Vi søger en ny kollega til kommunens økonomiske maskinrum. Nøgleordene i stillingen er regnskab, controlling og it-understøttelse. Der er tale om både drifts- og udviklingsopgaver. Vi søger dig, der er fagligt dygtig og arbejder systematisk og med sans for detaljer. Du trives med afvekslende opgaver og dialog med kolleger – både fra Økonomi og fra andre områder, hvor der kan være behov for at forklare de økonomiske principper på pædagogisk vis.
Du bliver en del af et team, men vi forventer, at du – efter indkøring i jobbet – kan arbejde selvstændigt, og at du generelt er god til at spotte udviklingsmuligheder og selv udforske vejen til løsninger.
I Økonomi har vi en ambition om at gøre en forskel for borgerne. Det fordrer, at vi er på forkant med udviklingen, og vi forventer, at du også har lyst til at udvikle dine kompetencer løbende. Vi tilbyder derfor løbende kompetenceudvikling, herunder adgang til relevante kurser og videreuddannelse.
Stillingens indhold
Dine arbejdsopgaver vil primært dreje sig om
Du vil blive en del af teamet Betaling og Regnskab, som består af 7 medarbejdere og 1 elev. Teamet har ansvar for drift og udvikling af kommunens økonomi- og debitorsystemer, styring af kontoplanen, udarbejdelse af årsregnskabet, samt håndtering af kommunens ind- og udbetalinger.
Du får et spændende job med stor frihed til selv at tilrettelægge og udvikle opgaveløsningen. Du bliver ekspert på dine opgaveområder, men der er rig mulighed for sparring med kolleger, og vi hjælper hinanden.
Om dig
Du drives af nysgerrighed, og arbejdsglæde handler for dig både om godt kollegaskab, men også om resultater, hvor du har fokus på, at både tallene og forklaringerne stemmer.
Det vægter positivt, at du:
Hvem er vi?
Ringkøbing-Skjern Kommune er organiseret i en direktionsmodel med en tværgående direktion, 6 fagområder og 2 stabsområder. Økonomi er fælles for hele organisationen, og er en del af staben Viden & Strategi. I Økonomi er vi knap 40 medarbejdere fordelt på forskellige teams og lokationer. Stillingen er placeret i teamet ”Betaling og Regnskab”. Du får et tæt samarbejde primært med kolleger i Økonomi samt Viden & Strategi i øvrigt.
Vi har en uhøjtidelig arbejdsplads med plads til humor, og hvor trivsel danner rammen for vores arbejde. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med familie- og fritidsliv.
Lyder det som noget for dig?
Du er meget velkommen til at ringe til økonomichef Jane Eichenwald Henriksen på tlf. 2058 2394 eller tage kontakt på email: [email protected] og høre nærmere. Hvis du er klar til næste skridt i din karriere i en spændende og udviklingsorienteret økonomifunktion, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er søndag den 22. september 2024. Samtaler forventes afholdt den 26. september 2024.
Løn- og ansættelsesforhold aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer.
Du kan læse mere om at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune på www.flytmodvest.dk
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.job.rksk.dk
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir