1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - IKH Sygehusindsats Ganespalte

Områdeleder til læbe-ganespalteområdet i Specialområde for Kommunikation og Handicap (IKH), Region Midtjylland

Fuldtid

Permanent

Peter Sabroes Gade 4, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2718871
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du lyst til at være en central del af og lede et højt specialiseret område, der gør en forskel for vores patienters og deres families livskvalitet?

Som områdeleder på læbe-ganespalteområdet ved IKH, vil du få tæt samarbejde med ledelsen og en engageret og fagligt stærk medarbejdergruppe, der brænder for sit arbejde. 

Vi har brug for en leder, som kan præge den fremtidige udvikling på læbe-ganespalteområdet i Danmark i et spændende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på innovation og forskning.

Du vil som områdeleder indgå som en del af specialområdeledelsen på IKH, og vil derfor have indflydelse på den overordnede strategiske retning på IKH i Region Midtjylland. 

Hvem er vi

IKH er en kompleks og højt specialiseret institution, som beskæftiger sig med behandling, rådgivning og forskning ift. mennesker med udfordringer bredt set inden for kommunikations- og handicapområdet. 

Læbe-ganespalteområdet er en central del af specialområdets tilbud, hvor vi tilbyder livslang behandling og opfølgning af borgere født med læbe-ganespalte. Som en af kun to klinikker i Danmark (den anden på Rigshospitalet / Hellerup) dækker vi hele Vestdanmark og leverer en essentiel sundhedsydelse til patienter i Region Syddanmark, Region Nord og Region Midt.

IKH er en fleksibel arbejdsplads, som du vil opleve bl.a. i planlægningen af dit arbejde.   

Vores kultur er uformel og lærende med mulighed for sparring fra dedikerede kolleger på tværs af afdelinger og fagligheder. Vi vægter tværfaglighed og personlige udviklingsmuligheder højt.

Din rolle som områdeleder

Som områdeleder vil du være en del af specialområdeledelsen på IKH, som består af fem ledere og områdechefen. Specialområdeledelsen arbejder bl.a. med den overordnede strategi for hele Specialområdet.  

Du vil få den direkte ledelse af ca. 30 specialister fra flere forskellige faggrupper; specialtandlæger, logopæder, sundhedsplejersker, tandteknikere, protetikere, klinikassistenter, psykologer og en administration på vores læbe-ganespalteområde i Aarhus. Alle indgår i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde, hvor der fokuseres på patienterne og deres familier.

Erfaring fra læbe-ganespalteområdet er en fordel, men ikke et krav – vores medarbejdere har mange års erfaring og er specialister på deres felt. 

Du skal som personaleleder have stærke samarbejdsevner, kunne netværke og have interesse i området. Du skal have en brændende ambition om at sikre den bedst mulige behandling for vores patienter og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Du skal have evnen til at skabe kontinuitet gennem hele behandlingsforløbet, og du vil få en central rolle i samarbejdet med andre aktører omkring den nationale udvikling på området.

Du vil bl.a. få følgende ansvarsområder:

  • Budgetansvar og personaleledelse af læbe-ganespalteområdet (ca. 30 medarbejdere fordelt på flere faggrupper)
  • Strategisk udvikling og prioritering af forskning inden for læbe-ganespalteområdet
  • Samarbejde og netværk med andre aktører inden for læbe-ganespalteområdet nationalt og internationalt
  • Medansvar for IKH’s samlede strategiske udvikling og sammenhængskraft samt sparringspartner for lederkollegaer og områdechefen.

Din baggrund

Du kan komme fra forskellige fagområder. Vigtigst er din evne til at lede specialiserede medarbejdere, som arbejder tværfagligt, prioritere strategiske udviklingsområder og sikre kvaliteten i behandlingen.

Du skal have et særligt fokus på arbejdsmiljøet, så vi fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads.

Personlige kvalifikationer:

  • Være rummelig, tillidsfuld og anerkendende i din tilgang til ledelse
  • Være tilgængelig og involverende over for medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Evne at skabe følgeskab og være samlende for et højt specialiseret område
  • Udvise arbejdsglæde og engagement, som smitter af på andre
  • Være nysgerrig og ambitiøs og turde gå nye veje
  • Være modig, beslutningsdygtig og tør tage ansvar som leder, når det er nødvendigt
  • Være proaktiv, fremsynet og strategisk i din tænkning
  • Have blik for både helheden og detaljen
  • Kunne kommunikere klart og engagerende både skriftligt og mundtligt
  • Have passion for at udvikle feltet, medarbejderne og faggrupperne samt have et ønske om at udnytte teknologi bedst muligt i det daglige arbejde til gavn for medarbejdere og patienter. 

Faglige krav:

  • Du har en lederuddannelse eller går i gang med en snarest
  • Du kan dokumentere ledererfaring med både personale- og økonomiansvar
  • Du har viden/erfaring fra arbejdet med flere af de faggrupper, der er repræsenteret i afdelingen
  • Du har erfaring fra det specialiserede social-/sundhedsområde fra enten region eller kommune.

Løn og ansættelsesforhold

  • Forhandles med den forhandlingsberettigede faglige organisation efter gældende overenskomst.

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til områdechef Gaby Juhl på tlf. 2922 1901. 

Sådan søger du

Du søger nemt en stilling via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.) samt vedhæfte en motiveret ansøgning og dit ledelsesgrundlag på maks én side. 

Ansættelsesproces

  • 1. samtale forventes uge 44 -2024
  • Test og profilanalyse af udvalgte kandidater forventes uge 44 - 2024
  • 2. samtale forventes uge 46 - 2024
  • Tiltrædelse 1. januar 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Områdeleder
Aarhus
Områdeleder
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Familieretshuset, Afdeling Aarhus

    Erfaren funktionsleder til Værgemålskontoret

    Fuldtid

    Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job