1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Ikast-Brande
Udløber snart

Nr. Snede Fængsel

Erhvervsuddannelseskoordinator til Institution Nr. Snede

Fuldtid

Permanent

Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2738203
|
Indrykket for 39 dage siden
Er du positiv, selvstændig og fleksibel, med et rummeligt menneskesyn og parat til at indgå i en travl hverdag, hvor din primære opgave er at medvirke til at bringe indsatte videre til et liv uden kriminalitet? Så læs mere her.

Institution Nr. Snede søger en erhvervsuddannelseskoordinator på 37 timer ugentligt, som, i samarbejde med enhedsleder, værkmestre og vejledere, skal stå for institutionens AMU-tilbud til de indsatte. Du vil blive koordinator for vores tilbud på både Nr. Snede fængsel og Møgelkær fængsel.

Det vil være en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til AMU- og EUD-området, og derigennem har erfaring med samarbejdet mellem offentlige og private aktører.

Som person skal du have lyst til at arbejde i en hverdag præget af forandringer og med indsatte, der adskiller sig fra andre klientgrupper, blandt andet som følge af deres opholdssted i fængslet.

Dine ansvarsområder

  • Planlægning, styring og samarbejde om OPS
  • Samarbejde med erhvervsskoler.
  • Kontakt til High:five
  • Logistik og administration af uddannelsesforløb
  • Koordinering af tilbud på tværs af organisationen
  • Registrering af aktiviteter i vores interne systemer.
Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbejdes helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har voksenpædagogisk erfaring, gerne fra en erhvervsskole eller FGU
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med lærerkollegaer, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere m.fl.
  • Motiverer de indsatte til uddannelse og arbejder ressourcefokuseret
  • Er fleksibel og indstillet på at arbejde for og i alle vores afdelinger
  • Er selvkørende, men også reflekterende, og ved hvornår du har behov for kollegaer at sparre med
  • Kan arbejde i et regelstyret system og er god til at skabe overblik
  • Er initiativrig og åben over for utraditionelle og alternative idéer
  • Har et menneskesyn, der stemmer overens med institutionens og Kriminalforsorgens samlede værdigrundlag.
Vi forventer også, at du er selvstændig, igangsættende, serviceorienteret og parat til at indgå i en spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe de indsatte bedre videre til et liv uden kriminalitet, blandt andet gennem uddannelse, er i centrum.

Endelig lægger vi vægt på, at du som person kan og vil støtte op om det gode arbejdsmiljø ved at have godt humør og lyst til at arbejde tværfagligt.

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende job med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet. Som erhvervsuddannelseskoordinator skal du være indstillet på at varetage mange forskelligartede opgaver. Stillingen hører til under beskæftigelsen, hvor der ligeledes er ansat fængselslærere, faglærer, uddannelsesvejledere og værkmestre. Området er ledet af 1 enhedschef og 4 enhedsledere.

Arbejdet vil bestå i at udvikle AMU-indsatsen, herunder OPS (Offentligt Privat Samarbejde) i både åbent og lukket fængsel. Du skal bistå både til optimering af eksisterende AMU-/OPS-kurser samt til implementering af nye kurser. Din funktion som erhvervsuddannelseskoordinator vil bero på en høj grad af tværfagligt samarbejde med øvrige ansatte fra forskellige faggrupper. I det daglige vil du desuden have et tæt samarbejde med institutionens uddannelsesvejledere.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor der er plads til kreative ideer inden for fængslets rammer
  • Et uhøjtideligt miljø med plads til humor, men med en respektfuld tone
  • Et miljø med høj faglighed og ordentlighed
  • Tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper
  • En ”både og”-tankegang, hvor det både er muligt at have fokus på fængslets drift, herunder sikkerhed, og hvor udvikling og forandring også er et fokusområde.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til individuel kontrakt på vilkår svarende til vilkårene i LC/CO10-fællesoverenskomsten.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestedet er Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland, Institution Nr. Snede; Nr. Snede Fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nr. Snede og Møgelkær Fængsel, Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag-fredag, og er med tiltrædelse 1. februar 2025.

Om os

Institution Nr. Snede består af Nr. Snede og Møgelkær Fængsel samt Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor vi ikke tilbyder uddannelser. Nr. Snede Fængsel består af et åbent afsnit med 75 pladser og et lukket afsnit med 85 pladser. Derudover er der en særlig afdeling med 15 straf- og isolationspladser. Møgelkær Fængsel har 116 åbne pladser, hvor af de 15 pladser er behandlingspladser. Derudover er der 15 halvåbne pladser.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 21. november og vi forventer at afholde samtaler den 28. november fra kl. 13.00.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Enhedschef Jonathan Fly Mark 7255 6050/7255 6014 eller enhedsleder Heike Møller 7255 5909/7255 7556.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Ikast-Brande
Koordinator
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Ikast-Brande
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    ONLY

    Koordinator

    Fuldtid

    Fredskovvej 1, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Fredskovvej 1, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Bøgildvej 2, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en forløbskoordinator til vores Plastik- og Brystkirurgiske Afdeling med funktion i Brystklinikken. Om stillingen Da én af vores to forløbskoordinatorer går på ... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job