1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

Københavns Kommune - Møllehuset Køkken og Bageri

Ny køkkenleder til Plejecenter Møllehuset

Fuldtid

Permanent

Edith Rodes Vej 11, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2750007
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du klar til at tage livsglæde til nye højder med fantastiske måltider? Har du en passion for mad, som smager af kærlighed, og har du flair for ledelse? Vil du bruge dine kulinariske evner til at skabe både smil og livskvalitet for ældre? Hvis svaret er ja, så har vi jobbet til dig.

Vi søger en engageret og energisk køkkenleder til vores skønne hold i køkken og bageri pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Vi har et ambitiøst mål – at levere måltider, der ikke bare mætter, men også glæder og giver vores beboere på Plejecenter Møllehuset en endnu bedre hverdag.

Hvad får du?
På Møllehuset er maden hjertet i vores fællesskab. Vi laver alt fra bunden og følger bæredygtige principper – vi har endda guldmærket i økologi. Vores nybyggede køkken er lyst og rummeligt, og i år åbnede vi et topmoderne bageri i De Gamles By, hvor vi tryller brød og kager frem til flere plejehjem i området. Bageriet leverer brød og kager til de fleste plejehjem i De Gamles By. Vi er et team, så medarbejderne arbejder dels i køkkenet og på tur i bageriet, bortset fra bager Palle, som er ankermand på trylleriet i bageriet.

Sammen skaber vi både hygge og højt humør omkring måltider og arrangementer. Fra 'spis-med'-arrangementer til fester og bageprojekter med beboerne og deres familier, sørger vi for, at maden bliver en oplevelse for alle.

For øjeblikket er vi i et flerårigt brandrenoveringsprojekt, hvilket betyder et reduceret beboerantal og en lukket venteliste til udgangen af 2025. Det giver os en unik mulighed for fordybelse og kompetenceudvikling. For nuværende laver vi mad til 43 beboere, i fredstid for mere end 80, og vi leverer brød og kager til mere end 400.

Er du vores nye køkkenleder?
Vi leder efter en madentusiast med ledelseserfaring, som kan motivere et team, inspirere med sin faglighed og samtidig have hjertet med. Du trives i et køkken, hvor kvalitet, kreativitet og økologi går hånd i hånd, og hvor beboernes ønsker og behov altid kommer først.

Din profil
Vi ser gerne, at du

  • har en uddannelse som Økonoma, professionsbachelor eller en anden relevant ernæringsfaglig uddannelse
  • har solid ledererfaring og uddannelse i ledelse samt resultater i dit lederliv
  • er en menneskekender, der er nærværende, kommunikativ og elsker at samarbejde med både kolleger og beboere
  • laver mad fra hjertet – din faglige stolthed driver dig til at skabe madoplevelser, der skaber glæde
  • holder styr på økonomien og har et stærkt fokus på bæredygtighed og sund mad

Dine primære ansvarsområder er at

  • lede og udvikle vores dedikerede team i køkken og bageri
  • gå forrest og sikre en god stemning, både blandt kolleger og i hele huset
  • bidrage til, at vi holder vores økologiske ambitioner og mål for lavt klimaaftryk
  • planlægge madproduktion, sikre kvalitet og tilpasse måltider til særlige behov som fx dysfagi eller diabetes
  • skabe dialog og inddrage beboernes ønsker til menuen

Vi tilbyder dig

  • stor indflydelse på dagligdagen med rig mulighed for at bringe dine idéer i spil
  • et lyst, nyopført køkken og bageri med masser af plads og muligheder for kreativitet
  • et tæt samarbejde med dine kolleger, som altid er klar til at sparre og støtte dig
  • masser af inspiration og udviklingsmuligheder gennem Meyers Madhus og Københavns Kommunes samarbejde
  • et velfungerende køkken- og bageriteam, der er både engageret og fagligt dygtige

Er du klar til at tage førertrøjen på og skabe hjertevarme måltider, som gør en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Iben Alsholm på 23 62 92 74.

Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 13. november 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Køkkenleder
København
Køkkenleder
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Ministeriernes Børnehus

    Ministerierernes Børnehus søger en dygtig køkkenmedhjælper til at lave mad til vores skønne vuggestuebørn

    Deltid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Frederikssundsvej 77, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en ambitiøs kok/økonoma/ernærings- eller køkkenassistent, der har mod på nye og anderledes udfordringer, og som brænder for at være med til at lave Danmarks bedste skole og madskole for Charlott... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Nørrebrogade 102, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Dag Hammarskjölds Allé 38, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job