Til vores team søger vi en kompetent og alsidig kollega, der har lyst til at arbejde med kontakt til debitorer samt øvrige operationelle opgaver i økonomifunktionen, med frihed under ansvar. Din dagligdag vil være præget af deadlines samt stor kontakt med kollegaer, i et ambitiøst & uformelt miljø.
Primære arbejdsområder:
- Daglig opdatering af kreditorbilag samt kreditorvedligehold
- Månedlig opfølgning på kreditorsaldi
- Daglige betalinger
- Daglig fakturering samt debitorvedligehold
- Daglig bogføring af diverse finansbilag
- Daglig afstemning af bank
- Ugentlig rykkerprocedure
- Kontakt til inkasso samt advokat ifm rykkerprocedure
- Intrastat indberetning
- ESG assistance ifm indhentning af data
- Postansvarlig, hovedmail samt ”snail” mail
- Indkøb af frugt, kaffe, mælk ol. til personale
- Kontorartikler
- Borddækning til møder
- Receptionistopgaver
Kompetencer:
- Erfaring fra lignende stilling
- Regnskabsteknisk uddannelse
- Struktureret og disciplineret
- Kunne arbejde selvstændigt
- Evne til at arbejde med flere igangværende opgaver
- Evne til at arbejde på tværs af organisationen
- Evne til at fungere i større kontormiljø
- Godt kendskab til Excel samt gerne SAP B1
- Mod på at arbejde med AI samt øvrige IT-tekniske tiltag, med fokus på at optimere arbejdsprocedurer
- Gode sprogkundskaber i skrift og tale på engelsk og gerne tysk
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret arbejdsdag
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde
Om os:
- LogiCon Nordic A/S er en 100 % dansk ejet virksomhed, der med næsten 100 års erfaring leverer værdi og viden til kunderne inden for emballage, industribeklædning, hygiejne og håndværktøj. Med udgangspunkt i vort lager servicerer vi dagligt vores kunder med såvel kundespecifikke som standardiserede produkter.
- LogiCon Nordic er beliggende i Kolding, og vi forventer, at du bor indenfor en kørselsafstand af max. 30 minutter.
- Hos LogiCon Nordic A/S lægger vi stor vægt på bæredygtighed og ansvarlighed. Vi stræber efter at minimere vores miljøpåvirkning gennem grønne initiativer og bæredygtige praksisser. Vores mål er at være en pålidelig partner, der bidrager til vores kunders succes og samtidig tager ansvar for vores planet.
- Læs mere om os på logn.dk.
Ansøgning: Vi søger hurtigst muligt en kandidat, som er interesseret i et langt ansættelsesforhold. Send din ansøgning og CV til [email protected]. Hvis du har opklarende spørgsmål, kan du stille disse til Anita Ingemann på 76 34 28 32
Bemærk: Da vi har fokus på at udvikle os som virksomhed, arbejder vi med AI samt andre tiltag, der har fokus på vores interne processer. Derfor kan arbejdsopgaver ændre sig i større eller mindre grad over tid.
Vi behandler løbende de indkomne ansøgninger. Tiltrædelse snarest.