Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til operations- og dagafsnittet på Bornholms Hospital i en 37 timers stilling til besættelse snarest muligt eller per 1. maj 2025. Du har nu mulighed for at søge en fast stilling i et spændende og bredt speciale, hvor du møder alle slags patienter og hvor dine arbejdsopgaver er en kombination af direkte patientrelaterede opgaver og opgaver af mere administrativ karakter.
Klinisk Administration søger dig som har lyst til at være en del af lægesekretærteamet i Klinisk Administration på Bornholms Hospital på vores operations- og dagafsnit i en 37 timers stilling, mandag til fredag mellem kl. 7-16. Stillingen er ledig til besættelse per 1. maj eller snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og finder vi det rigtige match så slår vi til, så tøv ikke med at sende en ansøgning til os.
Hvem er vi? Vi er en gruppe af sekretærer der både er ambitiøse og helt nede på jorden, hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Vi har både overblikket samt værner om detaljen. Vi er en rummelig gruppe af sekretærer, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejds- og familieliv balancerer, og hvor vi står og mangler dig.
Vores kerneopgave på operations- og dagafsnit består bl.a. i at modtage og indlægge patienter. Da vi er patientens første møde før en evt. operation, er det vigtigt vi fremstår rolige og rummelige, så vi er med til at skabe et godt modtagelsesmiljø. Derudover har vi mange andre administrative opgaver.
- Kan du fungere i en til tider sårbar og kompleks hverdag, og bevare roen og overblikket med et smil på læben?
- Kan du se dig selv som omdrejningspunktet i det tværfaglige samarbejde?
- Synes du det er udfordrende at sikre korrekt registrering?
Sekretærgruppen på operations- og dagafsnittet er en lille gruppe med 3 sekretærer inkl. dig, hvorfor samarbejdsevne, kemi og empati har stor betydning. Gruppen hører ind under Klinisk Administration og er organiseret med en sektionsleder og en souschef.
Det tværfaglige samarbejde er uvurderligt, da vi arbejder tæt og godt sammen med både læger, sygeplejerske og andre faggrupper for at sikre, det bedst mulige forløb for både patienter og pårørende.
Efter grundig sidemandsoplæring, vil dine arbejdsopgaver og ansvarsområder være; - Patient kontakt
- Indlægge og udskrive patienter
- Diverse registreringer i Sundhedsplatformen
- Telefonbetjening
- Bestilling af kørsel
- Øvrige administrative ad hoc-opgaver
Vi ønsker en kollega som; Er mødestabil, har en positiv tilgang til opgaverne med et smil på læben, og vi foretrækker, hvis du har kendskab til sundhedsvæsenet og især de specifikke områder vi nævner, men det er ikke et krav.
- Er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har erfaring fra anden administrativ stilling
- Du har overblik og kan prioritere, samt er fleksibel og ansvarsbevidst
- Er udadvendt og har en naturlig tilgang til at yde en god service
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Du kan lide en travl og afvekslende hverdag, hvor du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
- Du vil arbejde aktivt og konstruktivt for at præge og løse de udfordringer, fremtiden byder os
- Har ”teamspirit”
Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det er en tilgang til arbejdet, som også forventes af dig.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende HK-overenskomst.
Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til; Bornholms Hospital, Klinisk Administration,
Sektionsleder Anja Priess tlf:3867 0223, mail:
[email protected] eller souschef Charlotte
Holmboe Gren-Hansen tlf: 3867 1024, mail:
[email protected] Hvis du vil være en del af en fantastisk lægesekretærgruppe, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden. Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest d. 7. marts 2025.
Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job”, her på siden.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen:
https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden
www.næstestopbornholm.dk Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”,
www.brk.dk eller
www.bornholm.info