1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Slagelse
Nyt job

Økonomi og Styring

Økonomipartner til Økonomi og Styring

Fuldtid

Permanent

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2866071
|
Indrykket i dag
Vil du være med til at videreudvikle økonomistyringen på voksen socialområdet? Trives du på et område, der er i rivende udvikling og kan du både gå i detaljen og bevare overblikket samtidig? Så er du måske vores nye økonomipartner i Økonomi og Styring

For at udvikle det økonomifaglige miljø og for at sikre fokus på et ensartet niveau i hele organisationen, har Slagelse Kommune samlet alle økonomiopgaver i en central økonomiafdeling. Vi arbejder med et økonomipartnerbegreb, som handler om hvordan kombinationen af økonomifaglighed og mere processuelle og relationelle kompetencer giver værdi til organisationen. Vores hovedfokus er på at understøtte resten af organisationen med økonomistyring af høj kvalitet.

Du vil få ansvaret for budgetlægning og økonomistyring på voksen socialområdet. Det er et område, hvor økonomistyringsmodeller, budgetmodeller og takstmodeller er under forandring. Politikerne i Slagelse Kommune har besluttet en Socialstrategi, hvor der fordres omstilling af det sociale område.
Økonomistyringen skal understøtte omstillingen, og hvor du vil få en central rolle sammen med din kollega i centret, der har opgaven omkring myndighedsøkonomien. Der er udarbejdet en ny takstmodel, der skal videreudvikles, og hvor du vil få en helt central rolle. Der forventes en ny lovgivning omkring takster medio 2025, som skal omsættes til Slagelses model.

Dine opgaver består i at sikre et meget tæt samarbejde med den budgetansvarlige chef, centerledelsen og lederne på området og forestår budgetlægning og budgetopfølgninger på baggrund af de data, som du indhenter og den dialog, som du har med fagområdet. Du har derfor viden om og forstår sammenhænge i fagområdet, ligesom du besidder en grundlæggende forståelse for økonomistyring og budgetlægning i en kommune. Du arbejder mere konkret med at beregne takster, forbereder politiske sager med økonomisk indhold mm. For at sikre dialogen og indsigten i fagområdet har du derfor arbejdsdage, hvor du sidder på rådhuset og andre dage, hvor du arbejder ude i fagområdet.

Vi udvikler og optimerer hele tiden på økonomistyringen, har digitaliseret budgetprocessen og arbejder på at udvikle økonomisk ledelsesinformation. Afdelingen hører under Center for Økonomi, Digitalisering og HR. og vi er ca. 50 kolleger fordelt på en række teams. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde og faglig sparring, en uformel stemning og der er højt til loftet.

Du
  • har en økonomisk uddannelse som f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller er kommunalt uddannet suppleret med efteruddannelse
  • har erfaring som økonomipartner, økonomikonsulent eller er nyuddannet. Hvis du er nyuddannet, så sørger vi for en god oplæring, og du får kollegaer, der har erfaring fra fagområderne
  • har stærke analytiske kompetencer og er vant til at arbejde databaseret
  • har gode kommunikative og relationelle kompetencer og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • arbejder struktureret og har ingen problemer med at overholde skarpe deadlines og er fleksibel i spidsbelastningsperioder

Vi
  • tilbyder en udfordrende stilling med faglig og personlig udvikling inden for alle aspekter af kommunaløkonomi, og hvor indholdet udvikler sig i takt med dine kompetencer samt krav og forventninger fra omverdenen
  • giver et grundigt introprogram, der giver dig en indføring i det økonomiske årshjul, fagområdet, økonomisystemet (KMD OPUS) m.v. – og en god start med dine nye kolleger
  • fokuserer på udvikling af økonomistyring, budgetmodeller og yderligere digitalisering af budgetarbejdet
  • tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på en ordentlig omgangstone, en uformel stemning, at der er højt til loftet og ikke mindst et godt grin
  • tilbyder mulighed for hjemmearbejde og for at tilrettelægge arbejdsdagen fleksibelt

Hvis du vil vide mere
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte
Det praktiske
Arbejdspladsen er på Slagelse Rådhus. Slagelse Station ligger ret tæt på Rådhuset, og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden, så det er nemt at komme hertil.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat pr. 1. maj 2025.

Din løn aftales efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der forevises straffeattest.

Frist
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse senest den
  • 24. marts 2025.

Vi afholder samtaler den 27. marts 2025.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikonsulent
Slagelse
Økonomikonsulent
Sjælland
Økonomi
Slagelse
Økonomi
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse

    Struktureret og relationsstærk ledelseskonsulent

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Skovsøgade 10, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Skovsøgade 10, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job