1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Randers

Østervangsskolen

Lærer til fastansættelse i vores specialklasser på Østervangsskolen

Fuldtid

Permanent

Dronningborg Boulevard 33, 8930 Randers NØ, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2610578
|
Indrykket for 16 dage siden
Varme hjerter og specialpædagogisk knowhow - det er sådan vi gerne vil kendes!

Om jobbet
I specialklasserne prioriterer vi en høj grad af genkendelighed i børnenes hverdag med få voksne omkring vores klasser. Derfor er det vigtigt, at du er villig til at byde ind på en bred palette af fag.

Din opgave bliver som lærer på vores mellemtrin, hvor du bliver den gennemgående lærer sammen med klassens pædagoger, som du er i klasseteam med.

I klassen bliver du mødt af en gruppe dejlige børn, der overvejende har generelle- og specifikke vanskeligheder. Derfor er erfaring med og viden om autisme og ADHD et naturligt og nødvendigt krav i stillingen, ligesom vi gerne ser, du har erfaring med synsvanskeligheder eller har interesse for oplæring heri.

Som lærer i Østervangsskolens specialklasserækker forventer vi
  • Du har et omfattende kendskab til specialpædagogik- og didaktik.
  • Har kendskab til og gerne erfaring med Projektbaseret læring (PBL) som en didaktisk tilgang til at skabe deltagelsesmuligheder for børn i specialområdet.
  • Du har evnen til at strukturere og visuelt planlægge en hverdag for klassen samt for de enkelte elever med udgangspunkt i deres behov.
  • Du er villig til at justere din praksis, når der er behov herfor dette gennem sparring og vores fælles kompetenceudviklingsforløb i afdelingen.
  • Du har et godt kendskab til konflikthåndtering med udgangspunkt i ’low-arousal-tænkningen’.
  • Du har gode kommunikations- og relationskompetencer ift. elever, forældre og kollegaer.
  • Du har gode skriftlige kommunikationsevner.
  • Du kan samarbejde på tværs af faggrupper – interne såvel som eksterne.
  • Du kan bevare overblikket og forholde dig rolig i pressede situationer.
  • Du ved at læring og trivsel går hånd i hånd og at begge dele er vigtigt.

Derfor skal du vælge os
Vores værdisætning er ”Helhjertet læring i fællesskab”, og vi har brug for en specialklasselærer, som kan hjælpe os med at leve op hertil. Som lærer vil du være en værdsat del af teamet ift. arbejdet med opgaven med at sikre et trygt og lærerigt miljø i undervisning og fritid, herunder kontakten til de enkelte børn og deres forældre. Du skal forvente både at blive udfordret og få rigtig meget retur i form af glade børn og forældre, der sætter pris på dit arbejde – og dertil kommer gode kolleger samt understøttende ledelse tæt på.

Vi er en afdeling i vækst, og efter sommer består specialklasserækken af 10 klasser med 82 elever og 31 personaler. Du får erfarne kollegaer med en bred faglig viden, og som brænder for deres arbejde samt et ledelsesteam med solid erfaring og viden om specialområdet.

Kollegaer, ledelse og PPR vægter udvikling højt, ligesom vi vedvarende er ambitiøse i forhold til at kvalificere vores praksis, og vi forventer du som vores nye kollega har samme ambitioner.

Med stolthed kan vi tilbyde en specialklasserække i læring og udvikling, hvor vi også har det rart sammen, og afdelingen er præget af stor stabilitet og lavt sygefravær. Vi hjælper gerne hinanden, stemningen er positiv, og vi har let til grin og godt humør både kollegaer og ledelse imellem.

Om os
Østervangsskolen er en kommunal folkeskole, som er privilegeret med en positiv, interesseret og aktiv forældrekreds, 75 imødekommende og engagerede medarbejdere og ikke mindst 400 læringsparate børn og unge fordelt på almenklasser fra 0.- 6. klasse og specialklasser fra 0.-10.klasse.

Som ansat i specialklasserne på Østervangsskolen vil du også være en aktiv del af skolens øvrige hverdag med traditioner på tværs af årgangene i det omfang, det passer til børnegruppen. Du bliver en del af en skole der med udgangspunkt i vores værdisætning har særligt fokus på at inddrage børnene i deres egen læring med fokus på PBL (Projektbaseretbaseret læring).

Hvis du vil vide mere
Du kan kontakte viceskoleleder Grith Kristensen ([email protected], telefon 89 15 44 37) eller skoleleder Peter Nellemann ([email protected], telefon 89 15 44 44) for nærmere oplysninger.

Husk at vedlægge CV med afgangsbevis fra seminariet og evt. andet relevant uddannelse.

Ansættelsessamtaler tirsdag den 18. juni 2024 kl. 14.00-17.00

Du kan læse mere om skolen og vores værdisætning på skolens hjemmeside: www.østervangsskolen.dk
Stillingen er på 37 timer pr. 1. august 2024.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Randers
Lærer
Midtjylland
Specialklasselærer
Randers
Specialklasselærer
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Hornbæk Skole

    Barselsvikar til Hornbæk Skole

    Fuldtid

    H. C. Andersens Vej 3, 8920 Randers NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Skanderborggade 65, 8940 Randers SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nålemagervej 120, 8920 Randers NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Glentevej 15, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job