Er tal, IT og administrative opgaver lige noget for dig? Foretrækker du et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor selvstændige opgaver bliver gennemført med fælles indsats for at nå målene? Vil du arbejde et sted, hvor vi har det sjovt og hvor der også er fokus på work-life balance?
Så er du måske vores nye kollega i vores Sygdom- og Barselssektion.
Om osVores Sygdom- og Barselssektion er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse og det centrale sted i Forsvaret, hvorfra al sygefraværsregistrering, dagpengerefusioner, barselsforvaltning, familiemæssig orlov samt opfølgning og håndtering af langvarigt sygefravær foregår.
Vi er 25 medarbejdere i sektionen, hvoraf 23 arbejder i Hjørring og 2 har arbejdssted i Karup. Vi arbejder i faglige fællesskaber, hvor vi støtter hinanden. Vi har selvstændige og udfordrende opgaver, men ingen har løst opgaven, før vi alle er færdige.
Hos os, er det hele menneske og et bæredygtigt arbejdsliv i centrum, så du vil opleve fleksibilitet og mulighed for at aftale ad-hoc hjemmearbejdsdage ved behov.
Vi har fokus på den enkeltes udvikling og du vil have mulighed for at dygtiggøre dig fagligt via sidemandsoplæring, kurser og efter-/videreuddannelse.
Om stillingenSygdom og Barselssektionen, der er knudepunktet for rådgivning, registrering og opsamling af fraværsdata, der understøtter Forsvarets chefer og ledere i deres ledervirke, søger netop nu nye kræfter til Refusionsteamet.
Som vores nye kollega i Refusionsteamet vil din primære opgave bestå i klargøring og anmeldelse af syge-, fleks- og andre medarbejderrelaterede refusioner hos kommuner, Statens Administration m.fl.
Du vil også indgå i en turnusordning, hvor du vil komme til at modtage og registrere syge- og raskmeldinger fra Forsvarets ansatte. Dette foregår via vores call-center alle ugens 5 dage, hvor du indgår i en vagtordning med typisk en enkelt eller få vagter pr. uge.
Vi tilbyder en hverdag med engagerede kolleger, hvor vi vægter fælles ansvar for opgaveløsningen højt, samt at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Om digVi forestiller os at du har en kontoruddannelse, gerne suppleret med en relevant efteruddannelse.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, så længe du har en god talforståelse og er faglig dygtig inden for IT og administrative opgaver. Har du kendskab til SAP, WorkZone og trives med Excel, vil det være en fordel.
Du fungerer optimalt med strukturerede arbejdsgange, selvstændig opgaveløsning og du vægter højt, at yde en god service og rådgivning.
Du er som person imødekommende, åben og ønsker at bidrage med godt humør.
AnsættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer — Det Statslige område (OAO-S- Fællesoverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Barbara Macdonald Arnskov på telefon 7281 9850 eller via mail
[email protected].
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 7281 9639.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer, som vi ønsker besat pr. 1. februar 2025, eller snarest derefter.
Ansøgningsfristen er den 8. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen ønskes besat den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.