1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune

Økonomisk sagsbehandler til kontanthjælpsteamet i Høje-Taastrup Kommune

Fuldtid

Permanent

2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885433
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du gøre en forskel for borgere i Høje-Taastrup og hjælpe dem med at sikre, at borgerne modtager de korrekte forsørgelsesydelser inden for lov om aktiv socialpolitik? Og er du klar til at tage ansvar for din egen sagsstamme i et dedikeret team, der værner om et godt arbejdsmiljø? Så bliv en del af kontanthjælpsgruppen.

Som sagsbehandler i kontanthjælpsteamet bliver du en del af et team med 10 dygtige sagsbehandlere og en fagkoordinator, som altid står klar til sparring og støtte. Hele afdelingen består af 29 medarbejdere. Vi arbejder helhedsorienteret og tæt på tværs af afdelingerne, så vi sammen kan sikre en god og sammenhængende indsats for borgerne.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde – du får mulighed for at sikre fundamentet for borgernes forsørgelsesydelser.
  • Selvstændighed og fleksibilitet – du får høj grad af selvbestemmelse, både i planlægningen af din hverdag og i din opgaveportefølje, med mulighed for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage.
  • Mulighed for udvikling – med frihed til at byde ind på forskellige opgaver i afdelingens portefølje og tilpasse dem efter dine interesser.
  • Et stærkt arbejdsmiljø – vi arbejder værdibaseret og opretholder et positivt arbejdsmiljø gennem en uformel tone, fælles morgenmad hver fredag, månedlige frokoster og faste faglige møder.

I stillingen som økonomisk sagsbehandler vil du have ansvar for din egen sagsstamme og varetage sager inden for kontanthjælp og enkeltydelser. Vi prioriterer, at vores sagsbehandlere har en overkommelig sagsmængde, så du kan holde overblik, være grundig og sikre kvalitet i din sagsbehandling. Vi lægger stor vægt på borgerinddragelse og kommunikation, så borgerne føler sig hørt, selv når afgørelserne kan være svære at acceptere.

Dine primære opgaver er:

  • Behandling og opfølgning på sager om kontanthjælp, enkeltydelser og tilknyttede forsørgelsesydelser
  • Sikring af korrekt og rettidig udbetaling af ydelser samt rådgive borgerne om deres økonomiske muligheder
  • Fokus på en helhedsorienteret indsats for borgeren gennem samarbejde med kollegaer på tværs af afdelingerne
  • Bidrage aktivt til videndeling, sparring og faglig udvikling i teamet

Hvem er du?

Vi søger dig med erfaring indenfor sagsbehandling i en kommunal kontekst og gerne med viden om lovgivningen på ydelsesområdet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder systematisk, har flair for tal og du kender til it-systemerne i den kommunale verden (KY-systemet)
  • Bestræber dig på at være nysgerrig og åben ift. faglig sparring, kollegaernes erfaring og borgernes behov.
  • Evner at oversætte komplekse lovgivningsmæssige emner til borgerne i et klart sprog
  • Er god til borgerkontakt og motiveres af at hjælpe mennesker videre i deres liv
  • Kan arbejde selvstændigt, modtage feedback og bidrage positivt til teamets trivsel og faglige udvikling
  • Har gode kommunikationsevner og er stærk til at skabe et overblik for både dig selv og borgerne

Om afdelingen

Du bliver en del af kontakthjælpsteamet, som hører under kommunens ydelsesserviceafdeling. Her går faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi løfter i flok – ikke kun fordi vi deler viden og erfaringer, men fordi vi ser hinandens succes som en fælles sejr. Vi sidder aldrig alene med de svære sager, og der er altid en kollega eller fagkoordinator, der kan give sparring, når du har brug for det.

Vores arbejde handler om mennesker – og vi tager vores fælles ansvar for kerneopgaven alvorligt. Vi tænker helhedsorienteret og har et tæt samarbejde med resten af afdelingen og på tværs af kommunen, så borgerne får den bedst mulige støtte. Samtidig er vi en afdeling i positiv udvikling, hvor der er plads til at nytænke og forbedre processer. Har du en god idé, bliver den lyttet til.

Kort sagt: Hos os får du både faglige udfordringer, stærkt kollegaskab og mulighed for at gøre en reel forskel.

Praktiske oplysninger

Din kommende arbejdsplads er i et moderne rådhus med en flot udsigt og en god kantine, som ligger centralt i gåafstand fra Høje-Taastrup Station.

Stillingen er på fuldtid (37 timer) med tiltrædelse den 1. juni 2025. 

Ansøgningsfrist er den 21. april 2025

Samtaler afholdes på rådhuset den 23. april 08.30-11.30 og den 24. april 13.00-15.00. Eventuelle 2. samtaler afholdes den 29. april kl. 08.30-12.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Er du blevet nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål? Så kontakt os gerne. Ved generelle spørgsmål kontakt afdelingsleder Lasse på 23725105. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Betina Nielsen på 43353924.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Høje-Taastrup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Offentlig administration
Høje-Taastrup
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Beredskabsstyrelsen Hovedstaden

    Specialist indenfor for USAR–området til Beredskabsstyrelsen Hovedstaden

    Fuldtid

    Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Synes du koordinering, udvikling og optimering af dit eget distributionsområde i Danmarks førende distributionsvirksomhed lyder som en sjov og spændende udfordring? Har du kontorerfaring eller erfarin... Læs mere
    FK Distribution
    Udløber snart

    Fuldtid

    Telegade 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job