Motiveres du af at være med til at transformere sundhedsvæsenet og evner du samtidig at sikre stabil drift med høj faglighed og kvalitet?
Er du klar til at tage rollen som leder og sammen med medarbejderne udtænke nye økonomimodeller, der kan bidrage til udvikling af praksissektoren i regionen?
Har du solid forretningsforståelse, kan du lede analytiske dataleverancer og sikre økonomistyring i et komplekst virksomhedsområde?
Kan du dokumentere ledelseserfaring, gerne fra en politisk styret organisation, hvor involvering og arbejdsglæde er nogle af dine bærende værdier?
Velkommen til dit team
Vores nuværende økonomichef har valgt at gå på pension. Derfor søger vi en engageret, innovativ og faglig kompetent chef, som skal videreudvikle og styrke Det Nære Sundhedsvæsens økonomi, ledelsesinformation, dataanvendelse og controlling. Dette foregår i et tæt samspil med vores store driftsområder, som du vil få en væsentlig rolle i at understøtte og udvikle.
Det Nære Sundhedsvæsen har et årligt budget på ca. 4,5 mia. kr. Sygesikrings- og medicinudgifter udgør den væsentligste andel af udgifterne, men der er også betydelige bevillinger allokeret til hjemmeboende respiratorpatienter, e-løsninger, diverse projekter og generel drift af Det Nære Sundhedsvæsen, herunder lægevagten og regionens vaccinationsindsats.
Du vil blive funktionschef for området ”Økonomi”, bestående af 25 engagerede medarbejdere, der er organiseret i 3 teams:
Der er faglige koordinatorer, og du vil som funktionschef varetage den direkte personaleledelse af alle medarbejdere. Du vil indgå i den samlede ledergruppe og referere til direktøren.
Stillingen som økonomichef stiller krav til helhedssyn, prioritering og forståelse af sundhedsvæsenet og af regionens rolle i samarbejde med praksissektorens interessenter. Det er her, at den primære udvikling kommer til at foregå. Væsentlige samarbejdspartnere er således indenfor Region Sjælland bl.a. Koncern Økonomi, Koncern HR, sygehusene og Præhospitalt Center såvel som udenfor regionen med bl.a. private aktører og praksissektoren.
Der venter dig mange spændende opgaver
Vores forventninger til dig
Personlige kompetencer
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat d. 1. april 2025.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Regionshuset, Alleen 15. 4180 Sorø.
Der kan dog forekomme aktivitet på andre matrikler.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Du er fleksibel i din arbejdstilrettelæggelse og villig til at arbejde på sene tidspunkter ifm. aftenmøder.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 16. februar 2025.
Vi forventer at samtaler afvikles d. 19. februar 2025 i Sorø.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Direktør Trine Holgersen på mail: [email protected], hvorefter du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: lægevagten, nærklinikkerne, sæsonvaccinationer, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir