1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Rudersdal

Beredskabsstyrelsen

Nukleart Beredskab søger nye kolleger (uniformerede eller civile)

Fuldtid

Permanent

Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862660
|
Indrykket for 5 dage siden
Nukleart Beredskab søger nye kolleger (i uniform eller civil)

Vil du være med til at styrke og udvikle den operative parathed i det nukleare beredskab? Er du officer, befalingsmand eller har civil baggrund, og vil du bidrage til at udvikle og sikre den operative parathed i Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab?

Nukleart Beredskab søger to nye kolleger. Vi forestiller os, at den ene stilling besættes af en befalingsmand og den anden på officersniveau, men du kan også søge med civil baggrund. Det vigtige er, at du har den rette operative og planlægningsmæssige tilgang til arbejdet.

Om os
Nukleart Beredskab er et af Beredskabsstyrelsens operative ekspertberedskaber. Vi foretager bl.a. løbende strålingsovervågning i Danmark og Grønland og har ansvaret for den nationale nukleare beredskabsplan. I tilfælde af en nuklear hændelse, f.eks. udslip fra et kernekraftværk eller fra et nukleart drevet fartøj, skal Nukleart Beredskab reagere hurtigt på hændelsen, foretage prognose- og konsekvensberegninger, koordinere operative indsatser og kortlægge eventuel radioaktiv forurening og samarbejde tæt med andre myndigheder.

Vi gennemfører løbende øvelser og uddannelse for at sikre robustheden i beredskabet, og vi betjener os af avancerede måle- og it-systemer for at styrke den operative opgaveløsning.

Derudover varetager Nukleart Beredskab myndighedsopgaver inden for nuklear sikkerhed, blandt andet i forhold til fysisk beskyttelse af nukleare materialer.

Vi er 13 medarbejdere med akademisk og/eller beredskabsfaglig uddannelse, og vi samarbejder tæt med de øvrige dele af Beredskabsstyrelsen og med danske og udenlandske myndigheder.

Om stillingerne
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kontorets øvrige medarbejdere om løbende at sikre den operative parathed i det nukleare beredskab.

I begge stillinger vil du skulle planlægge og gennemføre øvelser og uddannelsesforløb for det nukleare beredskabs mange aktører, herunder vores ca. 20 reservister. Du vil blive en central og synlig del af vores samarbejde med beredskabscentre, politi, sundhedsmyndigheder, Forsvaret og andre myndigheder i ind- og udland.

Du vil indgå i Beredskabsstyrelsens krisestyringsorganisation i forbindelse med nukleare hændelser, og på sigt kan du få mulighed for at indgå i kontorets pulje af medarbejdere, der varetager kontorets vagtfunktion i og uden for almindelig arbejdstid (den nukleare beredskabsvagt).

I den ene stilling, som vi forestiller os besat af en officer eller en civil med de rette kompetencer, vil du indtage en ledende rolle i Nukleart Beredskabs kontinuerlige udvikling af den operative parathed, og du vil sammen med dine kolleger planlægge og gennemføre øvelser og uddannelsesforløb for det nukleare beredskabs mange aktører. Du vil også indtage en ledende rolle i udviklingen af kontorets tilknyttede reservister og bidrage til konceptudvikling for kontorets måleudstyr og øvrigt materiel.

I den anden stilling, som vi forestiller os besat af en befalingsmand eller en civil med de rette kompetencer, vil du ud over arbejdet med øvelser og uddannelsesforløb skulle varetage opgaver i relation til indkøb, vedligeholdelsesplaner og konceptudvikling for kontorets måleudstyr og øvrigt materiel, og du vil få ansvaret for at behandle sager om transport af nukleart materiale.

For begge stillinger gælder, at de præcise arbejdsopgaver vil blive fastlagt under hensyntagen til dine erfaringer og kvalifikationer, og der vil ved ansættelse blive tilrettelagt individuelle udviklings- og kompetenceforløb.

Om dig
Du har en uddannelse som befalingsmand eller officer i Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret.

Eller du har en civil baggrund med tilsvarende teknisk, administrativ eller akademisk uddannelse og erfaring.

Du kan også have en baggrund med en operativ rolle fra eksempelvis andre dele af samfundets beredskab eller fra reserven.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelses- og øvelsesplanlægning og lyst til at arbejde med måleudstyr.

Kendskab til nukleare forhold er ikke et krav, men du skal have lyst og evner til at tilegne dig den nødvendige tekniske viden og de rette kompetencer, og du kan løse dine opgaver selvstændigt.

Som person er du god til at samarbejde tværfagligt, initiativrig, grundig og struktureret i din opgaveløsning, og du har en god dømmekraft.

Desuden er det vigtigt, at du har lyst og vilje til at indgå i et operativt beredskab og kan udvise fleksibilitet i forbindelse med deltagelse i øvelser, rejser, indsatser o.l.



Ansættelsesvilkår

Stillingerne er i opslag både som officer/befalingsmand, beredskabsfaglig og civilt.

Ansættelse er efter overenskomst med Akademikere i Staten, eller anden relevant overenskomst.

Hvis du ansættes som uniformeret, ansættes du på sergent- eller officersniveau. Indplacering vil ske på baggrund af dine kvalifikationer, kompetencer og erfaring.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Birkerød.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til chef for nukleart beredskab, Mogens Saltan Christoffersen på telefon 2427 1539.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulenterne Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178 eller Karin Dupont på telefon 7281 5188.

Er du befalingsmand og har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm på telefon 7281 9696.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 18. marts 2025, og samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 12.

Vi ser meget frem til din ansøgning.

Stillingerne er til besættelse fra 1. maj 2025.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Se meget gerne mere om os på www.brs.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Rudersdal
Sagsbehandler
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Rudersdal
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Hjemrejsestyrelsen

    Vil du være med til at styrke kontrollen på udlændingeområdet?

    Fuldtid

    Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job