Natur og Miljø
Ny medarbejder til regn- og spildevandsteamet i Natur og Miljø
Fuldtid
Permanent
Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark
ID: 2753604
|
Indrykket for 17 dage siden
Er du vores nye medarbejder til myndighedsopgaver indenfor regn- og spildevand?
I teamet skaber vi rammerne for kommunens spildevandsplanlægning og arbejder for at sikre et rent vandmiljø samt en klimatilpasset håndtering af spildevand og regnvand.
Vi tilbyder
Du vil i samarbejde med dine kollegaer stå for myndighedsopgaver vedrørende spildevand, herunder spildevandsplanlægning og samarbejde med kommunens forsyningsselskab, virksomheder og borgere samt kollegaer inden for plan- og anlægsområdet.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med 6 engagerede spildevandskollegaer, der også arbejder med myndighedsopgaver inden for miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen . Opgaver med spildevandsplanen, som snart skal revideres, sker i samarbejde med Samn Forsyning ApS. Vi deltager desuden i tværfaglig planlægning og projekter med andre afdelinger i Teknik og Miljø, bl.a. i forhold til håndtering af vand på terræn.
Vi deler viden og prioriterer godt humør og en uformel omgangstone, samtidig med at vi arbejder målrettet mod at indfri de forventninger, der er til os.
Vi er 38 medarbejdere i Natur og Miljø, og du skal indgå i Team Spildevand med 6 kollegaer. De 6 øvrige teams i afdelingen er Team Vandløb, Team Klimatilpasning, Team Jord- og Grundvand, Team Natur, Team Landbrug og Team Friluftsliv.
Om dig
Du er ingeniør, biolog, jordbrugsteknolog eller har en anden relevant naturvidenskabelig uddannelse.
Du har en faglig viden om regnvandshåndtering og spildevandsforhold. Erfaring med myndighedsarbejde for en kommune vil være en fordel.
Du indgår i et teamsamarbejde, hvor du også tager initiativ og arbejder selvstændigt og systematisk med opgaveløsninger indenfor spildevandsområdet.
Du har lyst til den gode dialog med borgere, Samn Forsyning ApS, virksomheder og interesseorganisationer samt andre samarbejdspartnere og myndigheder. Du navigerer i en travl hverdag, hvor du sammen med teamet prioriterer opgaverne, og arbejder tværgående med øvrige fagafdelinger, så projekter ikke går i stå.
Vi vil lægge vægt på, at du har erfaring med en eller flere af områderne: Spildevandsplanlægning • Udledningstilladelser/tilslutningstilladelser • Spildevand i kloakerede områder • Afløbsteknik • Spildevandsudtalelser ved lokalplaner, byggesager, miljøgodkendelser • LAR og håndtering af vand på terræn • Kommunikation i øjenhøjde • Tryg i at træffe beslutninger • Øvrige myndighedsopgaver indenfor spildevandsområdet
Yderligere oplysninger
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen og vi ønsker den besat fra den 1. februar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til afdelingsleder Nick Sørensen på 7629 7450 eller sagsbehandler Sidse Petersen på 7629 2515.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 12. december 2024.