– deltidsstilling/mulighed for fuldtidsstilling
Trives du i en rolle, hvor du er ansvarlig for hele økonomifunktionen – fra bogholderiopgaverne til årsafslutningen? Og har du lyst til at være en vigtig del af en mindre virksomhed, hvor du også bidrager med indkøb og andre understøttende opgaver samt supporterer virksomhedens CEO?
I denne stilling er du således ansvarlig for virksomhedens økonomi- og bogholderifunktionen med alt, hvad det indebærer. Jobbet er sammensat af regnskabsmæssige driftsopgaver, budgetplanlægning, måneds- og årsafslutning samt indkøbsopgaver og support af virksomhedens CEO.
Dine opgaver vil være:
Virksomheden anvender Dynamics 365 Business Central.
Du har din hverdag i Helsingør, og som en del af en mindre virksomhed byder dagligdagen på alsidige opgaver og et tæt samarbejde med alle kolleger.
Jobbet er umiddelbart en deltidsstilling, men der kan også være mulighed for en fuldtidsansættelse.
Om dig
Vi forestiller os, du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som merkonom eller HD. Derudover har du solid erfaring fra en tilsvarende rolle og er vant til at have hele ansvaret og den udførende opgave i en tilsvarende økonomifunktion. Desuden har du gerne erfaring fra eksport/import-produktionsvirksomhed.
Du er forretningsorienteret og har en analytisk tilgang til dit arbejde, og du forstår tværgående sammenhænge og trives med mange snitflader i organisationen.
Du er it-stærk, superbruger i Excel og har kendskab til Business Central. Du er flydende på dansk i skrift og tale, og da Dana-Seals har kunder og leverandører over hele verden, kommunikerer du også ubesværet på engelsk i skrift og tale.
Som person er du pligtopfyldende, og du arbejder selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet. Du er positiv og har lyst til at bidrage til den gode hverdag sammen med dine kolleger.
Du tilbydes
Du bliver en del af en innovativ, vækstorienteret virksomhed med udvikling, salg, produktion og service på samme lokation og med 22 gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen.
I din hverdag har du både stort ansvar og fleksibilitet i en afvekslende hverdag i en dynamisk familieejet og -drevet virksomhed.
Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Gamrath på +45 22 14 63 00 eller sg@karplusco.com.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du finder stillingen interessant, så send os dit CV og din ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stilling”. Henvendelser behandles fortroligt og i takt med, at de modtages.
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir