Drømmer du om et job i en styrelse, der arbejder med samfundskritiske opgaver med et fokus på den grønne omstilling? Og ser du gerne at dine arbejdsopgaver spænder bredt, og at din hverdag er alsidig i et arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og faglig sparring? Så har vi jobbet til dig! Bliv en del af vores Økonomienhed Du vil, som vores nye økonomipartner, blive en del af vores økonomienhed, der består af ca. 28 gode kolleger. I stillingen som økonomipartner vil du blive en del af budgetteamet, der består af 11 ansatte, hvor Andreas er kontorchef, og hvor Maja er souschef.
Vores primære opgave består i at understøtte og sikre de bedste rammer for, at styrelsens økonomi bliver drevet på den bedst tænkelige måde til gavn for vores kolleger, så de kan udføre styrelsens kerneopgaver i samfundet.
Hvordan ser hverdagen ud hos os? Hverdagen hos os er alsidig, og du vil typisk opleve mange forskellige arbejdsopgaver hen over en uge. Fællesnævneren i vores hverdag er, at vi har en stærk faglig base og et stort fokus på at understøtte og hjælpe hinanden og vores øvrige kolleger i styrelsen.
I teamet har vi særligt fokus på det stærke sammenhold, og vores hverdag er fyldt med højt humør, gode grin og masser faglig sparring. Vi har en uformel tone og en teamkultur med fokus på et stærkt socialt sammenhold. Vi spiser bl.a. frokost sammen, deltager i diverse teamarrangementer (f.eks. et spil petanque i ny og næ), og så er vi gode til sammen at fejre vores successer!
Om jobbet Til vores økonomienhed søger vi flere gode økonomipartnere. Overordnet dækker stillingerne over to primære områder, herunder hhv. en økonomipartner del og en tværgående koordinerende og rådgivende del.
Økonomipartneropgaver:
- Varetage opgaven som økonomipartner for ét eller flere centre igennem en tæt dialog og sparring om økonomiske problemstillinger
- Direktionsbetjening igennem f.eks. bevillingssager, beslutningsoplæg, notater og lignende vedrørende styrelsens økonomi
- Understøtte enhedernes udarbejdelse af arbejdsprogram og budget samt opfølgningen herpå
- Varetage én eller flere tværgående økonomistyringsopgaver enten som primær eller sekundær
- Ansvarlig, herunder udarbejdelse og opfølgning på Energistyrelsens driftsbudget, finanslovsbidrag mv.
Tværgående koordinerings- og rådgivningsopgaver i teamet:
- Budgettering og opfølgning på tilskudsordninger
- Teknisk finanslovsarbejde
- Bidrag til bevillingssager
- Budgettering og opfølgning på driftsbudget
- Lønsumsstyring
- Indtægtsbudgettering
- Implementering af systemer mv.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med alle ovenstående arbejdsopgaver, og da vi søger flere økonomipartnere vil arbejdsopgaverne kunne tilpasses dine kompetencer og faglige interesser.
Hvilke kompetencer kræver jobbet? For at blive en succes i jobbet, er det afgørende, at du er faglig nysgerrig, og at du arbejder struktureret og detaljeorienteret. Vi forestiller os endvidere, at du er professionelt udadvendt og trives i en rolle, hvor du er i dialog med mange forskellige samarbejdspartnere.
Det er afgørende, at du trives i rollen som specialist, hvor der til tider er behov for at fordybe sig i et større- eller mindre fagområde og ”nørde igennem” med det. Samtidig skal du trives i et arbejdsmiljø, der kan være omskifteligt, og hvor arbejdsopgaverne er tværgående.
Vi ser gerne, at du har erfaring med statslig økonomistyrring, og det anses som en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med procesudvikling, forandringsledelse og/eller implementering af nye projekter. Endvidere evner du at kommunikere på dansk i skrift og tale.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand. merc., cand.polit., cand.oecon.). Både nyuddannede og kandidater med relevant erfaring kan komme i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Ansættelsesdatoen er 1. maj 2025 eller hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fra slut uge 10 til uge 11.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Maja Windeløv Wallberg på telefon +45 33 92 38 53.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 1. marts 2025.
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.