Jobbet
Du vil stå for grundig rengøring hos firmaet kunder.
Du vil blive fast tilknyttet til de huse som du bliver oplært i. Din arbejdsplan og de kunder du kommer ved, vil derfor være faste medmindre der er afmeldinger - her bliver man i så fald tildelt en anden opgave.
Arbejdet udføres alene, så du skal trives i at arbejde selvstændigt.
Arbejdsdagen kan tilpasses dine ønsker i forhold til timer. Vi har huse på alt mellem 1,5-5 timer
Du skal have god fysik og være vant til at bevæge kroppen, så opgaverne hos kunderne kan nås på den aftalte tid. Det er vigtigt at du er en person der ikke nemt stresser da der er deadlines på alle opgaver.
Da der er hund og kat hos mange af vores kunder, er det selvfølgelig vigtigt at du er glad for dyr.
Vi har en høj rengøringsstandard, det er derfor vigtigt du er meget grundig, detaljeorinteret og kan se skidtet før kunden selv. Vi går op i de små detaljer og kommer i alle hjørner og kroge.
Ingen af vores rengøringsopgaver er tildelt af kommunen. Derfor er rengøringsopgaverne aldrig med pleje, men blot meget grundig rengøring i ellers travle hjem.
Da vores kunder til tider kan være hjemme imens du er der, er det vigtigt du er høflig og serviceminded af sind.
Arbejdstid mellem kl. 8.00 -15.00 – altid fri aften, weekend og helligdage.
mødetid kan tilpasses dig.
Opstart: Med det samme
Kørekort: Egen bil er en nødvendighed, da rengøringsudstyr ikke står ved kunderne, det fragter vi selv.
Lukket ladcykel er også en mulighed hvis du bor tæt på de kunder vi har og er villig til at trosse vind og vejr ;)
Arbejdsområder: Vi søger medarbejdere til Beder, Malling, Mårslet, Galten, Skanderborg.
Sprog: Dansk (vigtig så man kan forstå opgavebeskrivelser som er på dansk)
Løn: God timeløn gives, samt løn under kørsel og kørselsgodtgørelse
Dit team
Herudover vil du komme ind i et super godt team af positive og friske kvinder i alderen mellem 26-46. Du vil blive ansat i en mindre virksomhed, der er i stor vækst, og hvor der altid er god stemning og hvor medarbejdertrivsel vægtes højt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kørekort:Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir