Botilbuddet Højsletten søger en social- og sundhedsassistent, der har mod på at udforske og kombinere den pædagogiske faglighed i forening med sin sundhedsfaglige viden.
Højsletten er et botilbud for voksne med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelserPå Højsletten bor i alt 24 beboere i alderen 24 til 82 år fordelt på tre sammenhængende enheder. Beboerne har varige psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser så som autisme, Cerebral Parese, erhvervet hjerneskade og andre funktionsvariationer.
Personalet på Højsletten er primært pædagoger - og vi har et social- og specialpædagogisk afsæt i tilgangen til beboeren. Vi ønsker med ansættelse af social- og sundhedsassistenter at udvide perspektiverne på beboerne samt at opkvalificere de sundhedsfaglige indsatser, støttet i dagligdagen af vores pædagogisk- og sundhedsfaglige koordinator og daglige leder, som er tæt på praksis i hverdagen.
De sundhedsfaglige opgaverSundhedsuddannede medarbejdere vil sammen med medicinansvarlige pædagoger have opgaver ift. opdatering og dispensering af medicin samt at medicin- og sundhedsfaglige instrukser effektueres.
Du vil også få ansvar i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation både konkret i dagligdagen og i evalueringer af sundhedsfaglige indsatser. Ydermere er der opgaver, der kræver en ekstra sundhedsfaglig viden om f.eks. forflytning og mennesker, som har et øget plejebehov.
På Højsletten er beboerne i centrum i eget livDerfor tager vi udgangspunkt i den enkelte beboers drømme, ønsker og behov for udvikling og indflydelse på eget liv. Dette gør vi blandt andet igennem arbejdet med beboernes egen autonomi, via f.eks. individuelt tilpasset visualisering, eller i fællesskabet til beboermøder, hvor der skal tages stilling til beboerferie, højtider, eller madplanen.
På Højsletten er samarbejde og faglighed lige væsentlige kompetencerDerfor har vi fokus på, at vi sammen udvikler vores professionelle samarbejde for derved at sikre beboernes trivsel og udvikling. Vi mener at give og modtage feedback, dele viden og have et fælles mindset skaber de bedste forudsætninger for vores faglighed og derved arbejdet for beboerne.
Som Social- og sundhedsassistent kommer du til at indgå i et team på lige fod med pædagoger, og I vil have de samme daglige opgaver. Den sundhedsfaglige tilgang kombineret med den pædagogiske tilgang vil i et godt samarbejde give øget mulighed for en helhedsindsats i forhold til beboerne.
Den aktuelle stillingVi søger en nysgerrig social- og sundhedsassistent til Hus B, der har mod på at styrke både fagligheden og samarbejdet samt indgå i en dynamisk og til tider travl hverdag.
I Hus B bor der 8 voksne med forskellige funktionsvariationer og personalet har blandt andet fokus på at udarbejde individuel- og fælles visuel struktur, arbejde med selv- og medbestemmelsesretten, sanseintegration, samt give støtte og fysisk hjælp til personlig hygiejne og forflytninger.
Vi tilbyder:
Vi lægger vægt på at du:
Arbejdstiden er blandede tjenester i tidsrummet 7.00 – 23.00 alle ugens dage. Der kan ønskes at arbejde enten 2 eller 3 weekender i en rulleplan på 6 uger.
Der afholdes en årlig ferietur, hvor det forventes, at du deltager.
Løn - og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ved besættelse af stillinger i Herlev Kommunes botilbud, indhentes straffeattest.
Der er ansøgningsfrist fredag den 15. marts 2025 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler afholdes løbene.
Du kan få yderligere oplysninger på Højslettens hjemmeside www.Højsletten-herlev.dk eller ved kontakt til daglig leder Kristina Friis på telefon 51 22 83 70 (ferie i uge 8) eller botilbudsleder Line ravn Jensen 24 54 57 54
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingenDu søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir