1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aabenraa
UDLØBET

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse

Officer til Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse

Fuldtid

Permanent

Nørremarken 21, 6360 Tinglev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2657135
|
Indrykket for 120 dage siden
Brænder du for at omsætte din erfaring og viden til nye uddannelsestiltag i et redningsberedskab under udvikling? Har du erfaring fra sagsbehandling, koordination af udviklingsprojekter og implementering af strategiske beslutninger? Og vil du være med til opnå resultater og finde løsninger, der gør Beredskabsstyrelsens uddannelser endnu bedre?

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse søger en energisk og udviklingsorienteret medarbejder til koordination af udviklings- og implementeringsprojekter, uddannelsesstrategisk sagsbehandling samt koordination, udvikling og drift af de beredskabsfaglige uddannelser i redningsberedskabet.

Om os

Du vil indgå i Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelses myndighedsafdeling, som bl.a. er ansvarlig for rådgivning og tilsyn, myndighedssagsbehandling, koordination af uddannelsesudvikling samt udgivelse af bestemmelser og vejledninger i redningsberedskabet.

Myndighedsafdelingen består af fem medarbejdere med forskellig baggrund, der tilsammen former et solidt kendskab til uddannelsessystemet i redningsberedskabet.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med de øvrige medarbejderne ved Center for Uddannelse og i resten Beredskabsstyrelsen. Opgaverne retter sig især mod de kommunale beredskaber, men også mod politiet, sundhedsberedskabet m.fl.

Vi løser mange forskelligartede opgaver. Som ansat kan du være med til at præge udviklingen og fordelingen af sagsområderne.

Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse er geografisk placeret i Tinglev, og myndighedsafdelingen er placeret i Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød.

Om stillingen

Afdelingens opgaveløsning spænder fra den daglige sagsbehandling og tilsynsaktivitet til det mere udviklingsorienterede.

Du vil efter behov blive projektleder eller projektmedarbejder på implementering af uddannelser eller uddannelsesmæssige projekter.

Som del af Center for Uddannelse fortløbende arbejde vil du i samarbejde med de øvrige underafdelingers medarbejdere bidrage til udarbejdelse, evaluering og koordination af retningslinjer og dokumentation for redningsberedskabets uddannelser.

Desuden vil du skulle koordinere og sagsbehandle uddannelsesfaglige opgaveanmodninger fra såvel Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, de kommunale redningsberedskaber, andre myndigheder og borgerne.

Arbejdsopgaverne løses gennem koordination med interessenter i både Center for Uddannelse, resten af Beredskabsstyrelsen samt eksterne interessenter.

Stillingens niveau og indhold justeres i øvrigt i forhold til din baggrund og dine kvalifikationer.

Om dig

Du har en baggrund som officer i Beredskabsstyrelsen eller forsvaret, hvor du har beskæftiget dig med uddannelsesområdet.

Du har solide sagsbehandlerkompetencer og er velformuleret i både skrift og tale. Du evner at beskrive komplekse problemstillinger i et forståeligt sprog.

Du har et konstruktivt blik på dine sagsområder, som du kan omsætte til udviklingsorienterede løsninger.

Du trives i en dynamisk hverdag, hvor du i en konstruktiv dialog med kolleger og nærmeste chef selv er medvirkende til at sætte rammer og påvirke opgaveløsningen.

Du møder nye opgaver med engagement og nysgerrighed, og du opsøger den nødvendige viden og metodik til at løse dem på baggrund af din erfaring og en samarbejdende, anerkendende og undersøgende dialog med både kollegaer, ledelse og andre interessenter.

Du er systematisk og resultatorienteret, og følger af egen drift op på iværksatte opgaver.

Du kan samarbejde og du kan facilitere, at enderne mødes, når flere forskellige meninger er i spil.

Du har lyst til at indgå i et team af kompetente kolleger, der ud over at levere gode resultater også prioriterer at skabe et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor en respektfuld dialog og konstruktivt samarbejde er helt essentielt.

Det er en fordel, hvis du har prøvet at lede større udviklingsprojekter med lang tidshorisont og mange interessenter.

Det er yderligere en fordel, hvis du er en blændende formidler, og har interesse i at undervise. Så er der mulighed for at, du kan bruge din faglige baggrund i undervisningen på Beredskabsstyrelsens kurser sideløbende med sagsbehandlingsopgaver og projektarbejde.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som officer, og afhængig af din erfaring og tidligere ansættelser ansættes du som KPM/PL, SKL/KN/KL eller SCH/MJ/OK. Hvis du er vurderet egnet til videreuddannelse kan du ansættes med en uddannelseskontrakt på funktionsvilkår i højere stilling.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Vi tilbyder et fast tjenested i Tinglev eller i Birkerød. Desuden vil der efter aftale være mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra et andet af Beredskabsstyrelsens etablissementer. Der må påregnes noget rejseaktivitet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelses myndighedsafdeling Martin Reland på telefon +45 40535181 eller e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected], eller telefon 7281 9192.

Stillingen ønskes besat snarest.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2024. Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at ansøge.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelt anden relevant dokumentation som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN CENTER FOR UDDANNELSE (BRSCU)
BRSCU bidrager til redningsberedskabets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt formidle forskning og rådgivning til redningsberedskabets medarbejdere og myndigheder. Dertil varetager BRSCU kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

BRSCU består af tjenestesteder i henholdsvis Tinglev og Birkerød, og udbyder en lang række funktionsbestemte efter- og videreuddannelser, der bidrager til, at redningsberedskabets medarbejdere kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

BRSCU gennemfører formidling af forskning og udvikling indenfor de fire kerneområder; teknik, taktik, føring og sikkerhed. BRSCU indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for redningsberedskabet, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på brs.dk.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Officer
Syddanmark
Officer
Aabenraa
Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Familieretshuset, Afdeling Aabenraa

    Projektleder til tværgående projekter

    Fuldtid

    Storetorv 10, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Lundsbjerg Industrivej 21, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Hvis du finder det spændende at arbejde med anlægsprojekter fra den første skitse til det endelige anlæg står færdigt, og hvis du drives af at udvikle gode løsninger sammen med rådgivere, planlæggere ... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Forsyningsvejen 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job