Ambitiøs økonomi- og stabschef til Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune
Kan du sætte retning for morgendagens velfærd for både seniorområdet og det specialiserede voksenområde og dermed for prioritering af ca. 1,75 mia. kr.?Kan du sætte den strategiske retning for økonomistyring, hvor du får en central rolle i koordineringen af flere tværgående indsatser både på det strategiske plan og driftsnært?Kan du se dig selv som ansvarlig for forvaltningens regnskabs- og budgetprocesser, og er du den naturlige strategiske sparringspartner for velfærdsdirektøren?Hvis ja, så er du måske vores nye økonomi- og stabschef - en stilling med stor spændvidde og mange muligheder.Vejle Kommune søger en økonomi- og stabschef til Velfærdsforvaltningen. Vi søger dig, der har en ambition om at være noget for andre, give mere end du tager og forme fremtiden med mod. Det skal du kunne, samtidig med at du kan tegne og forme morgendagens velfærd med et særligt fokus på økonomi og med afsæt i at skabe et stabilt fundament for velfærdsområdet.
I Velfærdsforvaltningen arbejder vi målrettet på at have en høj kvalitet i vores tilbud og måden, vi løser opgaverne på. Vi finder nye løsninger og former fremtiden med mod.
Om jobbet
De kommende år skal vi arbejde strategisk og med implementering af nye reformer: En ældrelov, en sundhedsreform og en række anbefalinger fra ekspertpanelet fra den indgåede aftale på handicapområdet. Det skal ske inden for en økonomisk ramme og forudsætter målrettet styring, koordinering og overblik, og dette skal ske samtidig med at forvaltningens øvrige opgaver, politikker, strategier, tiltag og udviklingsplaner skal i mål. Sammen med chefgruppen har I fælles et ansvar, og du har her en særlig tværgående koordinerende rolle og funktion. Du skal kunne bidrage aktivt til den overordnede strategiske udvikling af velfærdsområdet og agere naturlig strategisk sparringspartner for velfærdsdirektøren.
Vi leder efter dig, som har en samlende profil, har øje og fokus på at spotte potentiale for tværgående samarbejde, og som aktivt bidrager til sammenhængskraften i chefgruppen, staben og forvaltningen.
Sammen med chefgruppen skal du sætte fælles retning for Velfærds-forvaltningens udvikling og for vores tværgående samarbejde. Du har her en særlig rolle i at sikre at dette sker inden for Vejle Kommunes principper for økonomistyring, og ambitionen er, at økonomistyringen skal være en medspiller i forhold til udvikling af morgendagens velfærd.
Særligt for stillingen er, at du har et indgående økonomisk kendskab og erfaring, da du er ansvarlig for forvaltningens regnskabs- og budgetprocesser.
Du er ansvarlig for udvalgsbetjeningen af Voksenudvalget og Seniorudvalget og sidder med på udvalgsmøderne som udvalgssekretær. Det er dig, der har ansvaret for at klargøre de politiske sager og den efterfølgende opfølgning. Desuden er det dig, der har ansvaret for de økonomiske sager til fagudvalgene, og du skal fremlægge dem på udvalgsmøderne.
Om dig
Konkret forventer vi, at du:
- har en lang relevant videregående økonomisk uddannelse koblet med ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation
- har ledelseserfaring, og enten kommer du fra en chefstilling eller er klar til at indtræde i en chefstilling
- har forståelse for politiske processer og evne til at navigere i et politisk miljø og har fokus på at gøre komplekse emner forståelige
- kan dokumentere gode erfaringer og resultater med såvel offentlig økonomistyring som fra komplekse udviklingsopgaver og er stærk til og kan sætte strategisk retning i forhold til økonomistyring og budgetlægning
- har en dybdegående viden og erfaring med økonomiske og faglige dagsordner fra et eller flere af Velfærdsforvaltningens fagområder. Evner at se de tværgående langsigtede mål, men du kan også gå i detaljen og være med til at sikre et solidt økonomisk fundament for forvaltningens arbejde
- har strategisk blik, er konstruktiv sparringspartner og især stærk til at samarbejde på tværs og se og understøtte potentialer, synergier og gevinster for det tværgående samarbejde
- har udsyn og kan spotte nationale udviklingstendenser og geare resten af organisationen og din stab til at løse og understøtte forandringerne og kan tegne og sætte retning i forhold til morgendagens velfærd
- leder med tillid, engagement og skaber gode samarbejdsrelationer i kraft af dit lederskab og evner at agere og kommunikere konstruktivt i pressede situationer
- kontinuerligt arbejder med at sikre trivsel, arbejdsglæde og faglig stolthed
På det mere personlige plan forventer vi, at du:
- er et ordentligt menneske med stærke relationelle, kommunikative og samarbejdskompetencer
- er let at arbejde sammen med, og din ledelsesstil vækker tillid og giver retning
- med lethed navigerer i mange forskellige dagsordner og mellem mange mennesker
- har stor integritet, hviler i dig selv og kan stå fast, når det kræves
- er resultatorienteret, vedholdende og har stor gennemslagskraft
Om os
Velfærdsforvaltningen har til opgave at støtte borgere over 18 år med særlige behov og består af de tre fagområder: Senior, Handicap og Social og Psykiatri og tre afdelinger, som ud over Velfærdsstaben er Myndighedsafdelingen og Kompetencecenter Velfærd.
Velfærdsstaben servicerer de to politiske udvalg Seniorudvalget og Voksenudvalget og betjener Ældrerådet, Udsatterådet, Frivilligrådet, Borger- og Netværksrådet og Rådet for Velfærdsteknologipuljen.
Vi servicerer derudover med økonomi, IT, jura, HR, sekretærbistand, administration på seniorområdet, omsorgs- og dokumentationssystem, velfærdsteknologi, kommunikation, frivillighed, data, analyser, facilitering, proces- og projektledelse, udviklingen af strategier, politikker, beslutningsoplæg, organisationsudviklingen og meget andet.
Hos os er det naturligt at sparre på tværs, så vi kan sikre den bedste opgaveløsning for borgerne. Vores hverdag er præget af en anerkendende kultur, en uformel omgangstone, godt humør og et meget stort engagement.
Vi tilbyder dig
En attraktiv stilling som økonomi- og stabschef, hvor du refererer til velfærdsdirektøren i Danmarks femte største kommune.
Her bliver du chef og nærmeste leder for en engageret og dedikeret stab i en kommune, hvor der er højt til loftet og en forventning om, at du køber ind på Vejle Kommunes vision, ledelses- og personaleværdier. Du får mulighed for at bringe dine økonomiske kompetencer, strategiske evner og udsyn i spil, så du gearer vores organisation stabilt til fremtiden.
Du bliver økonomi- og stabschef for 50 medarbejdere og nærmeste leder for ti økonomikonsulenter og to dygtige chefkonsulenter med ledelsesansvar.De løser en lang række opgaver og har ansvaret for understøttende funktioner, men det overordnede ansvar er dit.
Interesseret? Så læs mere om stillingen, forventningerne og organisationen i
job- og personprofilen. Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. april 2025.
Stillingen besættes på overenskomstvilkår i henhold til chefaftalen. Lønnen fastsættes efter forhandling på baggrund af din profil og dine kompetencer.
Ansættelsessted bliver Velfærdsstaben Vejle Kommune fysisk placeret i Administrationsbygningen i Skolegade 1, 7100 Vejle.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 4. februar 2025 kl. 23.59
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt velfærdsdirektør Anne Mette Lund på 21 17 11 73 eller
[email protected]