1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Skanderborg

Sundhed, Omsorg og Handicap

Nu har du muligheden for at blive ansat af dine nye kollegaer på Plejeboligerne på Kildegården

Fuldtid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2782617
|
Indrykket for 3 dage siden
Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Om os
Hos Plejeboligerne på Kildegården er vi dedikerede til samskabelse og medledelse. Vi tror på, at vores kollegaer er vores vigtigste ressource, og derfor har vi valgt en ny tilgang til ansættelse. Når vi ansætter nye kollegaer, er det to af vores kollegaer fra vores team, der står for ansættelsessamtalen sammen med en tillidsrepræsentant og udvælger deres nye kollega. Når du efter samtale tilbydes en stilling hos os vil du derfor skulle mødes med vores leder for at få de formelle aftaler om løn og referencer på plads og hilse på.

Om jobbet
Eden-filosofien er en global tilgang til ældrepleje, der fokuserer på at skabe et trygt og meningsfuldt liv for beboerne. Filosofien blev udviklet for at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, som ofte kan opstå i traditionelle plejehjem. I stedet for at se aldring som en nedgang, ser Eden-filosofien det som en mulighed for fortsat udvikling og livsglæde.

På vores plejehjem betyder det, at vi arbejder aktivt for at skabe et hjemligt og inkluderende miljø, hvor beboerne har medindflydelse på deres dagligdag. Vi stræber efter at skabe fællesskaber, hvor både beboere og medarbejdere trives og udvikler sig sammen. Dette indebærer, at vi planlægger aktiviteter og hyggestunder, der bringer glæde og tryghed til beboerne, og at vi ser det som en del af vores arbejde at være medskabere i deres liv.

Eden-filosofien handler også om at give beboerne mulighed for at opleve spontanitet og engagement i deres hverdag. Vi opfordrer til, at beboerne deltager i beslutninger om deres egen pleje og daglige aktiviteter, hvilket skaber en følelse af ejerskab og værdighed.
Ved at implementere Eden-filosofien på vores plejehjem, sikrer vi, at vores beboere ikke blot modtager den nødvendige pleje og støtte, men også lever et liv fyldt med glæde, mening og fællesskab.

Om os
Vi er en gruppe på 6 dagvagter, der arbejder på skift og hver 3. weekend. I temaet er der også ansat aften og nattevagt. Vi hjælper 15 beboere i vores team og arbejder tæt sammen med et andet tilsvarende team i det daglige, så der i alt er 29 beboere i afdelingen. Vi har et godt sammenhold og mødes indimellem uden for arbejdspladsen for at hygge os.

Hos os vil du have stor indflydelse på din egen arbejdstid, da vi planlægger vores arbejdstid i fællesskab på puslemøder. Dette betyder, at du kan være med til at bestemme, hvilke dage du arbejder, og hvornår du holder ferie sammen med teamet.
Vi har flere utraditionelle mødetider, f.eks. kl. 11.00-19.00 eller en fleksibel mødetid, der kan starte mellem kl. 6.00 og 8.00. Disse tider fordeles mellem kollegaerne, og vi fortæller gerne mere om dette senere.

Vores nye kollega skal være
Du er særligt opmærksom på trivsel i teamet og engagerer dig aktivt i arbejdspladsen. Du hjælper og støtter dine kollegaer og følger de aftaler, der er indgået. Du kan planlægge og løse opgaver selvstændigt i det daglige. Du brokker dig sjældent, men bidrager i stedet positivt til arbejdsmiljøet. Du har en særlig interesse for at understøtte og skabe et godt hverdagsliv for beboerne. Du giver glæde og tryghed til vores beboere, deres familie og evnner og forstår at se det enkelte menneske.

Vores beboere elsker at komme ud og nyde den smukke natur omkring Kildegården. Som vores nye kollega skal du være klar til at dele disse oplevelser med beboerne og bidrage til deres glæde og velvære.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og bidrage til et positivt og innovativt arbejdsmiljø, ser vi frem til at høre fra dig – du må meget gerne komme på besøg og hilse på os, ring til Pernille på telefon 24 76 39 11 eller Tanja på telefon 24 79 41 36 for at lave en aftale.

Hvis du vælger Kildegården er der nye muligheder, nye venskaber og nye oplevelser som står på spring til dig i vores arbejdsfællesskab.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hilsen medarbejderne og leder


Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til
  • Leder Venja Hansen på telefon 40 49 42 19 eller
  • Planlægger Nina Dybdal på telefon 21 33 42 78

Ansøgningsfrist
3. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende og stillingsopslaget fjernes når stillingerne er besat.

Ansættelses fra snarest muligt eller den 1. februar 2025.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Skanderborg
Social- og sundhedsassistent
Midtjylland
Pleje og omsorg
Skanderborg
Pleje og omsorg
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Dagmargården S 2. sal

    Social- og sundhedsassistent/-hjælper til faste dagvagter på EDEN plejehjem

    Fuldtid

    Sygehusvej 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kildevej 10, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kildevej 10, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job