Økonomimedarbejder søges til Det administrative fællesskab ved Randers HF & VUC
Det administrative fællesskab ved Randers HF & VUC søger en dygtig og engageret økonomimedarbejder med opstart senest den 1. marts. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads og kommer i et økonomiteam, som foruden dig består af tre controllere/økonomimedarbejdere.
Det administrative fællesskab betjener HF og VUC i Randers, Horsens og Silkeborg. Fællesskabet blev grundlagt i 2019 og har siden fokuseret på at sikre kvaliteten i den administrative opgaveløsning for de tre skoler.
Jobbet
Du skal bidrage til at sikre stabil økonomistyring i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse, så vi sammen kan fastholde grundlaget for gode uddannelser og gøre en forskel for vores elever og kursister.
Du vil blive tilknyttet Økonomiteamet, hvor du sammen med dine kollegaer skal:
Understøtte og sikre kvaliteten i de økonomiske og administrative funktioner, så der skabes plads til at fastholde og øge fokusset på kerneopgaven
Sikre et udviklingsorienteret, innovativt og fagligt miljø med mulighed for benchmarking
Understøtte og bidrage til HF- og VUC-kulturens løbende udvikling af processer og kompetencer
Vi forestiller os, at du kommer til at arbejde med følgende opgaver, men den endelige portefølje aftales med dit nye team.
Bogføring og afstemningsopgaver
Fakturahåndtering
Deltagelse i revisioner og økonomiske kontroller
Håndtering medarbejdernes indberetninger i vores blanketsystem
Udarbejdelse af økonomiske rapporter
Stikprøvekontrol, kontrol af indberetninger, brugeradgange mv.
Om dig
Vi leder efter en kollega som har en kontoruddannelse inden for økonomi og har joberfaring bag sig.
Du skal brænde for en varieret hverdag med både tilbagevendende og ad-hocopgaver inden for økonomi.
Du er god til at gennemskue systemer og har en god systematik i dit arbejde. Du tør tage ansvar og tænke selvstændigt så du kommer i mål med dine opgaver. Samtidig tør du gøre brug af dit team så I sammen når opgaverne.
Vi bruger Navision, Aqoola og SLS. Derudover er vi ved at indfase budgetteringsværktøjet Exacto. Måske har du erfaring i disse programmer, ellers har du brugt lignende programmer. Derudover er Excel grundstenen i den daglige drift- så det skal du have lyst til at arbejde med.
Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling med gode kollegaer og et godt fagligt miljø
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
Løn i.h.t. overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Attraktiv pensionsordning
Om os
Vi tilbyder en varieret arbejdsdag, hvor du kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab med 15 administrative kollegaer som primært sidder i Randers. Vi understøtter de lokale ledelser med god sparring og opgaveløsning inden for løn, økonomi og studieadministration. Derudover er der lokalteams, som arbejder med alle de opgaver, der bedst udføres på de enkelte skoler. I administrationen får du dygtige kollegaer, som gerne vil dig, både fagligt og socialt.
Samtidig bliver du en del af Randers HF & VUC, hvor du får en stor kollegakreds med forskellige fagligheder. Det er vigtigt, at du kan identificere dig med vores værdier om faglighed, rummelighed og fællesskab. Det kan du læse mere om på Raders HF og VUC´s hjemmeside.
Arbejdssted:
Du ansættes på skolen i Randers og har din daglige arbejdstid her. Der vil være møder på de andre skoler i det administrative fællesskab, som kræver transport til samarbejdsskolerne.
Rekruttering:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og Administrationschef Mads Hansen på tlf.: 25657989 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfristen er mandag den 27. januar 2025. Vi afholder samtaler onsdag den 29. januar. Tiltrædelse 1. marts eller tidligere.
Ansøgning sker gennem Gymnasiejob eller Jobnet, hvor du uploader dine dokumenter.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen. Uanset om du har søgt før, opfordrer vi dig til at søge igen idet vi ikke gemmer ansøgninger.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir