1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Rudersdal
UDLØBET

Rudersdal Kommune

Økonomikonsulent til Koncernøkonomi i Rudersdal Kommune

Fuldtid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2669507
|
Indrykket for 106 dage siden
Kan du lide at arbejde med regnskab og få økonomisystemet til at spille? Betyder gode kolleger og mulighed for hjemmearbejde noget for dig? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Koncernøkonomi i Rudersdal Kommune. Om jobbet

Til Koncernøkonomi søger vi en skarp specialist med spidskompetencer inden for regnskab og økonomisystemer.

Du skal udarbejde kommunens årsregnskab og være superbruger af økonomisystemet (OPUS Økonomi), hvor du er med til at sikre systemets daglige drift og vejlede kolleger i effektiv brug af systemet.

Du koordinerer og løser de faste opgaver i årsregnskabet sammen med en dygtig og erfaren kollega. I indsamler bidrag fra samarbejdspartnere i hele kommunen, afstemmer og kvalitetssikrer status- og balancekonto, udarbejder regnskabspublikationen mv.

Som superbruger af økonomisystemet får du en afgørende rolle i, at maskinrummet fungerer. Vi forestiller os, at du implementerer nye funktioner i systemet, laver fejlhåndtering, ajourfører anlægskartoteket og løser andre faste driftsopgaver relateret til økonomisystemet, fakturaflowet og bogføringer. Dine konkrete opgaver kan tilpasses din faglige profil og dine ønsker.

Du er også med til at vejlede og understøtte økonomimedarbejdere og ledere i den korrekte og smarte brug af økonomisystemet. Vores mål er at etablere stærke faglige fællesskaber for økonomiopgaverne på tværs af kommunen. Vi vil udnytte mulighederne for standardisering og digitalisering af betalinger, opkrævninger og andre opgaver i økonomisystemet. Du kan få en nøglerolle i denne proces, hvor du kan gøre brug af din stærke faglighed og sætte dit eget præg på designet af de effektive arbejdsprocesser.

Din profil

Du skal først og fremmest være fagligt stærk inden for reglerne for kommunalt regnskab, herunder aflæggelse af årsregnskab, kontering mv. samt have en høj teknisk faglighed inden for økonomisystemer. Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til KMD Opus Økonomi eller et andet SAP-baseret økonomisystem. Vi forventer også, at du

  • har sans for detaljen, arbejder struktureret og er god til at formulere dig skriftligt
  • er nysgerrig efter at forbedre processer og arbejdsgange i økonomistyringen
  • er servicemindet og kan understøtte fagområdernes behov gennem et godt og tillidsfuldt samarbejde.

Du kan være kommunalt eller akademisk uddannet. Vi vægter din viden højere end måden, hvorpå du har tilegnet dig den.

Derfor skal du vælge os

Du får fagligt interessante opgaver, hvor du får rum og mulighed for at gøre en positiv forskel i opgaveløsningen. Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab med høj samarbejdsvilje og dygtige kolleger.

Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og der er mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen, når opgaverne passer dertil. Vi har en god balance imellem arbejde og fritid, en uformel omgangstone og høj trivsel.

Endelig er der gode muligheder for faglig og personlig videreudvikling.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Ansættelse er pr. 1. oktober 2024 eller tidligere. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Om os

Koncernøkonomi er et stabsområde med ca. 60 medarbejdere. Vi er overordnet ansvarlige for al økonomistyring, ledelsesinformation og dataanalyse og indeholder også kommunens indkøbsfunktion og lønfunktion.

Du refererer til regnskabschefen og indgår i det daglige i en regnskabsgruppe på seks medarbejdere.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vedhæft eksamensbeviser og andre relevante dokumenter. Regnskabschef kan kontaktes fra uge 33. Ansættelsessamtaler forventes afviklet ultimo uge 34 og i uge 35.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikonsulent
Rudersdal
Økonomikonsulent
Hovedstaden
Økonomi
Rudersdal
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PROSELECTION ApS

    Proselection ApS

    Struktureret Regnskabsmedarbejder søges til LX Flexleasing

    Fuldtid

    2950 Vedbæk, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Beskrivelse Er du en struktureret og selvkørende Regnskabsmedarbejder med en bred værktøjskasse? LX Flexleasing søger en dedikeret Regnskabsmedarbejder, der ønsker at blive en del af et åbent og samme... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    Savsvinget 4, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job