dansk
- Du har IT-kendskab på brugerniveau
Vi kan tilbyde: - Grundig oplæring af erfarne medarbejdere i de forskellige køretøjers funktioner, så du er tryg i din opgaveløsning (du vil få tilknyttet en fast mentor)
- En uformel omgangstone og gode kollegaer, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- Sundhedsordning
- En dynamisk virksomhed i rivende udvikling inden for grøn omstilling, bæredygtighed og digitalisering
Løn og ansættelsesforhold: Stillingen er på 37 timer ugentligt, og lønnen følger gældende overenskomst for lærlinge.
Stillingen er på Over Bækken 2, 9000 Aalborg.
Vi arbejder som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 06.00 til 14.00 mandag-torsdag og fredag fra 06.00 til 13.30.
Interesseret? Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Klaus Hansen på telefon: 25204932
Driftsansvarlig Ernst Skov Larsen på telefon: 25204930
Ansøgningsfristen er onsdag den 16. april 2025. Samtaler afholdes i uge 18.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge.