1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Middelfart

KFUM's Sociale Arbejde

Økonomichef til landsorganisationen KFUM’s Sociale Arbejde

Fuldtid

Permanent

Højskolevej 3, 5500 Middelfart, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2810962
|
Indrykket for 6 dage siden

Som økonomichef får du en nøglerolle i at drive og videreudvikle den administrative understøttelse af institutioner og projekter under KFUM’s Sociale Arbejde. Du bliver del af en organisation, hvor vi er stærkt optaget af at skabe værdige livsvilkår for mennesker i udsatte livssituationer. Vores motto er: ”Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter”, og det skal kunne mærkes i alt, hvad vi gør.

KFUM’s Sociale Arbejde er en non-profit organisation, som driver en bred vifte af sociale indsatser. Vi har knap 250 institutioner, sociale tilbud og projektindsatser rundt i hele landet, der omfatter behandling, forebyggelse, rådgivning, støtte- og omsorgstilbud for mennesker på samfundets kanter. De sociale indsatser udgår både fra selvejende institutioner og fra organisationsdrevne tilbud organiseret under landsorganisationen.

Vi er et værdibåret arbejde med stærke rødder i civilsamfundet, hvor vi har en lang tradition for at samarbejde med kommuner, offentlige institutioner, private fonde, virksomheder og andre civilsamfundsorganisationer om at løse opgaver til gavn for mennesker, der lever i udsathed.  Samlet set er vi godt 1200 ansatte og 2500 frivillige.

Økonomichefens rolle bliver at udvikle og drifte en moderne økonomistyring med udgangspunkt i en strategisk understøttelse af institutionerne, hvor budget og budgetopfølgning er et aktivt ledelsesredskab til at agere hensigtsmæssigt i dagligdagen.

Økonomichefen har også ansvar for en effektiv HR-understøttelse af institutionerne, så organisationen handler kompetent og ordentligt i forhold til alle medarbejdere.

Du får ansvar for den samlede administrationsafdeling med 14 medarbejdere i regnskabsafdelingen og 5 medarbejdere i HR & Løn, hvor en vigtig opgave bliver at styrke de tværgående processer og forretningsgange baseret på fælles standarder og digitale løsninger.

Vi har for nylig reorganiseret den øverste ledelse, og jobbet som økonomichef er derfor en delvist nyoprettet stilling. Du kommer i en ledelsesgruppe med en nyansat forretningschef, der har det overordnede ansvar for at udvikle organisationens drift og forretningsområder over tid, en udviklingschef med ansvar for at udvikle de sociale indsatser og en generalsekretær som daglig leder af organisationen.

Som økonomichef har du konkret ansvar for at

  • sikre en stabil drift og levere en effektiv understøttelse af alle tilbud i KFUM’s Sociale Arbejde i tæt samarbejde med faglige ledere og institutionsledere
  • udvikle økonomifunktionen med fokus på strategisk værdiskabelse for den enkelte institution og med sans for at optimere processer i landsorganisationen
  • holde hovedbestyrelsen orienteret om økonomien i KFUM’s Sociale Arbejde
  • styre likviditeten og have den overordnede kontakt med bank og revision
  • sikre at regnskaber, ansættelseskontrakter mm. er forståelige og følger tidens lovkrav
  • lede medarbejderne i administrationsafdelingen (Regnskab, HR & Løn) og sikre trivsel, videndeling og et godt samarbejde

Vi tilbyder dig et job med høj grad af mening. Du bliver del af et arbejds- og værdifællesskab, hvor vi er bærere af håbet og troen på det enkelte menneskes unikke værdi. 

Som vores navn mere end antyder, er vi rundet af KFUM-bevægelsen med et organisatorisk bagland i KFUM og KFUK, KFUM-Spejderne, FDF og Y’s Men Danmark, og vores rødder i det frivillige arbejde præger vores måde at være sammen. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, og vi forventer at man tager ansvar for helheden og bidrager med det, man kan. Vores værdimæssige afsæt er det kristne menneskesyn. Vi ved, at vi som mennesker sætter spor i hinandens hjerter, og det former vores kultur og måde at omgås hinanden.

Du bliver leder af et team med 19 medarbejdere, men kommer i praksis til at arbejde bredt sammen med store dele af organisationen, både ansatte og frivillige. Du får arbejdsplads på hovedkontoret i Strib, hvor vi har solceller på taget og ladestandere til elbiler. Vi spiser morgenmad sammen hver dag - madpakken skal du til gengæld selv medbringe. Med inspiration i højskoletraditionen har vi en ugentlig morgensamling, og vores årsrytme tæller både sommerfest, studietur og nytårskur. Vi sætter pris på en uformel omgangstone og ønsker at alle oplever en tryg hverdag, hvor vi er sammen om formålet ”at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer”.

Vi forestiller os, at du kommer med en stærk økonomisk forståelse med sans for strategisk udvikling og har relevant uddannelse og erfaring i forhold til jobbet. Du er vant til at lede mennesker på en empatisk måde, arbejder struktureret og er god til at sætte klare mål og rammer for opgaveløsningen.

Som leder forstår du at motivere og få folk til at arbejde i samme retning. Du kender til situationsbestemt ledelse og har i det hele taget en god fornemmelse for det relationelle arbejde, der ligger i at skabe udvikling i en social kontekst. Du evner at være lyttende og inddrage relevante parter før en beslutning, samtidig med at du er i stand til at eksekvere og gå forrest, når der kræves handling.

Som menneske trives du med at være i en mangfoldig organisation, hvor frivillighed og faglighed går hånd i hånd, og du ved, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor har du udover relevant faglig erfaring sandsynligvis også hentet livserfaring gennem frivilligt arbejde eller frivilligbårne organisationer.

Løn – og ansættelsesvilkår

Du tilbydes en fast stilling med løn og pension efter KFUM’s Sociale Arbejdes lønregulativ. Du ansættes af hovedbestyrelsen med daglig reference til generalsekretæren.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Peder Meisner på telefon 23 64 28 89 eller formand for hovedbestyrelsen Thomas Kirkeskov på telefon 22 22 94 20.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 30/1.
Første runde samtaler bliver afholdt den 7/2 og anden runde samtaler den 24/2. Mellem de to samtaler er der indlagt en profilanalyse. Vi regner med, at du kan starte den 1. april 2025.

Send os din ansøgning, CV og relevante bilag via linket ”søg stillingen".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomichef
Syddanmark
Økonomichef
Middelfart
Udviklingschef
Syddanmark
Udviklingschef
Middelfart

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    ReQT Consulting A/S

    Alsidig økonomimedarbejder med interesse i lønopgaver til thansen i Middelfart!

    Fuldtid

    Assensvej 156, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Teglgårdsparken 36, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Har du erfaring med en bred variation af opgaver inden for økonomi og HR? Vil du stå for at sætte den faglige retning og understøtte den høje administrative kvalitet i Autismecenter Syddanmark? Så er ... Læs mere
    Region Syddanmark
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Ambitiøs økonomi- og stabschef til Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune Kan du sætte retning for morgendagens velfærd for både seniorområdet og det specialiserede voksenområde og dermed for prioriter... Læs mere
    Vejle Kommune
    Autorola A/S

    Fuldtid

    Skibhusvej 52A, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Brænder du for at arbejde med tal og økonomi? Vil du være en del af et dynamisk team, bestående af 13 dygtige kolleger, hvor du har mulighed for at tage ejerskab over dine opgaver? Så er du måske vore... Læs mere
    Autorola A/S

    Fuldtid

    Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

Søg efter andre job