Vil du, sammen med os, være med i vores opstart af en helt ny institution, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for alle børn.
Om jobbet og opgaverneTil vores nye daginstitution, Børnehuset Årupvej, søger vi en pædagog til børnehaven, 32-37 timer per uge snarest muligt. Derudover søger vi en pædagog til et barselsvikariat i minigruppen.
Vores pædagogiske tilgang og praksis tager udgangspunkt i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik og Neuropsykologisk Udviklingsleg. Derfor uddanner vi løbende personale ved Tea Thyrre Sørensen, og næste uddannelsesforløb er skemalagt i 2025.
Vi er optaget af anerkendende relationer og skaber rammer, der sikrer, at alle børn får mulighed for trivsel og udvikling. Vi prioriterer nærvær, tæt voksenkontakt og samvær højt, så der skabes rum for leg og læring, hvor der også er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barn. Vi er optaget af at børn får mulighed for at tilegne sig gode og sunde vaner, lige fra bevægelse, til kost, hygiejne, nærvær, tryghed, ro og koncentration. Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone, NUZO. Herudover tager vi udgangspunkt i Hedensted Kommunes børne- og ungesyn, der er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn er aktører i eget liv, og har behov for grundlæggende tilhørsforhold i mangfoldige fællesskaber, og at børn gør det bedste de kan.
Vores forventninger til digVi forventer, at du kan se dig selv i ovenstående børnesyn, at du er uddannet pædagog, og er optaget af børnenes perspektiver og kan følge deres spor. Vi forventer også, at du kan arbejde relationelt, give børnene tydelige rammer også i hverdagens struktur, samt at du har fokus på legemiljøer og er aktivt deltagende i disse, og stiller dig til rådighed for børnene. Vi ser gerne, at du har en positiv stemning, god energi, der også godt må være krydret med en god portion humor, som et positivt element i opbygningen af et nyt arbejdsfællesskab. Vi forventer at du stempler ind på faglighed og samarbejde.
Du skal være indstillet på:
Du får en unik mulighed for at være medvirkende til at skabe de bedste betingelser for børnene, forældrene og medarbejderne i en helt ny institution.
Du får stor medindflydelse og vil blive inddraget i mange processer. Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at tegne et arbejdsfællesskab, som sprudler af arbejdsglæde, høj faglighed og udvikling. Du vil løbende, i vores fællesskab, blive uddannet i den pædagogiske retning, der er blevet sat. Vi vægter høj psykologisk tryghed og work-life balance.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte leder Jette Vergo, mobil 30 46 86 36 eller leder Lone Kirkeby, mobil 29 63 15 94, for yderligere spørgsmål og detaljer om stillingerne. Du må også gerne komme på besøg, ring og aftal en tid.
AnsøgningDer afholdes løbende samtaler indtil de rette kandidater er fundet. Når stillingerne er besat, vil opslaget blive fjernet.
Sidste ansøgningsfrist er 28. februar 2025.
Om osBørnehuset Årupvej tager sit afsæt i natur, bevægelse og sundhed. Vores hus er placeret i den vestlige del af Hedensted, tæt på naturen, bmx-bane, søer og skole. Vi har plads til tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og fire specialpædagogiske grupper.
Målet er at vi samarbejder på tværs af alle grupper både i forhold til børn, forældre, ledelse og medarbejdere. Der er fokus på mangfoldige fællesskaber, så alle børns naturlige nysgerrighed, muligheder og mod på livet understøttes, således at alle børn mødes pædagogisk relevant. Integrationen mellem det almene og det specialiserede giver mulighed for at styrke fællesskaberne på tværs af grupperne, ud fra børnenes udviklingsalder og zone for nærmeste udvikling.
Vores hus har overdækkede udemiljøer og rum i udemiljøet, hvor det er muligt at opholde sig uanset vejret. Rammerne både ude og inde giver mulighed for fysisk aktivitet, højt som lavt. Der er et motorikrum og et sansemotorisk rum, der både kan stimulere og skabe ro for barnet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir