1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København
UDLØBET

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Nyuddannet eller ny på banen - Projekteringsleder til Spor

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758934
|
Indrykket for 14 dage siden
Kunne du tænke dig at have ansvaret for sporteknik på historisk store anlægsprojekter i en af Danmarks største bygherreorganisationer?

Vi søger lige nu en nyuddannet eller lettere erfaren projekteringsleder for sporteknik til vores team i Sporsektionen i Banedanmarks anlægsdivision i København.

Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem sporteknologi og projektledelse, og vil gå du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på, hvad vi selv synes er Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Vi taler de helt store budgetter, som du forvandler til løsninger sammen med nogle af de dygtigste specialister på dit felt. Du er således med til at forme fremtidens bæredygtige jernbane og sikre gode forudsætninger for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Det er stort at være med til og sammen lykkes vi bedst – vil du være med?

”Det fedeste ved jobbet er, at du både kan få styret din lyst til projektledelse, samtidig med at du kan fordybe dig i det tekniske. Man bliver en slags sporteknisk blæksprutte, og det er faktisk super sjovt!” - Teamleder Nikolaj Møller Kofod.

Projekteringsledelse hvor du er med fra første faser før udførelsen

Hos Banedanmark udføres store og komplicerede anlægsprojekter rundt omkring i Danmark. Vi søger derfor en erfaren projekteringsleder til at være med til at løse opgaverne.

Du skal indgå i det team, der står for projekteringsledelse. Vi er en del af Anlægsprojektering i Banedanmarks Anlægsdivision med fokus på både interne og eksterne rådgivnings- og projekteringsydelser. Vores udviklingsrejse fortsætter, og du har mulighed for at bidrage konstruktivt til dens fremtidige retning.

Som projekteringsleder er du fagansvarlig for den sportekniske leverance, vi leverer som bygherrer, og du entrerer med rådgivere og entreprenører.

Du skal stå for projekteringsledelsen i projekternes første faser frem til udførelsen, både på vores interne projekter og på projekter, hvor der er en ekstern rådgiver tilknyttet, hvor du sikrer, at normer, regler, myndighedsbehandling og tidsplaner opfyldes.

Du bliver klædt på inden sporteknikkens discipliner som sporgeometri, fritrumsprofiler, sporskifter, sporstoppere, svejsninger, samt normer, leverancer, udbudsmateriale, vurdere indkomne tilbud, få klarlagt et gyldigt projekteringsgrundlag, planlægge og iværksætte ballastboringer og følge det hele til dørs. Dit arbejde understøttes af vores interne team for egenprojektering og senior projekteringsleder.

Dine primære opgaver bliver følgende:

  • Være fagansvarlig for sporteknikken såvel på intern og ekstern projektering af projekter af større og mindre karakter.
  • Drive og sikre fremdrift i projekteringsprocessen fra start til slut.
  • Koordinere grænseflader til jernbanens øvrige fag.
  • Indkøbe bygherreleverancer som skinner, sveller og sporskifter mv.
  • Bidrage til udarbejdelse af projektafgrænsningsnotater og faserapporter.
  • Granskning af rådgivers ydelser i detailprojekteringen.
Om dig

Det er ikke et krav at du har arbejdserfaring indenfor jernbane eller sporteknik, men det tæller positivt hvis du har relevant erhvervserfaring inden for jernbanen, relevant studiejob, praktikforløb eller jernbanetekniske kurser fra studiet.

Som person trives du med at tage ansvar og du kan bevare overblikket, når du og teamet skal løse mange forskelligartede, komplekse problemstillinger. Med en god ordenssans arbejder du struktureret, overholder formalia og følger fastlagte processer. Du nytænker gerne vores arbejdsgange og vaner med erfaringer, som du har med dig fra tidligere, men du forstår vigtigheden af en metodisk og systematisk tilgang til et projekt.

I samarbejdet med mange forskellige mennesker og fagområder, skal du selvfølgelig også kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere. Den del af dit job stiller også krav til dine kommunikationsevner, herunder din evne til at tilpasse din kommunikation til dine modtageres faglighed.

Vi forestiller os, at du kan have følgende baggrund:

  • Uddannelse som ingeniør inden for bygge- og anlæg, eller bygningskonstruktør
  • Stor interesse for sporteknik og måske har erfaring fra studiet eller praktik med projektering i Microstation af bane eller vej, eller planlægning af infrastruktur- og anlægsarbejder.
  • Motivation for en stejl læringskurve på spor- og jernbaneområdet – hvis du ikke allerede har erfaring
Dine nye kolleger og arbejdsplads

Du bliver en del af sektionen Spor, hvor du får nogle af landets bedste kollegaer. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor motivationen til at støtte hinanden er lige så stor som troen på, at når vi har det sjovt og godt sammen, så skaber vi automatisk bedre resultater.

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Fleksibilitet er et nøgleord hos os, hvor du kan udleve dine faglige mål, uden at give afkald på work-life-balance. Banedanmark kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitness rum, sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage pr. uge.

Dit kommende arbejdssted er primært Banedanmarks hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station. I kælderen kan du også parkere din cykel eller bil.

Rejser i forbindelse med strækningsgennemgange, tilsyn eller besøg på andre lokaliteter kan forekomme.

Løn og ansættelse

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1, hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Nikolaj Kofod på telefon 2361 7899. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Team Arealoptimering og Genbrug

    Vi er i rivende udvikling, hvorfor vi søger 1-3 erfarne projektledere og forandringsledere til implementering og udvikling af fremtidens arbejdspladser i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Erfarne projektledere og forandringsledere med interesse for morgendagens arbejdsplads og arealoptimering søges til Københavns Ejendomme i enheden Effektive m2 i Københavns Kommune. Om enheden Enheden... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 34f, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 40, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job