Barselsvikar til eventafvikling, ølstue, køkken, kommunikation og butik på Ærø Bryggeri
Ærø Bryggeri søger en barselsvikar til central og alsidig stilling, hvor du bliver en vigtig del af en lille arbejdsplads, hvor vi er ca. 6 fastansatte, der sammen står for den daglige drift af Bryggeriet. Vi søger en engageret og initiativrig kollega, som kan bidrage til at skabe en god oplevelse for vores gæster og kunder og samtidig stå for den daglige kommunikation på vores online-platforme mv.
Ærø Bryggeri, hvem er vi?
Vi er et lille lokalt håndbryggeri, der har som mission at være med til at forædle ølkulturen i Danmark. Vi har eksisteret siden 2004, på de 20 år har vi udviklet os meget og vi har store planer for fremtiden. Vi sætter kvalitet højt i alt hvad vi gør og mener også, at det er den måde hvorpå vi kan indgå i lokalsamfundet, og sammen løfte barren for hvad Ærø kan tilbyde. Vi driver en produktionsvirksomhed og har sideløbende en bryggeributik og cafedrift i perioder. Vi er ca. 6 fastansatte på stedet og har to kørende sælgere, som vi alle har løbende kontakt med.
Stillingen:
Ansættelsesperiode: 1. april 2025 – 1. februar 2026
Ugentlig arbejdstid: 30 timer. Travlt i højsæsonen (maj-september), mindre travlt i lavsæsonen (september-april)
Arbejdsopgaver:
Kommunikation, eventafvikling- og koordinering og ølstue/køkken:
• Håndtering af Ærø Bryggeris sociale medier, mails, billetplatform og hjemmeside.
• Håndtering og løbende kommunikation med busselskaber.
• Planlægning og afvikling af private og allerede kalendersatte events.
• Håndtering af- og indkøb til bryggeributik.
• Afvikling af ølsmagninger på dansk.
• Vagtplanlægning og afvikling af ølstue- og køkkendrift i udvalgte perioder.
• Varebestilling til køkken og menu.
Hvem er du?
Vi søger en medarbejder, som:
• Er positiv, løsningsorienteret og som kan håndtere forskellige typer opgaver sideløbende.
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider (både dag, aften- og weekendarbejde).
• Er fysisk robust og kan varetage praktiske opgaver som opsætning af borde, håndtering af varer og mange timer på gulvet ifm. afvikling, servering og arbejde i køkken.
• Kan lave mad til større grupper.
• Er servicemindet og sætter det gode værtskab højt.
• Taler og forstår dansk og engelsk
Hvis du har erfaring med eventafvikling og drift og måske ved lidt om øl er det rigtig godt, men det er ikke noget krav.
Vi tilbyder:
• Stor frihed under ansvar.
• En lille lokal arbejdsplads med højt til loftet og grundig oplæring.
• Alsidige arbejdsopgaver.
• Mulighed for at få en stor (større) viden om øl og et indblik i hvordan en lille produktionsvirksomhed fungerer.
• En spændende og alsidig hverdag på en arbejdsplads i udvikling.
Praktisk:
Ansøgningsfrist: 14. februar 2025
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: 1. april 2025
Ansøgning: Max en side + CV sendes til [email protected]
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Thyra Højriis Pilegaard på [email protected] eller ring og få en snak på +4530125615.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir