Om jobbet som økonomikonsulent
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er en ny tværregional organisation, som er baseret på en fusion af to eksisterende organisationer. Det er afgørende, at instituttet fremstår som en transparent samarbejdspartner med fokus på effektiv og klog udnyttelse af de drifts- og projektmidler, som vi forvalter. Derfor har Direktionen valgt at tilføre ekstra ressourcer til økonomiområdet med oprettelsen af denne stilling.
Som økonomikonsulent får du en central rolle ift den samlede økonomistyring. Du skal derfor have en bred profil, hvor du har ansvaret for processen fra budget til regnskabsaflæggelse, samt hvad der måtte ligge der imellem af analyseopgaver, økonomiopfølgninger og rådgivning . Du vil fungere som central sparringspartner for direktionen og afdelingsledelsen og skal hjælpe os med at realisere vores mål gennem stærk økonomisk indsigt og proaktive løsninger.
Den vigtigste og første opgave for dig bliver derfor i samarbejde med Direktionen at få designet og implementeret en model for økonomistyring, som understøtter såvel den strategiske som operationelle styring. Den endelige organisering af instituttet forventes implementeret op mod sommerferien 2025 , hvorfor der også her ligger en prioriteret opgave i relation til tilpasning af budgetmodellen.
Kvalitetsinstituttet har en række kerneopgaver og er kendetegnet ved at have en meget stor række af samarbejdspartnere, hvilket også påvirker økonomikonsulenten, som vil skulle forholde sig til mange interessenter og finansieringskilder.
Vi er administrativt forankret i Region Midtjylland og følger regnskabsprincipper samt anvender økonomisystemer gældende i Region Midtjylland. Du vil derfor have løbende dialog med Region Midtjylland Koncernøkonomi, ligesom du i det daglige sammen med de tre kolleger, der håndterer bogholderiet , udgør et uformelt økonomiteam .
Vi søger en erfaren, selvstændig og dialogorienteret økonomikonsulent.
Den ideelle kandidat
Dine opgaver
Din portefølje ligger overvejende inden for økonomifunktionen. Der er tale om en ny funktion i forhold til de to fusionerende organisationer, og du kan derfor præge din samlede opgaveportefølje.
Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er et af vores kontorer i Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller i København (Rigshospitalet).
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.
Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest den 2. februar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 6. februar 2025 i Aarhus.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Bro på telefon 23 81 03 78.
Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er et nyoprettet institut, der fra 1. januar 2025 er etableret som en fusion af Behandlingsrådet og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Instituttet skal understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling og den bedst mulige resurseudnyttelse i hele sundhedsvæsenet gennem:
Med 130 dedikerede medarbejdere, fordelt på fire kontorer i Aarhus, Aalborg, København og Odense, arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir