1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Kerteminde

Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium søger vikar til kostskolens pædagogiske team

Deltid

Tidsbegrænset

Kongshøj Alle 73, 5300 Kerteminde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2715697
|
Indrykket for 4 dage siden
Kan du lide at arbejde med unge mennesker og har flair for det?

VI BRÆNDER FOR DE UNGER MENNESKER og ønsket om at lave god skole og kostskole.
Nyborg Gymnasiums kostskole søger en medarbejder med en pædagogisk eller socialfaglig baggrund til kostskolens pædagogiske team.
Der er tale om en tidsubestemt vikarstilling som kostskolemedarbejder på ca. 15-20 timer om ugen jf. en nærmere bestemt arbejdsplan - mulighed for flere timer kan opstå.

På Nyborg gymnasiums kostskole søger vi en faglig stærk pædagogisk praktiker, som er drevet af at skabe de bedste rammer og vilkår for kostskolens virke, så kostskoleeleverne oplever en hverdag, hvor de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Hvor de oplever tryghed, tydelighed, samvær, god skolegang og sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.

Arbejdet på kostskolen
Kostskolen er en vigtig del af Nyborg gymnasium og er et hjem væk hjemmefra for 193 af gymnasiets 1400 elever. De unge mennesker, der bor på kostskolen, repræsenterer gymnasiets 7 forskellige uddannelser (IB, STX, HF, IB, HHX, EUX, EUD og 10. klasse). Kostskolens elever repræsenterer derudover alle verdenshjørner og kommer derfor med forskellige kulturelle baggrunde og ophav. Flertallet af kostskolens elever går på den internationale uddannelse IB (International Baccalaureate), så der stilles krav til medarbejdernes engelske kunnen i både skrift og tale. Med andre ord, du skal også kunne begå dig på engelsk og dermed kunne gøre brug af din faglighed på engelsk.

Der kan være mange forskellige grunde til, at et ungt menneske søger om optagelse på vores kostskole, men for alle er det gældende, at for at kunne bo på kostskolen, skal man kunne tage vare på sig selv og have en klar forståelse af, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab. Frihed under ansvar, respekt for hinanden og fokus på fællesskabet er bærende værdier på kostskolen. Det skinner igennem i forhold til vores værdier og regler samt vores måde at arbejde på.

Vi er et team på 8 personer som repræsenterer forskellige faglige baggrunde, som arbejder tæt sammen, men ofte hver for sig, da vi ofte kun ses én gang om ugen til teammøde. Når vi er på arbejde, er vi tit alene eller 2 på arbejde sammen. Professionalisme, tillid, åbenhed og loyalitet er vigtigt i forhold til samarbejdet kollegaerne imellem samt i hele organisationen.

Vores forventninger til dig

  • At du har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund og gerne erfaring med arbejde med unge mennesker.
  • At du kan stå på egne ben og kan håndtere, at du på nogle af vagterne er alene på arbejde med 193 unge mennesker.
  • At du har en solid pædagogisk / social faglighed, og kan reflektere over egen praksis samt lyst til at indgå i social sparring.
  • At du udviser professionalisme. Kan sondre imellem det at være privat, personlig og professional.
  • At du har indlevelse. Kan genkende eller forestille dig, hvordan andre har det i en given situation.
  • Du har forståelse for, at alt inden for din radar er dit ansvar.
  • Du har sans for prioritering i en given situation og kan sætte grænser.
  • At du kan lide at jonglere med mange bolde på en gang, og ikke har et problem med at se dig selv som en ’professionel pædagogisk vicevært’, der skal kunne håndtere alt fra en svær samtale til mange gøremål af praktisk karakter.
  • Du skal være klar på at gå meget, når du er på arbejde, da vi prioriterer at være opsøgende og ude blandt de unge mennesker.
  • Du skal have forståelse for og være god til at eksekvere relationel koordinering. Vi er afhængige af hinanden både internt i teamet og tværfagligt. Fælles mål samt konstruktiv og nysgerrig kommunikation er nogle af forudsætningerne for et effektivt samarbejde.
  • Du skal kunne varetage systematisk sagsarbejde og administrative opgaver, både i forhold til elevsager, dagsrapporter mm.
  • Det er vigtigt, at du taler et sprog, som alle kan forstå, at du er en tydelig voksen over for de unge mennesker.
  • Du skal være omstillingsparat i forhold til de store linjer samt det daglige praktiske arbejde.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, effektivt og havde gode samarbejdsevner.
  • Du skal kunne håndtere et arbejdsfelt med mange meninger.
Vi tilbyder / rammerne for arbejdet
Du bliver en del af et kollegateam med højt humør og ønske om stor faglighed og professionalisme.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads i udvikling, og hvor faglighed er i fokus og nye tiltag er i gang.

Du kommer ind i et energisk arbejdsmiljø med faste rutiner men også stor varietet, hvor du vil blive en af de gennemgående tydelige voksne for alle vores 193 unge mennesker på kostskolen.

En stor del af dit arbejde vil være vagter, der er placeret både i dagtimerne samt eftermiddag og om aftenen, både i hverdage og weekender. Arbejdsplanen vil variere, så man vil ikke have sine vagter på faste ugedage. Derudover vil der kunne være mødeaktiviteter, som du skal deltage i.

Da vi dækker hinanden ind i tilfælde af sygdom, er der en forventning om en fleksibilitet i forhold til at kunne vikariere i tilfælde af sygdom.

Nærmere info
Vi kan klart anbefale, at du går ind på vores hjemmeside og får et nærmere indblik i en arbejdsdag på kostskolen samt tjekker vores hjemmeside for nærmere info om arbejdspladsen.

Du kan læse mere om skolen og kostskolen på vores hjemmeside www.nyborg-gym.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kostskoleleder Betina H. Andersen (tlf. 30701807).

Ansøgning
Ud over ansøgningen bedes du vedhæfte dit CV, relevante eksamensbeviser, eventuelle anbefalinger og anden dokumentation, du finder væsentlig for ansøgningen.

Hvis du er interesseret i at arbejde på Nyborg Gymnasiums kostskole, så søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” nederst på siden og sørg for, at ansøgningen er os i hænde senest onsdag d. 2. oktober kl. 8.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.​

Ansættelse så hurtigt som muligt.

Aflønningen sker i henhold til organisationsaftale mellem Staten og relevant organisation. ​

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
Syddanmark
Pædagogmedhjælper
Kerteminde
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Kerteminde

Andre job der minder om dette

    Kerteminde kommune

    Kerteminde Kommune

    Børnenes By søger pædagog til børnehaven

    Fuldtid

    Lindøalleen 77, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Når du går gennem vores hus, vil du opleve et børnemiljø, der emmer af liv og legende børn. Personale, der følger barnets interesse, og fordyber sig i legen med børnene. Du vil opleve miljøer, der tal... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Deltid

    Marslev Byvej 41, 5290 Marslev, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Er du lidt af en blæksprutte og har du lyst til at hjælpe børn i gang med skolelivet, så søger Marslev Skole og Børnehus dig fra 1. november 2024 Marslev Skole og Børnehus søger en pædagog med en ansæ... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Fuldtid

    Grønvangen 32, 5550 Langeskov, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Vi søger en pædagog 37 timer ugentlig, til ressourcehuset Orange Planet Vi er et ressourcehus i rivende udvikling, med en stærk tværfagligt sammensat personalegruppe med hjertet på rette sted og store... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Fuldtid

    Grønvangen 32, 5550 Langeskov, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Er du pædagog, eller bliver det i januar, kan du nu overveje, hvor din fremtidige arbejdsplads skal ligge. Trives du i en hverdag, med respektfuldhed, højt til loftet og glad stemning? Så er det måske... Læs mere
    Kerteminde kommune
Søg efter andre job