1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Vordingborg

Vordingborg Kaserne

NSE befalingsmand ved 4. Nationale Støtteelement i Vordingborg

Fuldtid

Permanent

Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2828337
|
Indrykket for 6 dage siden
Vi søger en NSE befalingsmand ved 4. Nationale Støtteelement (4 NSE), hvor du vil blive en naturlig del af ledelsen og vil indgå i et Command Team sammen med underafdelingschefen.

Om os
4 NSE er en af fem underafdelinger under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN). Vi er i alt 37 medarbejdere, som spænder fra erfarne seniorsergenter til unge konstabler. 4 NSE er en enhed bestående af professionelle soldater og specialister, der gennem de sidste år har bidraget til Hærens opgaveløsning nationalt og internationalt.

Til dagligt løser 4 NSE mange forskellige opgaver, men det er især støtte til deployering og re-deployering af enheder til INTOPS og øvelser i udlandet, og BTN faglærervirke der er hovedopgaverne. Netop alsidigheden i opgaverne er det, der gør, at 4 NSE har tiltrukket et meget erfarent og motiveret gruppe af medarbejdere. Det er et hold, som er gode ambassadører for 4 NSBTN, og som altid går den ekstra mil for det gode resultat. Mottoet hos 4 NSE ”Semper servans” betyder altid til tjeneste, og er man klar på at være det og være en del af et team, som løfter i samlet flok, så er 4 NSE enheden man skal være i.

Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger indenfor transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling.

4 NSBTN har kontinuerligt bidrag som del af FLF i Letland. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.

Om stillingen
Som NSE befalingsmand ved 4 NSE vil du blive en naturlig del af ledelsen, hvor du indgår i Command Team’et sammen med underafdelingschefen. Du vil sammen med de øvrige NSE befalingsmænd indgå i Bataljonsbefalingsmandens netværk på tværs af underafdelingernes Command Team, og du kommer til at repræsentere kontinuiteten ved NSE, idet underafdelingschefer i NSE har en tjenestecyklus på 2-3 år.

Rollen som NSE befalingsmand er en krævende stilling, men det er også en spændende rolle, hvor du skal rådgive og vejlede underafdelingschefen og være hans nærmeste sparringspartner inden for dit område.
Det kræver, at du har fingeren på pulsen i hverdagen hos soldaterne og de øvrige befalingsmænd, så du har et solidt grundlag til at supplere underafdelingschefens ledelsesbudskaber til personellet.
Du skal være underafdelingschefens garant for enhedernes disciplin, uddannelsesmæssige niveau og taktiske formåen på enkeltmands- og gruppeniveau ud fra egen viden og erfaring fra tjeneste i geleddet. Det betyder, at du bliver underafdelingschefens sparringpartner, og du skal føre kontrol med befalingsmænds førervirke og mandskabsbehandling, samt føre tilsyn med soldaternes personlige fremtræden og feltmæssige optræden.

Du har dermed en vigtig rolle for personellet, hvor du også får en naturlig rolle som mentor for befalingsmændene i NSE’et og kan bidrage til deres udvikling. Dine input som den erfarne BM på de faglige-og ledelsesmæssige områder vil have stor betydning for de valg der skal træffes. Det betyder, at du får stor indflydelse på, at NSE kan løse sine opgaver, og samtidig forventes det, at du kan udfordre processer og procedurer, så underafdelingschefen har det bedste grundlag at træffe beslutninger på.

Som sektionsfører for kommandosektionen skal du kunne uddanne og føre sektionen både i felten og under garnisonsforhold. Du skal være forudseende, og du skal økonomisere med kræfterne for dermed skabe rammerne for, at din kommandosektion kan understøtte NSE virke under alle forhold.

De administrative opgaver bliver løst ved garnisonsstøtteelementet (GSE), hvor en lang række specialister er samlet. Det er kontorhjælperne fra alle NSE’er, der indgår i en roste til at varetage de administrative opgaver. Der vil dog fortsat være nogle administrative opgaver tilbage lokalt ved NSE. Disse opgaver skal du kunne løse i samarbejde med GSE’et og særligt i opstartsfasen være opsøgende for at få afklaret eventuelle snitflader.

Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent, med en baggrund indenfor logistik. Såfremt du er oversergent med stort udviklingspotentiale, kan du ansættes med en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre MAU.

Du har en bred erfaring med ledelse og du har erfaring fra internationale operationer, gerne med logistik som omdrejningspunkt. Som den modne og erfarne seniorsergent har du udviklet en god og synlig ledelsesstil, og du har en stor interesse i og flair for ledelse af mennesker. Du forstår betydningen af at motivere og udvikle andre, og det er naturligt for dig at delegere og inddrage dine medarbejderes viden og kompetencer i opgaveløsningen.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation og dine gode diplomatiske evner gør det nemt for dig at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af niveauer og funktioner.

Du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser, og du trives med at arbejde i en underafdeling, hvor arbejdsklimaet er præget af dynamik og fokus på opgaven.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Sajad Habib chef for 4 NSE, på tlf. 2175 5776
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Christian Friis Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20-02-2025 og samtaler forventes afholdt i Marts måned

Stillingen er til besættelse pr. 01 MAR 2025..

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag i linket i højre side.


OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Sjælland
Sergent
Vordingborg
Andre erhverv
Sjælland
Andre erhverv
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    DK Kurer ApS

    Pakkeomdeler/Kurer søges til DK Kurer i Taulov-området

    Fuldtid

    Kullegårdsvej 5D, 4780 Stege, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job