Besidder du færdigheder inden for regnskab og økonomi, der gør dig i stand til at rådgive og støtte styringen af Økonomistabens økonomi? Trives du i spændingsfeltet mellem klassisk økonomistyring, udvikling og projekter, hvor du både rådgiver stabsledelsen økonomisk men samtidig understøtter den samlede stab med udviklings- og optimeringsmuligheder? Og motiveres du af en hverdag, hvor du er tæt på beslutningstagerne i Forsvaret.
Så er denne stilling noget for dig.
Om osHvorfor vælge os?
Din kommende stilling vil være som Økonomistabens business controller kombineret med opgaver inden for udvikling og projektdeltagelse.
Du vil med din faglige ballast og erfaring inden for økonomi styrke økonomistyringen i Økonomistaben og sikrer den rette rådgivning til ledelsen for at få mest mulig Økonomistab for de rådige ressourcer. Du bidrager til udvikling og optimering af Økonomistaben og deltager i projekter i koordination med øvrige stabe i Forsvarsstaben og/eller på tværs af Forsvarsministeriets koncern.
Vi tilbyder et job, hvor du får lov til at bruge og udvikle din faglighed og anvende den bredt på tværs af flere områder. Forsvarskommandoen er en kompleks størrelse, og det skaber en god bund for faglig udvikling og læring inden for det økonomiske område. Derfor stræber vi også efter at arbejde målrettet med din kompetenceudvikling, og vi prioriterer at udvikle, udfordre og løfte dine kompetencer.
Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og favner det hele menneske, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i arbejdet; blandt andet i form af fleksible mødetimer, en 37 timer arbejdsuge med betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi prioriterer, at vores medarbejdere har balance mellem privat– og arbejdsliv, og vi værdsætter, at de har er hele mennesker med et liv uden for kontoret.
Sådan ser din hverdag ud
Økonomistaben er en del af Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen og er ansvarlig for den økonomiske styring i Forsvaret. Økonomistabens medarbejdere rådgiver chefer på alle niveauer i Forsvaret lige fra Forsvarschefen til den lokale chef med budgetansvar.
Vi rådgiver på tværs af værn, stabe og kommandoer med forskellige opgaveporteføljer, og vi rådgiver nationalt og internationalt. Det er således et meget bredt og dybt ansvarsområde med mange forskelligartede opgaver, som varetages af både civile og militære medarbejdere med forskellige fagligheder. Sammen har vi ansvaret for at skabe grundlaget for en god økonomistyring i hele Forsvarskommandoen.
Vi er geografisk placeret rundt omkring i landet ved Forsvarets enheder. Organisatorisk er vi inddelt i fire afdelinger bestående af tre afdelinger med primært fokus på business controlling og rådgivning rettet imod de tre værn samt en Strategi- og udviklingsafdeling med centrale funktioner, hvor projekt- og ressourcestyringselementet tilhører. Samlet er vi ca. 100 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er placeret på Flyvestation Karup. Dit kommende arbejdssted er fysisk placeret på Flyvestation Karup.
Om stillingenDu bliver en del af Økonomistabens projekt- og ressourcestyringselement, som er direkte underlagt vicechefen for Økonomistaben. Elementet er i en rivende udvikling på baggrund af fokus på en ny strategiske retning for Økonomistaben, hvorfor vi pt. er en leder og tre medarbejdere, hvor du vil skulle overtage stillingen som business controller.
Opgaverne består primært af driften og styringen af Økonomistabens interne økonomi i samarbejde med vicechefen og Økonomistabens Niveau I elementet, som har ansvaret for den samlede økonomi i Forsvarsstaben. Dertil vil du skulle arbejde med udviklings- og optimeringsopgaver internt i Økonomistaben samt deltage i relevante projekter. I din opgaveløsning samarbejder du ofte med de øvrige medarbejdere i elementet og på tværs af Økonomistaben samt med Forsvarsstaben.
Der er således tale om dels klassisk økonomidrift og –styring, herunder rollen som business controller, og opgaver inden for udvikling og optimering. Der er stor frihed i stillingen; du planlægger selv din opgaveløsning og arbejdstid ud fra opgaver og processerne, som er givet.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver indebærer blandt andet (ej udtømmende):
• Opfølgning på gennemførte aktiviteter og ressourceforbrug i Økonomistaben
• Bidrage til den månedlige ledelsesinformation for Økonomistaben
• Udarbejdelse og opfølgning på budgetter i Økonomistaben
• Varetage Økonomistabens point-of-contact på udvalgte områder
• Udvikle og optimere interne processer for Økonomistaben samt udarbejde og vedligeholde politikker, bestemmelser og vejledninger herfor.
• Bidrage til implementering af ensartede og standardiserede arbejdsgange og principper/retningslinjer og udvikling af økonomiske analyseværktøjer, oftest i samarbejde med den militærfaglige del af Forsvarsstaben, Økonomistabens medarbejdere og andre relevante myndigheder i Forsvarskommandoen og/eller på tværs af Forsvarsministeriets koncern.
Om digDu har en økonomifaglig baggrund og gerne erfaring og interesse for udvikling og optimering. Du kommer formentligt med en kort- eller mellemlang uddannelse med stærk økonomiforståelse, men den specifikke uddannelse er ikke vigtigt for os.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
• har erfaring med økonomidrift og –styring
• besidder habile kommunikationskompetencer både på skrift og i tale for at understøtte din rådgivning til chefer, ledere og medarbejdere i Økonomistaben
• er i stand til at skabe gode relationer og arbejder aktivt på at skabe en attraktivt arbejdsmiljø, som elementet er ambassadører for i Økonomistaben
• er selvstændig, helhedsorienteret og en engageret kollega, der evner at arbejde på tværs af niveauer og faggrænser
AnsættelsesvilkårBemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder, Maria Damgaard Petersen på telefon 51 27 65 47.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.