1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Skanderborg

Vejdirektoratet – Skanderborg

Økonomipartner til Vejdirektoratets økonomistyringsenhed

Fuldtid

Permanent

Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861397
|
Indrykket for 4 dage siden
Ønsker du personlige og faglige udviklingsmuligheder inden for statslig økonomistyring? Og ønsker du at være en vigtig økonomisk sparringspartner? Så har vi den rette stilling til dig.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden, gøre trafikken grønnere og sikre, at Vejdirektoratet fortsat lever op til vores målsætning om bedre vej for pengene.

Vi har en ledig stilling som økonomipartner i Økonomistyring med tjenestested i Skanderborg. Du vil blive ansat som specialkonsulent eller fuldmægtig afhængig af dit faglige kompetenceniveau.

Afdelingen har ansvaret for Vejdirektoratets centrale økonomistyring, hvilket bl.a. omfatter bevillingsstyring, ledelsesrådgivning vedrørende økonomiske forhold, budgettering og budgetopfølgning, controlling samt løbende forretningsunderstøttelse. Vi har en bred samarbejdsflade med mange interessenter, herunder hele Vejdirektoratets organisation og Transportministeriets departement.

Om stillingen

Som økonomipartner er din primære opgave at understøtte Drift- og Teknikdivisionen i Vejdirektoratet i den løbende økonomistyring i tæt samarbejde med de tre controllere, som er tilknyttet divisionen. Du vil være en del af et team af økonomipartnere, men vil have stor selvstændighed i den daglige opgaveudførsel, da du skal støtte og controlle divisionens økonomi inden for en bred vifte af opgaver fra bevillingsstyring til budgettering, budgetopfølgning og løbende økonomiske sager.

Blandt opgaverne er:

  • løbende dialog med divisionsdirektøren, den øvrige ledelse og medarbejdere om divisionens økonomi, herunder støtte og vejledning ved budgettering og budgetopfølgning
  • ansvar for at løse økonomistyringsproblemer og udvikle divisionens økonomistyring
  • at være bindeled mellem divisionen og økonomistyringsafdelingen
  • sammen med økonomipartnere at finde fælles løsninger på fælles problemer og at sikre, at økonomistyringen i Vejdirektoratet sker på et oplyst og kvalificeret grundlag
Vejdirektoratet anvender i dag SAP som økonomisystem, men overgår til at anvende de fællesstatslige systemer og dermed Navision Stat som økonomisystem fra 2026. Det bliver en meget vigtig opgave for den nye økonomipartner at sikre, at Drifts- og Teknikdivisionen får den rette systemunderstøttelse og kan opretholde den nuværende økonomistyring også fremover.

Du kommer til at referere til afdelingsleder Anders Bergholt Lund, som har primært arbejdssted i København, men som ofte vil være at finde på kontoret i Skanderborg.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende. Alternativt har du opbygget relevante kompetencer fra en lignende stilling.
  • har et solidt kendskab til offentlig økonomistyring
  • er i stand til at arbejde struktureret og analytisk
  • kan sikre overblik over mangeartede opgaver og deadlines
  • kan håndtere en bred opgaveportefølje og er løsningsorienteret
  • har mod på at stille spørgsmål og udfordre vanetænkning
  • har evner for skriftlig og mundtlig kommunikation
Du er sikker i din kommunikation, har overblik og formår at arbejde både op mod ledelsen og ned i detaljen. Vi forventer, at du kan drive processer og selvstændigt kan prioritere.

Velkommen til Økonomistyring

’Som ny i Vejdirektoratet er jeg blevet taget rigtig godt imod af både kollegaer og ledere. Man mærker hurtigt, at der er et stærkt samarbejde på tværs af afdelingen, uanset om det er med kollegaerne i København eller Skanderborg. Afdelingen er præget af høj faglighed og en stor vilje til vidensdeling og sparring,’’ fortæller økonomipartner Jakob Holmstrøm Eriksen.

Afdelingen består af 15 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på to tjenestesteder (København og Skanderborg). Vi hjælper hinanden på tværs af teams, tjenestesteder og ansvarsområder samtidig med at vi vægter de sociale relationer højt. Vi har et løbende fokus på, hvordan økonomistyringen kan forbedres gennem nye innovative tilgange.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. For den rette kandidat med det rette faglige kompetenceniveau vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent. Ellers vil du blive ansat med stillingsbetegnelse som økonomipartner.

Du bliver en del af en organisation med høj medarbejdertrivsel, som prioriterer, at der er god balance mellem fritid og arbejde, og hvor der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet og have arbejdssted på Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Hvis du vil vide mere om stillingen…

… er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Bergholt Lund på mail [email protected] eller telefon 6193 7412 eller økonomipartner Jakob Holmstrøm Eriksen på telefon 72 44 22 12.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Er du interesseret?

Send en kort ansøgning om din motivation for stillingen og dit CV senest torsdag den 13. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og ellers den 17. og 19. marts 2025.

Der vil indgå en mindre case i rekrutteringsforløbet, ligesom der vil blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, hvis du går videre fra indledende samtaler.

Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikonsulent
Skanderborg
Økonomikonsulent
Midtjylland
Økonomi
Skanderborg
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    JKS Skanderborg

    Økonomimedarbejder til deltidsstilling i Skanderborg

    Deltid

    Adelgade 119, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Niels Bohrs Vej 55, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du styr på debet/kredit og netto-/bruttotal, så er du måske vores nye kollega i  Stabens økonomidrift- og indkøbsfunktion på Regionshospitalet Gødstrup. Vi har en ledig fuldtidsstilling med tiltræ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Niels Brocks Gade 14A, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Ringkøbing-Skjern kommune

    Fuldtid

    Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Byrådet har vedtaget en investeringsstrategi på Børne- og Familieområdet. Formålet er at skabe en tæt forbindelse mellem de fagligt bedste tilbud og de økonomisk bedste beslutninger for barnet eller d... Læs mere
    Ringkøbing-Skjern kommune
Søg efter andre job