Motiveres du af at arbejde med tal og regnskaber i et ansvarsfuldt job med selvstændige opgaver? Vil du hjælpe med drift og styring af økonomien i et uddannelses- og forskningsmiljø og indgå i et samarbejde med dygtige medarbejdere i et fælles sekretariat? Så er du måske vores kommende kollega på SDU på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab.
Vi søger en erfaren og kompetent økonomimedarbejder, der med stor selvstændighed kan bidrage til drift og udvikling. Stillingen har en bred vifte af regnskabs- og økonomiopgaver, diverse ad hoc- og analyseopgaver samt opgaver i relation til den daglige økonomistyring.
Du vil blive en del af et økonomiteam, som har det fælles formål at servicere instituttets ledelse og videnskabelige medarbejdere. Herudover vil du i det daglige arbejde være i tæt dialog med mange forskellige samarbejdspartnere internt på SDU. Stillingen er placeret i et sekretariat med 22 medarbejdere og en sekretariatschef.
Arbejdsopgaver
Vi forventer, at du
Vi lægger vægt på åbenhed og en uformel omgangstone og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling på jobbet.
Stillingen er på 37 timer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Christina Bruun Levinsen 60113638 eller [email protected]
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist 3. april 2025 23.59
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir