Er du mødestabil, selvstændig og ansvarlig - så har vi jobbet til dig.
Vi tager imod en ny beboer på Kollegiet d. 02.01.2025, der har brug for en sovende nattevagt.
Kollegiet er et mindre, særligt tilpasset bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år, der har forskellige psykiske, sociale og/ eller psykiatriske problemstillinger. Kollegiet ligger naturskønt på Hærvejen mellem Jelling og Givskud i forbindelse med Harresø Kro.
Du kommer til at arbejde sammen med engagerede og veluddannede kollegaer med forskellige faglige baggrunde.
Jobbet består hovedsageligt i:
At være sovende nattevagt, men…
At være til rådighed for beboeren, hvis behovet opstår i løbet af natten
Besvare og håndtere opkald på vagttelefonen
At sørge for ro og tryghed i huset
At kunne dokumentere dit arbejde skriftligt
At give overlap ved vagtskifte
Vi ønsker en nattevagt med følgende kvalifikationer:
Du har gode samarbejdsevner og er altid imødekommende og løsningsfokuseret i din kontakt.
Du er i stand til at bevare roen, genetablere overblik og perspektiv, når situationer ændrer sig.
Du kan fokusere på dine handlinger og gøre det, den konkrete situation kalder på.
Du er anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel beboere som kollegaer.
Du har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser i forhold til beboerens ofte kaotiske og konfliktfyldte liv.
Du tør tage ansvar i forhold til dine arbejdsopgaver.
Du er i stand til at arbejde selvstændigt.
Du kan formulere dig mundtligt såvel som skriftligt.
Du har kørekort til alm. bil.
Vi tilbyder dig:
Et rummeligt arbejdsfællesskab og et arbejdsmiljø, der er præget af opmærksomhed og et fælles ansvar for både opgaveløsningen og hinandens trivsel.
En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed for dine idéer og faglige input.
Refleksion er en naturlig del af arbejdet i vores hverdag, og der arbejdes kontinuerligt med den socialfaglige- og pædagogiske indsats.
En organisation der understøtter trivsel og prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Det praktiske:
Ansættelse: Hurtigst muligt
Stillingen: Vi forestiller os, at der er tale om én 21 timers stilling, som deles efter 7-7 princippet og med vagt hver 2. weekend og mulighed for ekstra timer i aftenvagt.
Du honoreres med 3/4 times betaling for hver time du er planlagt + diverse tillæg.
Løn efter aftale med KL
Stillingen er tidsbegrænset i 12 mdr. med mulighed for forlængelse
Arbejdssted: OK-Fonden Kollegiet, Hærvejen 147, 7323 Give
Arbejdstid: 23:00 – 07:00
Ansøgningsfrist: 31.12.2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og annonce lukkes før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat er fundet.
For flere oplysninger om stillingen kan du kontakte Chef Lena Bugge på tlf. nr. 29 62 28 75
Med venlig hilsen
Din kommende chef og kollegaer på OK-Fonden Jelling Have
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir