1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Holstebro

Plejeboliger Parkvænget

Nyoprettet stilling som understøttende leder Plejeboligerne Parkvænet

Fuldtid

Permanent

Parkvej 88, 7500 Holstebro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2808659
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du spille en nøglerolle i at sikre trivsel, faglighed og nærvær i et plejecenter, hvor beboerne er i centrum? Har du erfaring med eller mod på ledelse? Så er det måske dig, vi søger som vores nye understøttende leder på Parkvænget.

Ledelse skal mærkes
Vi er i gang med at styrke vores ledelsesstruktur for at sikre en endnu bedre hverdag for vores 56 beboere og 70 medarbejdere. Som understøttende leder arbejder du tæt sammen med plejeboliglederen og er med til at udvikle Parkvænget – både fagligt, kulturelt og organisatorisk.

I Sundhed og Ældre samarbejder vi med borgerne om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse. Dette er vores fælles kerneopgave, som du bliver en vigtig del af.

Om jobbet – dine vigtigste opgaver
Som understøttende leder får du ansvar for både faglig og organisatorisk udvikling i samarbejde med plejeboliglederen. Du vil samarbejde med beboere, pårørende, frivillige og vores bestyrelse. Dine opgaver vil blandt andet være
  • Kompetenceudvikling: Sikre at medarbejderne har og bruger de rette kompetencer.
  • Sundhedsfaglig kvalitet: Højne kvaliteten af plejen til gavn for beboerne.
  • Nærværende ledelse: Være tilgængelig, synlig og en kulturbærer blandt medarbejdere, beboere og pårørende.
  • Driftsoptimering: Støtte vagtplanlægning og sikre en stabil økonomi, herunder understøttelse af vagtplanlægger
  • Procesledelse: Facilitere og implementere udviklingsprocesser.
  • Stedfortræder: Træde til i plejeboliglederens fravær.

Hvem er du?
Du er en faglig dygtig sygeplejerske, som naturligt tager lederskab og sætter retning. Din tilgang er præget af ro, ordentlighed og overblik, og du har evnen til at styrke samarbejdet på alle niveauer. Vi forestiller os, at du
  • Har solid klinisk erfaring som sygeplejerske.
  • Har ledelseserfaring eller lyst til at udvikle dig inden for ledelse.
  • Trives med at være tæt på kerneopgaven og daglig opgaveløsning.
  • Kan facilitere forandringer og sikre fastholdelse af nye initiativer.
  • Er en rollemodel, som med din adfærd viser vej for andre.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os bliver du en del af et engageret ledelsesteam, der brænder for at skabe en arbejdsplads med høj trivsel og faglighed. Vi tilbyder
  • Mulighed for lederuddannelse og faglig sparring.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og en samarbejdskultur, hvor vi spiller hinanden gode.
  • En arbejdsplads med fokus på læring og udvikling for både medarbejdere og ledere.

Praktiske informationer
Tiltrædelse den. 1. april 2025.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Du søger stillingen og sender din motiverede ansøgning via linket 'Søg stillingen'.

Ansøgningsfrist
31. januar kl. 8.00.

Første samtale finder sted den 6. februar og anden samtale den 24. februar. Vi anvender profilanalyse mellem 1. og 2. samtale og der vil være en tilbagemelding på din profil den 19. februar.

For spørgsmål eller yderligere information,
kontakt plejeboligleder Maj-Britt Friborg på telefon 96 11 43 89 eller mail [email protected].

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres på ovenstående mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Holstebro
Sygeplejerske
Midtjylland
Ledelse
Holstebro
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Sundhedscenter og forebyggelse

    Demenskonsulent til Center for Sundhedsfremme og Forebyggelse

    Fuldtid

    Stationsvej 33a, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Krohaven 1, 7570 Vemb, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Knud Rasmussens Vej 16, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job